Læsetid: 4 min.

Luksus-Norge lægger vanerne om

16. september 1998

Et økonomisk tilbagefald og en deprimeret statsminister kommer som en overraskelse for nordmændene, der de seneste år har levet i sus og dus

Norsk krise
OSLO - Kvalitetsbutikkerne på den store, brede Karl Johans Gate i centrum af Oslo vidner om klasse hos nordmændene: Juveler og lækkert tøj, is-cafeer og dyre restauranter. Kort sagt: Smag.
Men oven i købet har forbrugere her i gaden som regel allerede investeret i de ting, der først og fremmest tæller på disse kanter: Sommerhus ved fjorden, en BMW og en speedbåd. Med andre ord: Luksus
"Hvis du er 25 og ikke har din egen lejlighed og bil, så må du se og anskaffe dig det," siger sociologen Erling Albrechtsen fra Oslo Universitet, der har studeret, hvordan de seneste syv års olierigdom har sat sine spor hos normændene.
"Det gælder om at profilere sig selv og sin rigdom," siger han.
Men den seneste tid økonomiske tilbagefald - dalende oliepriser, en ustabil krone, højere rente - har rystet billedet af et land, hvor det kun går opad. Det kan allerede mærkes på indkøbsvanerne.
"Jeg kan mærke en klar tilbageholdenhed hos potentielle kunder. De er blevet mere forsigtige og siger, at de vil afvente situationen, før de køber en båd," siger Peter Heitmann, der ejer en stor speedbådsforretning i Oslo. De seneste år har han ellers solgt godt i sin forretning, hvor han sælger både fra knapt 200.000 kroner til tre millioner kr.
Samme melding om forsigtighed hos køberne kommer fra andre brancher, såsom som bil- og ejendomsbranchen.

Overraskende
Den økonomiske tumult i Norge kommer overraskende for de fleste - både i befolkningen, blandt politikerne og hos eksperterne.
"Kun få havde regnet med det. Selvfølgelig vidste man, at det kunne ske i teorien, men det der med en 'krise' eller 'tilbageslag' regnede vi med som noget langt ude i fremtiden," siger Bernt Aardal, politolog ved Oslo Universitet.
Og det kan være svært at forstå, for Norge har over 150 milliarder danske kroner i den såkaldte oliefond, der er investeret i udlandet og skal bruges til eventuelle dårlige tider i fremtiden.
Problemet er imidlertid, at pengene ikke blot kan pumpes ud i samfundsøkonomien uden fare for en såkaldt overophedning med deraf følgende inflation og arbejdsløshed. Det var det, der skete under Norges krise i 1985-86, og som derfor var den direkte årsag til, at man i halvfemserne har gemt de fleste olieindtægterne væk i oliefonden.
"Men mange af de unge nye forbrugere og vælgere oplevede ikke krisen i 80'erne på deres pengepung. De er ikke så forsigtige og er vel de mest overraskede over markedernes reaktion," siger Erling Albrechtsen.

Brudte løfter
Den kendsgerning, at Norge har så mange penge på bankbogen, var årsagen til, at valgkampen sidste år omhandlede løfter om bedre offentlig service fra stort set alle partier. Alle ville gøre noget for de ældre og for sygehusene.
Kristelig Folkeparti ville også gøre noget for børnefamilierne, og partiet var den store vinder ved valget, der medførte, at Kristelig Folkepartis Kjell Magne Bondevik kunne afløse Arbeiderpartiets Thorbjørn Jagland i statsministerstolen.
Men netop som Bondeviks såkaldte Sentrumsregering - med Kr.f., Senterpartiet og det lille liberale Venstre - skulle til at indfri nogle af valgløfterne, kom kronens dyk og renteforhøjelsen på fire procent. Markedets tillid til Norge er blevet mindre.
"Regeringens albuerum er blevet mindre af dette her. Nu er Bondvik nødt til at komme med et stramt budget for at genskabe markedernes tillid. Men hvis det bliver alt for stramt, kommer han til at bryde nogle af sine valgløfter," siger Bernt Aardal om regeringens dilemma.
Desuden råder Bondevik-regeringen kun over 42 af de 165 pladser i Stortinget, hvilket gør det endnu sværere at få sine mærkesager igennem. Vanskelighederne for den svage regering har betydet et fald i befolkningens støtte, mens Arbeiderpartiet er gået frem i meningsmålingerne igen.
Det store pres og arbejdspres fik Kjell Magne Bondevik til at melde sig syg med en "depressiv reaktion" den 30. august, og han ventes tidligst tilbage den 24. september.

'Kjøbefesten'
Ifølge eksperterne er der ingen tvivl om, at de sidste par ugers begivenheder har haft en psykologisk effekt, der vil begrænse forbrugsfesten - eller 'kjøbefesten', som det kaldes her. En kjøbefest, som er fortsat efter forårets overenskomster, der for første gang siden 1992 bød på rimeligt høje lønstigninger.
Indtil da havde alle holdt sig til det såkaldte 'solidaritetsalternativ' - en aftale mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regering om at bryde den såkaldte løn-pris spiral, hvor høje lønninger betyder høje priser, der igen betyde højere lønninger etc.
Men Stein Reegård, cheføkonom i det norske LO, afviser, at der er tale om en krise i Norge, når inflationen lige nu er på to procent og arbejdsløsheden på tre procent.
"Der er tale om helt overdrevne reaktioner på markederne. Grundlæggende er den norske økonomi god," siger Reegård.
Han erkender, at det nok er slut med solidaritetsalternativet, men det behøver ikke betyde en ny kjøbefest, jævnfør den psykologiske effekt, som de sidste par uger har haft.
Om dette er begyndelsen til noget større eller blot er en lille, midlertidig konjunkturnedgang, vil vise sig i den kommende tid.
De fleste tror trods alt på det sidste, for Norge har - i modsætning til i 80'erne - oliefonden at stå imod med noget af vejen. Det samme gælder mange af kunderne i bil, båd og boligbutikkerne.
"De har gennem de sidste fire-fem opgangsår faktisk formået at spare noget op, så de ikke har skullet låne så meget til deres luksus-forbrug," siger Erling Albrechtsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her