Læsetid: 7 min.

Mål og idealer der brast

1. september 1998

Sanne, ny på jurastudiet, vil lære, hvorfor samfundets love ser ud som de gør - det er der ikke tid til, fortæller Cat, nyuddannet jurist

(2. SEKTION - STUDIESTART)
Er det de store, fede job? Er det lysten til at præge og forandre det samfund, de lever i? Hvad er det, der får to piger til at kaste sig over et hardcore jurastudie? Og hvor står de, når de er færdige?
Information tog ud i byen for at finde ud af, hvad der sker i hovedet på to piger, der har interessen for jura tilfælles. Det blev til et møde med en kommende og en nyuddannet jurist. To samtaler om forventninger, frygt, engagement og idealer der brast.
Sanne Smith på 22 starter i disse dage jurastudiet på Københavns Universitet. Siden hun blev student i 1995, har hun plukket økologisk frugt i Australien, taget dansekurser på dagshøjskole, arbejdet med fysisk og psykisk handicappede - nu føler hun sig moden til at gå i gang med et akademisk studie.
Selvom Sanne har været i dyb tvivl, så har jura altid været et nærliggende valg. Hendes mor er jurist, og Sanne har altid interesseret sig for, hvilke rettigheder man har, og hvad der kan forbedres. Men det er med lidt blandede følelser, hun ser frem til en lang studietid.
"Det hele er sådan lidt dobbelt. Jeg glæder mig til at komme i gang med at læse og lære noget igen, men jeg frygter den evige dårlige samvittighed. For den dårlige samvittighed, bevidstheden om at der altid er noget mere at læse, var det værste ved gymnasiet. Sådan tror jeg også, det bliver i de næste fem år," siger Sanne.

Slækket på idealerne
Cat Hansen, 28 år, er lige blevet færdig som jurist. Hun arbejder i dag på et advokatkontor i Københavns centrum.
Når hun tænker på, hvorfor hun begyndte at læse jura i 1991, må hun erkende, at hun har slækket på idealerne: "Jeg ville ændre systemet indefra. Jeg troede, at hvis jeg læste jura, så kunne jeg være med til at skabe en mere retfærdig verden, hvor det ikke er pengene, men folket der bestemmer. Det var meget naivt," siger Cat og griner.
"Jurastudiet er ikke meget andet end 90 procent flad røv og 10 procent hjerne. Og man skal ikke komme og tro, at man kan reformere hele retssystemet," supplerer hun.

Politisk bevidsthed
Både Cat og Sanne har en fortid i studenterpolitik. De har begge været elevrådsformænd i folkeskolen og på henholdsvis HF og gymnasiet.
Sanne har gennem Danske Gymnasieelevers Sammenslutning været med til blandt andet at få kopiafgiften på gymnasierne afskaffet, og hun kunne godt tænke sig at forsætte det studenterpolitiske på jurastudiet. Selvom hun tror, det bliver svært, så håber hun, at finde nogle medstuderende, der vil arbejde for det samme som hun selv.
Dem er der ikke mange af på jura, oplyser Cat.
"Jeg håbede at komme ind i et fedt miljø, men det holdt ikke for fem flade øre. Folk har rundsave på albuerne, og de tænker kun på sig selv. Kan man ikke holde det ud, kan man ligeså godt gå," siger Cat skarpt.
Selv var hun alligevel med i Retspolitiske Studenter, som arrangerede debat- og foredragsaftener.
"Det var her de progressive studerende mødtes, men i virkligheden sad vi bare og gav hinanden ret i, at det hele var noget værre møg," siger Cat.
Hun arbejder i dag frivilligt i foreningen Kritisk Retshjælp. Foreningen yder gratis rådgivning til folk, der ikke har penge til advokathjælp, og her ser Cat en nyttig måde at bruge sin viden på. Samtidig har hun her lært at kommunikere juraen, så folk kan forstå det.

Kulturchok
Cat husker tydeligt den første dag på universitetet, hvor hun mødte op i sort tøj, sorte solbriller og med gigantiske tømmermænd.
"Der stod de andre med deres pæne tøj, ordnede hår og penalhuse. Drengene med deres nye slips, mapper og Regent-jakker. Det var rent til grin. Alle kiggede på mig, som om jeg var gået forkert, men jeg var cool og tænkte, det skal sgu nok gå," siger Cat.
Da hun fik sin første opgave tilbage, lærte hun, at hun ikke måtte tænke med hjertet. Hun havde knoklet med opgaven i flere dage, og hun endte med at aflevere en besvarelse med tre alternative løsninger. Men den gik ikke.
"Da vi fik opgaverne tilbage, sagde underviseren højt foran alle de andre: 'Ja Cat, det er nok det dårligste, jeg nogensinde har set. Prøv at bruge din juridiske hjerne og ikke dit hjerte'. Det satte hele min situation lidt i relief. Jeg fik et pænt nul tre, og siden den dag afleverede jeg ikke en eneste opgave," siger Cat.
Hun mener, at det var stædighed der fik hende igennem studiet.
Så langt vil Sanne ikke strække sig. Hvis jura efter det første år viser sig ikke at være det rigtige, så vil hun overveje at søge ind på medicin eller statskundskab.
"Jeg har en tendens til at stille mig tilfreds med det, jeg laver. Men hvis jura ikke er mig, så vil jeg ikke bare sluge kamelen," siger Sanne.

