Læsetid: 6 min.

I luftkastellets skygge

19. september 1998

Folk holdt op med at male deres vinduer og tapetsere stuerne. De var helt sikre på, at lufthavnen kom, fortæller gårdejer Ole Pedersen fra Tinning, der har levet under truslen om en ny østjysk lufthavn siden 1960'erne

Tinning Hede. Jamen, det er der slet ikke noget, der hedder.
Folk i området omkring landsbyen Tinning, 15 kilometer nordvest for Århus, er meget opsatte på at forklare, at betegnelsen 'hede' bare er noget, medierne og politikerne har fundet på.
"Så er det ligesom mere acceptabelt at placere en lufthavn her, hvis folk tror, det er hede," siger Hanna Møller, der sammen med sin mand Niels Møller driver gården "Bækholm", hvis 120 hektar jord flere gange har været udpeget til at huse en mulig ny storlufthavn i Østjylland, som endnu en gang er kommet på tale.
Men rent faktisk så byder området Tinning Mark på noget af Østjyllands bedste landbrugsjord. Og på denne solrige efterårsdag er der livlig aktivitet på markerne i det flade område.
Niels Møller har et par medhjælpere ude at pløje, mens han selv giver sig tid til at forklare, at han og Hanna skam ikke har ladet sig kyse af lufthavnsplanerne. De har investeret over 12 millioner kroner i nye lader og svinestalde, siden de overtog gården i 1975.

Svanen fløj videre
Da de handlede lød den klare melding fra sælgeren, at "nu flyver svanen ikke længere over egnen", hvilket skulle vise sig ikke helt at holde stik.
Med svanen blev der hentydet til den tidligere socialdemokratiske amtsborgmester Robert Svane Hansen, der havde været drivkraften bag de meget fremskredne lufthavnsplaner i området sidst i 1960'erne og frem til den endelige skrinlæggelse af projektet - for den omgang - i 1972.
Siden har der i flere omgange været skriverier i de lokale aviser om, at nu var der nye planer om at placere en lufthavn i området.
"Vi har aldrig fået noget konkret at vide, men kun kunnet se vores egn markeret på et kort i aviserne," fortæller gårdejer Ole Pedersen, nabo til "Bækholm".

Får ingen besked
"Når vi har gæster, så spørger de altid om, hvordan det står til med lufthavnsplanerne, men vi må sige, at vi ikke får mere at vide end andre," siger Ole Pedersen, der købte sin gård i 1966.
Han tænkte ikke over, at lavtgående fly snart kunne suse over bygningerne, og noget af jorden kunne blive inddraget til flyterminaler og start- og landingsbaner. "Det burde jeg måske have undersøgt nøjere dengang, men det varede ikke længe, før jeg blev klar over risikoen," siger gårdejeren.
Naboerne snakkede næsten ikke om andet, efterhånden som planerne blev mere og mere konkrete, og omkring 1970 var det så godt som sikkert, at nu kom den.
"Vi byggede en ny stald det år, da teknikere kom og tog jordprøver kun ti meter fra, hvor vi var ved at opføre bygningen," fortæller Ole Pedersen, der vedgår, at han lige i den situation var noget beklemt. Teknikernes jordbundsprøver var første og indtil videre eneste gang, at folk på egnen har set noget konkret bag den megen skriveri i aviserne om lufthavnsplanerne.
Men Ole Pedersen havde besluttet med sig selv, at han ikke ville lade stå til, så længe han ikke havde fået noget konkret at vide.

Vedligeholdelsesstop
Værre var det med andre beboere på egnen.
"Mange folk herude holdt op med at tapetsere deres stuer og male vinduerne. Huse stod og forfaldt, fordi det jo ikke kunne betale sig at sætte penge i sine bygninger, når der snart kom en lufthavn," husker Ole Pedersen, der ud over de flade marker kan skimte "Bækholm", hvor en lufthavnsbygning efter tegningerne skulle stå op og ned af stuehuset.
Her var den daværende ejer Jens Jensen sikker på, at nu kom lufthavnen.
"Min far var overbevist om, at lufthavnen ville blive bygget," fortæller Vagn Risgaard, der er opvokset på "Bækholm", som efter Hinnerup Kommune ejede den et år, siden blev overtaget af Niels og Hanna Møller.
"Min far holdt op med at lave nyt på gården, og når han skulle så marken til om foråret, så var han overbevist om, at dette blev sidste gang," siger Vagn Risgaard, og nævner, at samme lidt opgivende holdning var kendetegnede for flere beboere i området.

Snakker ikke om andet
"Folk på egnen troede fuldt og fast på, at lufthavnen ville komme, og de diskutere, hvad retning startbanerne skulle følge og hvor terminalerne mon skulle stå," siger Vagn Risgaard.
Selv var han forlængst flyttet fra forældrens gård, men han husker tydeligt, hvordan snakken om lufthavnen altid gik, når han og familien var hjemme på besøg.
"Min far havde nået den alder, hvor han overvejede at smide tøjlerne, så i modsætning til mange andre var han meget opsat på at sælge sin jord til staten, da det jo var en god køber," siger Vagn Risgaard, der selv har en gård i Søften, små ti kilometer fra det flade Tinning-område, der er ideelt for anlæg af start- og landingsbaner til store passagerfly.
Og så ligger det afgrænset af Friisenborgskovene kun 15 kilometer nordvest for Århus.
En bedre placering af en ny storlufthavn i Østjylland kan næsten ikke tænkes, hvilket beboerne efterhånden er blevet klar over.

Planer flyver videre
Tankerne om en lufthavn kom op igen midt i 1970´erne, da Århus Kommune ville af med den lille sportsflyveplads Kirstineminde.
Også da blev jorden omkring "Bækholm" aftegnet på kort i aviserne, og modstanderne slog på, at sådan en lille lufthavn bare var skalkeskjul for en senere udbygning til storlufthavn.
"Vi havde kun boet her et år, da vi hørte om de nye planer, som da heldigvis ikke blev til noget, men siden har lignende planer været fremme flere gange," fortæller Niels Møller.
Hans kone Hanna Møller, siger, at spøgelset har det med at dukke op igen og igen.
"Det er et spøgelse, fordi planerne er så ukonkrete og fordi vi ikke får nogle henvendelser fra myndighederne eller ser tegninger over, hvor de har tænkt sig, den skal ligge," siger Hanna Møller, der mener, at de meget lidt håndgribelige planer gør det svært protestere igen og igen.

Bolden i spil igen
Niels og Hanna Møller var selv med til at tage initiativ til et protestmøde i 1996, der samlede over 100 mennesker.
Det var dengang, den daværende århusborgmester Torkild Simonsen udtalte til den lokale avis, at han støttede en eventuel flytning af lufthavnen fra Tirstrup til Tinning Hede, som der stod.
Men i foråret 1996 trak han støtten tilbage, ligesom et stort flertal i Århus Amtsråd fastslog, at de ville satse på Århus Lufthavn i Tirstrup.
Så skulle det spøgelse være manet til jorden.
Men i år er der så igen kommet fuld kraft bag kravet om at få bygget en ny storlufthavn i Østjylland.
Denne gang står udover Århus-borgmester Flemming Knudsen en lang række store virksomheder bag, som slår på, at en lufthavn sagtens kan financieres ved private midler.
"Nu har vi fået bolden i spil igen," udtalte Flemming Knudsen til Information den 7. august i år, og endnu er planerne ikke skudt ned, selvom mange østjyder anser dem for rene luftkasteller.

På kortet igen
Men igen måtte beboerne omkring Tinning se området udpeget på et kort i de lokale aviser.
"I 1996 var folk virkelig oppe på mærkerne, men det er svært at bevare en aktiv modstand mod planerne i det lange løb, men vi snakker meget om lufthavnen" siger Hanna Møller, der selv tror, at planerne denne gang er de sidste krampetrækninger.
Folk på egnen tror heller ikke rigtigt på det mere. Husene bliver vedligeholdt, landbruget investerer og ejendomme solgt til priser, der ikke er tynget af lufthavnsspøgelset.
Ligesom de øvrige beboere i området, som Information har talt med, kan Hanna og Niels Møller argumenterne mod at bygge en ny lufthavn til fingerspidserne.
Og de handler ikke om, hvorvidt der er god eller dårlig landbrugsjord omkring Tinning.
"Det er ikke til at se fornuften i, at man vil investere flere milliarder kroner for at nogle forretningsfolk kan spare 15 minutter i transporttid," siger Niels Møller.
For at finde grusvejen ud til "Bækholm", måtte Informations udsendte spørge en ældre dame i landsbyen Tinning om vej.
Da hun hørte om ærindet, var hun straks klar med sin uforheholdne mening.
"Den her usikkerhed om lufthavnen har vi haft svævende over os siden jeg flyttede hertil i 1955. Nu må det snart høre op," mente den ellers venlige ældre dame, der ikke ville have sit navn i avisen.
Men nå ja, der var vist også noget om lufthavnsplaner i området allerede i 1950'erne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her