Læsetid: 6 min.

Matematikere læser skam også tegneserier

23. september 1998

Peter Snejbjerg er herhjemme aktuel med albummet Mareridt, men laver til daglig tegneserier til det amerikanske marked

TEGNEREN
Tegneren Peter Snejbjerg producerer tegneserier til det amerikanske marked, ikke kun fordi han hele sit liv har været fascineret af den amerikanske tegneseriekultur, men også af økonomiske grunde.
Således har Peter Snejbjerg i snart 10 år levet professionelt af at tegne, og den inkarnerede læser kender ham mere for amerikanske titler som Books of Magic, The Dreaming og Star man, end de danske album udgivelser Hypernauten og Den skjulte protokol.
Med hans nye album, Mareridt, markerer han sig igen på det hjemlige marked, som han mener, godt kunne have det bedre.
- Har din måde at fortælle historier på ændret sig efter dit arbejde for de amerikanske forlag DC og Vertigo?
"Det har helt klart haft en indflydelse. Vertigo er jo specielt i forhold til andre amerikanske serieforlag ved, at de har nogle meget dygtige forfattere, og de kører en stil man kan kalde magisk realisme eller realistisk magi. Vertigo gør meget ud af at holde en psykologisk realisme i deres ting. Det ligger meget tæt op ad moderne litteratur, end traditionelle tegneserier gør. Når man i flere år arbejder med manuskripter fra så dygtig forfattere, så er det klart, at det smitter af på ens måde at arbejde på."

Superheltserier
"I modsætning til det, er det meget nemmere, når man arbejder med almindelige superhelteserier, hvis man kan lave et plot, hvor helten skal rejse ud i rummet, fordi hans kæreste fortæller ham, at hun har en bror, der er forsvundet i rummet, og så går helten rundt og spørger folk, om ikke der er nogen, der har et rumskib, og så er der én, der har et nede i sin kælder, og hans far, som er en rar gammel videnskabsmand, sætter rumskibet i stand, så de kan flyve derud, og så ryger de igennem et sort hul og er 3000 år fremme i tiden, osv. osv. Det er selvfølgelig en helt anden måde at skrive historier på. Med Mareridt er jeg nok gået så langt i en realistisk retning, som jeg overhovedet kan finde på. Det blev lidt af en spændetrøje til sidst."

Savnet at skrive selv
- Har det også været en mulighed for at få afløb for nogle ting, som du ikke får lov til i de amerikanske serier?
"Du tænker på sex? Der er nogle ting, som man ikke får lov til for amerikanerne, og selvfølgelig er det sjovt så at tegne dem. Det er jo også sjovt at skrive selv, og det har jeg helt klart savnet. Jeg håber også, at jeg kan få sat produktionen af album lidt i vejret. Hvordan det så skal komme til at ske, sådan som det går med forlagsbranchen i dag. Men jeg har tillid til, at hvis man først får tegnet lortet, så skal det nok være muligt at få det ud på en eller anden måde."
- Hvordan forholder du dig til debatten om tegneseriekrisen?
"Situationen ser jo ikke specielt god ud for danske tegneserier. Måske er det forlagenes skyld, det er ikke så let at afgøre. Jeg synes ikke, man kan fortænke dem i, at de måske har lidt svært ved at se formålet med at udgive ting, de ved, de taber penge på. Man kunne ønske sig, at de måske havde lidt mere initiativ til at sætte noget igang, i stedet for at stille sig tilfredse med at oversætte udenlandske ting. En af de få gange, der er blevet satset i større stil, var med Valhalla, og det gik jo faktisk hen og gav overskud."

Roder i skraldespande
- Du har engang sagt, at du er inspireret af dårlige film, netop fordi de ikke er perfekte?
"Det er jo det element, som hedder kitsch. Der er noget sjovt ved at gå og rode i skraldespande og finde ting og bygge nye ting af. Hvis man tog sin inspiration udelukkende fra litteraturens mesterværker og Bergmans film... for det første er det jo ikke så nemt, så man ville aldrig kunne blive andet end en halvgod efterligning. Og så ville det måske også blive lidt kedeligt i længden. En film som f.eks. Starship Troopers kan jo kun eksistere, fordi den bygger på en masse film og bøger, som ligger i den suspekte ende af litteratur og film. Og så er der nogen, der sætter det sammen til sådan en brillant og glitrende ting. Det er måske ikke stor kunst, men det er fan'me noget, der virker."
"Hvis man ikke er en Shakespeare eller en... øh... ja, nu viser jeg jo lige min afgrundsdybe mangel på kulturbaggrund her, ved ikke at kunne komme på andre navne... Ja, så er det højeste, man kan stræbe efter nok at lave noget, der virkelig er sjovt, og som er skægt at læse. Og som samtidig er lavet med håndværksmæssig samvittighed og ser godt ud. En film som From dusk till Dawn er jo kun sjov, fordi den bygger på en helt række rædselsfuldt idiotiske film! Og jeg har faktisk set mange af dem."

Intellektuelle og nørder
- Du har engang læst matematik. Hvordan kombinerer man en så konkret videnskab med noget så kreativt som at tegne?
"Matematik er også kreativt. Hvis du går ind på et matematisk fakultet og ryster alle gemmerne og finder de virkeligt støvede gamle evighedsstudenter, så vil du opdage, at de allesammen har en kæmpe tegneserie- og science fiction-samling derhjemme. Det var meget underligt, hvis jeg havde gået på handelsskole, og så lavede tegneserier. Matematik og videnskab er faktisk kreativt. Vi rekrutterer jo fra nørdernes rækker. Filminstruktører, de kommer jo også fra filmfreaks, det er jo ikke en eller anden mekanikerlærling, der finder på at lave film."
- Du appellerer til nørderne fremfor det intellektuelle publikum?
"Nørder er jo tit intellektuelle. De tjekkede er jo ikke intellektuelle, de er rige! Snakken går tit på, at problemet med tegneserier er, at den er umulig for almindelige mennesker at gå til. Men det er måske lidt af en misforståelse, at almindelige mennesker kun er interesserede i ting, som er bundet i virkeligheden. Problemet er, at mange tegneserier er så fuldstændig udknaldede og uden nogen forbindelse til menneskelige relationer, at det er umuligt for alle andre end de inkarnerede tegneserielæsere at gå ind i det. Det er et medie, der mere og mere lukker sig om sig selv."
"Vi skal åbne det ud ad til, men det betyder ikke, at vi skal gå ud og lave f.eks. Bergman som tegneserier. Fordi almindelig mennesker gider sgu da heller ikke at se Bergman! Det er en anden slags nørder, der ser Bergman. Det er ligesom at tro, at hvis man skal have fat i folk med musik, så skal man kun lave folkemusik. Hvis man skal ud og have fat i almindelige læsere, så skulle man begynde at lave cowboy-tegneserier, fodbold-tegneserier, romantik-tegneserier eller sådan noget."
"Men bare ikke den slags, der er så forbandet bygget ind i sig selv, at det er umuligt at få lukket op for en udefra kommende person."

Dette er uddrag fra et læn gere interview, der bringes i det kommende nummer af serietidsskriftet Strip!

TEMA
Anders And på universitet
I morgen åbner et tre-dages seminar om tegneserier på Københavns Universitet.
Informations tegneserieanmeldere, Inger Holst, Palle Schmidt og Paw Mathiasen, belyser i den anledning forskellige aspekter vedrørende genren, som har ført en omtumlet tilværelse: Først var den ugleset blandt intellektuelle, men så blev den omfavnet og analyseret. Og nu bliver også det kritiseret.
Om et par måneder udgiver Inger Holst og Paw Mathiasen iøvrigt en bog med et udvalg af anmeldelser og analyser af mediet: 'Kulørt Kritik. Kapitler af tegneseriens historie'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her