Kvinder og mænd
Sanne håber at lære et håndværk, men også at få indsigt i hvordan lovgivningen får samfundet til at hænge sammen.
"Jeg vil også gerne lære, hvilke overvejelser der ligger bag lovgivningens udformning," siger hun.
Det er der ikke tid til, hævder Cat.
"Der var ikke tid til overordnede diskussioner, ikke noget med at sætte tingene ind i et samfundmæssigt perspektiv. Undervisningen var meget komprimeret, for pensum skulle jo nås før eksamen. Det var 'kom og tag imod', ingen dialog, ingen diskussion," fnyser Cat.
Hun startede jurastudiet på hold med en dreng, der kun var 17 år.
"Han måtte ikke engang stemme. Tænk, at skulle få juridisk rådgivning af én på 23 - hvad ved han om livet? Nul og nix. Men det er sådan nogle, de går efter. Nogle de kan forme og gøre til systemets mænd. Det synes jeg er absurd," siger Cat.
Hun oplever, at det er dem, der går den lige vej, der får de bedste karakterer og ender som embedsmænd i Justitsministeriet.
"Det bider sig selv i halen, for hvis man vil ind og sidde i Justitsministeriet og være med til at præge noget som helst, så skal man gå den slagne vej. Man bliver fanget af systemet, og så tror jeg, at alle retspolitiske og oprørske tanker fordufter. Får man så et job som departementschef i en alder af 45, så er man tømt for al kritik," forudser Cat.
Samtidig synes hun, at det må være skønt med klare mål i livet.
"Det må da være dejligt at vide, præcis hvad man vil. At sige til sig selv: Nu skal jeg have en god eksamen, blive advokat, få strandvejsvilla, Volvo og vovse og så bare derud af. Sådan har jeg det bare ikke selv, og nogle gange kan det gøre mig lidt misundelig. Det ville gøre livet lettere."

Bristede idealer
Sanne drømmer ikke om at gøre lynkarriere og ende i Justitsministeriet. Hun interesserer sig for børn og unges tarv, for psykisk syge og for de handicappedes plads i samfundet.
"Jeg læser ikke jura for at komme ud i et stort fedt job. Jeg vil gerne arbejde med noget, hvor det rykker, hvor jeg kan ændre og gøre en forskel for nogle mennesker. Det skal ikke være noget med at sidde i et stort firma, og rykke nogle tal rundt for andre."
"Men det hele er lidt dunkelt, for fra min mor har jeg et klart billede af det fortravlede advokat-liv. Jeg vil ikke have, at det hele går op i arbejde. Der skal også være tid til familie, børn og til at danse noget mere. På den anden side kan det godt være, at jeg bliver helt vildt grebet af faget - det er svært at sige," indrømmer hun.

Klogere på livet
Det bedste, Cat tager med i rygsækken fra jurastudiet, er, at hun er blevet fagligt og menneskeligt klogere på livet. Hun har lært at acceptere dem, der har rundsave på albuerne, og at vi lever i et samfund med både rettigheder og pligter.
"Det rigtig grimme er, at jeg nu tjener mange penge i forhold til, da jeg var på SU. Lige pludseligt finder jeg mig selv i et forbrugscirkus. Flere penge og forbruget stiger og stiger. Måske når jeg dertil, hvor det er lønnen og ikke jobbet, der betyder mest," siger Cat.
Hun ville læse jura for at ændre det samfund hun lever i - i dag har hun droppet enhver tanke om at være politisk aktiv.
"Politikere tænker kortsigtet, og for dem drejer det sig blot om at bygge en latterlig bro eller noget andet, de kan huskes for. Politik er jo bare retorik, et spil om ord," siger hun.
Cats råd til Sanne er, at hun skal holde fast i sig selv. Ikke blive en del af jurastudiets masseproduktion.
"For hvis der er noget, jeg med sikkerhed har fundet ud af på det studie, så er det, hvordan jeg ikke vil være," konkluderer hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu