Læsetid: 4 min.

Lunkent radikalt møde

14. september 1998

Det radikale markerer afstand til socialdemokraterne på velfærden. Et betydeligt mindretal ønsker at hæve efterlønsalderen til 63 år

"Vi har ingen indre konflikt, kun dynamisk diskussion," sagde landsformand for Det Radikale Venstre Johannes Lebech, da han åbnede partiets landsmøde i den forgangne weekend.
Landsmødets forløb kom til at understrege i hvert fald første del af Leebechs udmelding.
Landsmødet var uden dramatik. Den utilfredshed, man kunne forvente efter partiet tabte et mandat ved forårets valg fik aldrig kraft i debatten.
Landsmødet var fredeligt i en grad, så det i løbet af lørdagen begyndte at virke som noget af en tilsnigelse, når landsformanden talte om dynamisk diskussion.
Velfærdsdebatten var den eneste, der virkeligt levede på landsmødet. Særlig søndagens behandling af resolutionsforslag markerede, at partiets ledelse bliver "snappet i haserne" af baglandet, som økonomiminister Marianne Jelved udtrykte det.

Vi vil kun S godt
Og det må den store regeringspartner, Socialdemokratiet godt huske på, understregede hun.
"Det, synes jeg, alle socialdemokrater skulle vide. Bare for en sikkerheds skyld. Det er kun fordi, vi vil Socialdemokratiet det godt," sagde hun med henvisning til de kritiske røster i hendes parti, der kræver klare indrømmelser fra socialdemokraterne for at blive i regeringssamarbejdet.
Men økonomiministeren havde også et par hug til de profilsøgende kræfter i partiet.
"Det er ikke nødvendigt, at de radkale skal have en profil udelukkende ved at være i konflikt med Socialdemokratiet. De er som om, at hver gang vi kan komme i konflikt med socialdemokratiet, så har vi pludselig en skarp radikal profil."

Et opgør med det brede
Størst opmærksomhed fik flere resolutionsforslag til landsmødet om en velfærdsreform. Fra flere kanter var der rejst forslag om, at Det Radikale Venstre skal arbejde for en reform af efterlønnen og boligstøtten.
Det mest vidtgående forslag om at afskaffe efterlønnen blev udvandet og stemt ned. Men landsmødet vedtog med stort flertal hovedbestyrelsens forslag om en velfærdsreform.
Af denne fremgår det, at partiet ønsker et opgør med de brede sociale ydelser.
"Det stigende pres på en række velfærdsydelser har øget behovet for en velfærdsreform der især skal have til formål at sikre bedre hjælp til færre," hedder det i resolutionen.
Det er netop et af de områder, hvor de radikale skiller sig ud fra socialdemokaterne, der ønsker at fastholde de brede ydelser.
Det radikale landmøde afholdt sig dog fra at komme med bastante krav om reformer nu og her. Hovedbestyrelsens resolution, der kunne samle flertal taler om at gøre efterlønnen mere fleksibel og reducere men ikke fjerne boligstøtten.
Et stort mindretal ønskede dog at gå videre. Et forslag om at ændre alderen, hvor man kan gå på efterløn fra 60 til 63 år samlede støtte fra omkring en tredjedel af salen.
Og mod hovedbestyrelsens anbefalinger vedtog landsmødet en resolution om boligpolitik, der kræver markedsmekanismer på boligmarkedet og at "al direkte og indirekte støtte (på boligmarkedet) fjernes over en passende periode."
Det vil i givet fald betyde farvel til rentefradrag, boligstøtte og fri prisdannelse på lejeboliger.
Og det er for stor en mundfuld til, at partiledelsen kunne sluge den.
"Man kan skrive mange fine ting. Det er noget andet at føre det ud i praksis. Der mangler ganske meget, før det der har noget med praktisk politik at gøre," sagde partiets gruppeformand, Jørgen Estrup.
Han fik støtte fra Marianne Jelved.
"Jeg tror ikke, at den resolution kan stå en prøve mod vores prncipprogram. Vi ønsker ikke at afskaffe rentefradraget. Den er på det niveau den skal være i øjeblikket."

Efterløn for skud
Marianne Jelved havde selv tidligere på landsmødet åbnet for dele af velfærdsdiskussionen. I sin tale til landsmødet foreslog hun ændringer i efterløns-ordningen.
Kommunerne skal straffes hårdere for at give førtidspension. I øjeblikket skal kommunen betale halvdelen af efterlønnen. Kommunerne få pengene tilbage, men de bliver fordelt ligeigt ud over kommunerne. På den måde straffer man de kommuner, der giver førtidspension til mange.
Marianne Jelved foreslog at lade kommunerne betale 75 procent af efterlønnen, for at gøre det endnu mindre tillokkende at give folk for dem efterløn.
På udlændingeområdet fik folketingsgruppen en begmand for integrationspakken, som også FN's Flygtningehøjkommissariat har kritiseret. Et resolutionsforslag om at hæve den udskældte integrationsydelse fra 80 til 100 procent af bistandshjælpen blev stemt ned. Men en resolution, der opfordrede både partiets folketingsmedlemmer og ministrene til at gennemgå eksisterende lovgivning for diskriminerende bestemmelser blev vedtaget.
Resolutionen blev yderligere strammet med en opfordring til at sikre, at danske lov er i overensstemmelse med internationale konventioner. En klar tilkendegivelse af, at landmødet ikke brød sig om, at Det Radikale Venstre har stemt for en lov som FN's Flygtningehøjkommissariat har kaldt konventionsstridig.

Radikale citater
"Jeg vil sige til Anders Fogh Rasmussen: Hellere en praktisk politiker end en vildfaren ideolog. Jeg synes, at han har gjort fremskridt."
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen

"Vi skal sende et lysende klart signal fra dette landsmøde til Poul Nyrup: Vi vil ud af løfte-spændetrøjen."
Johs. Poulsen, Herning

"Hvorfor er det asocialt ikke at ville betale til sunde og raske mennesker, der vil have mere fritid?. Halvdelen af dem, der går på efterløn, siger, at de gør det for at få mere fritid. Det er der intet odiøst i, men hvorfor skal det offentlige betale?"
Lene Nørgaard, Vesterbro

"Vi er tilfredse kværulanter."
Henning Borup Svendsen, Viborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her