Læsetid: 6 min.

Mentale udgravninger

21. september 1998

Hvordan tænkte menneskets forfædre egentlig? Ny bog samler brikkerne
til indsigt i hjernens evolutionære udvikling

FORHISTORIE
Følgende lille vittighed er et centralt element i arkæologens Steven Mithens bog The Prehistory of the Mind:
En kænguru kom ind på en bar og bestilte en skotsk whisky. Bartenderen kiggede lidt, men serverede whiskyen. "Det bliver 50 kroner," sagde han. Kænguruen tog nogle penge fra sin pung og betalte. Bartenderen fortsatte med andre gøremål, men skulede fra tid til anden over mod kænguruen, der stod og nippede til sin drink.
Efter nogen tid kunne han ikke længere dy sig og bemærkede henkastet, at "vi ser ikke mange kænguruer heromkring." Hvortil kænguruen prompte replicerede, at "med 50 kroner for en whisky, så overrasker det mig overhovedet ikke."

Passende urimeligheder
Der er ikke noget værre, end at skulle forklare sine vittigheder, men Steven Mithen, der er arkæolog ved Reading University, England, er ude i et seriøst ærinde, så han forsøger alligevel. Ifølge Mithen er et grundlæggende element i humor såkaldte 'passende urimeligheder'. Urimeligheder optræder der en del af i ovenstående vittighed, såsom kænguruer der går på bar, taler dansk og drikker skotsk whisky. Men kun svaret på bartenderens spørgsmål er en passende urimelighed. Spørgsmålet blev stillet, som om der rent faktisk fandtes whisky-drikkende dansk-talende kænguruer, men at de blot ikke besøgte netop denne bar.
For at vi kan forstå vittigheden, kræver det, at vi blander viden fra forskellige felter. Vi skal naturligvis kende til barer, bartendere, kænguruer, skotsk whisky og betaling. Emner, der alle kommer fra forskellige vidensområder.
Barer, bartendere og skotsk whisky hører løseligt til et vidensområde, man kunne kalde social intelligens. Vi lærer, at det er rimeligt, at man kan købe skotsk whisky på en bar, og at bartendere normalt serverer. På samme måde hører kænguruer og deres adfærd til det, man kunne kalde naturhistorisk intelligens. Mithens hovedtese er, at disse vidensområder var adskilte i hjernen hos forløbere til mennesket, Homo Sapiens Sapiens. For ifølge Mithen er mennesket det første dyr, der er blevet i stand til at blande vidensområderne.
Det er denne vedvarende blanding af vidensområder, som har gjort os så succesfulde evolutionært set i forhold til andre dyr og menneskearter. Ifølge Mithen har det givet mennesket et adaptivt potentiale, der grundlæggende ligger bag vores illusion om stadig udvikling.
For genetisk set har vi slet ikke ændret os siden de første hulemalerier.

Normal kænguru-adfærd
Vores hjerne er derfor ifølge Mithen som en schweizerkniv, hvor forskellige vidensområder fungerer i moduler som elementer i en schweizerkniv. Disse moduler var adskilt hos vore fjerne forfædre, der derfor (dersom de havde kendt til barer og skotsk whisky) formodentlig ikke ville have forstået vittigheden.
Det hører simpelthen ikke til kænguruers normale adfærd at opholde sig på en bar, og vores forfædre var ifølge Mithen ikke fleksible nok mentalt til at blande idéer fra forskellige vidensområder.
Men hvad får en arkæolog til at udtale sig om moduler og schweizerknive i hjernen? De fleste ville forsværge, at en arkæolog kunne udtale sig om hjernen. Arkæologi er imidlertid ikke bare fysiske udgravninger af fortidslevn, men i lige så høj grad mentale udgravninger. 'Kognitiv arkæologi' beskæftiger sig med de mentale processer, der har skabt de arkæologiske efterladenskaber.
Kognitiv arkæologi udtaler sig derfor på grundlag af indirekte vidnesbyrd, men ved at sammenholde med viden fra andre videnskaber som eksempelvis biologi, psykologi og primatologi, så opstår faktisk et stadigt mere præcist billede.

Størrelse og gørelse
Man har i lang tid vidst, at der ikke er en simpel sammenhæng mellem hjerne-størrelse, intelligens og adfærd. Arkæologer har godtgjort, at der i menneskeartens historie, siden vi for seks millioner år siden udskilte os fra de andre aber, er opstået i hvert fald to store forøgelser af hjernestørrelsen.
Den ene forøgelse fandt sted for cirka to millioner år siden og tilskrives almindeligvis starten på værktøjstilvirkning. Den anden lidt mindre forøgelse skete for mellem 500.000 og 200.000 år siden, men der findes ikke en tilsvarende forandring i de arkæologiske vidnesbyrd.
Men de to mest dramatiske ændringer i menneskets adfærd skete lang tid efter, at hjernestørrelsen var blevet fastlagt og har derfor ikke umiddelbart med hjerne-størrelse at gøre. Dels er der menneskets kulturelle eksplosion for mellem 60.000 og 30.000 år siden, hvor religion, den første kunst og mere kompleks teknologi pludselig opstod. Og dels er der den neolitiske revolution for 10.000 år siden, hvor det første agerbrug begyndte og dermed lagde kimen til bydannelse og yderligere kulturel vækst.
Neanderthalerne, der levede for mellem 200.000 og 30.000 år siden, havde faktisk større hjerner end os, men deres kultur forblev forbavsende begrænset. De udviklede tilsyneladende hverken kunst eller kompleks teknologi og måske ikke engang religiøs adfærd.
Hvorvidt neanderthaleren kendte til religion er i øvrigt et omdebatteret emne. Man har kendskab til en såkaldt blomsterbegravelse af en neanderthal. Nogle forskere fastholder, at dersom dette rent faktisk er en begravelse, så havde neanderthalerne kimen til religiøs adfærd, mens andre forfægter, at det ikke drejer sig om andet end blot senere tilkommet blomster-støv.
Det er mangelen på sammenhæng mellem hjerners størrelse og gørelse, der har fået kognitive arkæologer som Steven Mithen til at lede efter andre forklaringer på de arkæologiske vidnesbyrd.
Det synes klart, at også vores hjerne er et produkt af evolutionen, og at man derfor har brug for at prøve at forstå de forskellige led i udviklingen. Det er derfor, man bruger dyreforsøg, og det er derfor arkæologer naturligvis har noget meningsfyldt at sige.

Mælkefyldte bryster
Spørgsmålet er imidlertid, om forklaringen skal findes i hjernen som moduler og schweizerknive. Andre kognitive psykologer med Steven Pinker fra Massachussetts Institute of Technology, MIT, i spidsen har gjort sig til bannerførere for hjernen som en lang række højt specialiserede moduler.
Dette er i direkte konflikt med tidligere tiders billede af hjernen som en generel indlæringsmaskine. Med god ret fristes man til at sige, for naturligvis kan man forvente, at hjernen er udformet som domæne-specifikke, funktionelt restriktive neurale organer og kredsløb.
Vores hjerne er i løbet af evolutionshistorien blevet udviklet til blandt andet at forstå sætninger, opdage snydere i samarbejdsforhold, finde forsvundne spædbørn og lette deres adgang til mælkefyldte bryster.
Moduler og schweizerknive er derfor nok metaforer for hjernens udformning, men det er netop kun metaforer. Det, der mangler hos såvel Mithen og Pinker, er en sammenhæng mellem disse metaforer og de underliggende neurale strukturer.
Først når vi forstår, hvordan hjernens fysiske struktur afspejler de postulerede mentale moduler, kan vi begynde at stille de rigtigt spændende spørgsmål. Først da kan vi måske sige noget meningsfuldt om vores forfædres mentale billeder. Og ikke blot om deres tanker, men også om andre nulevende dyrs.
Det er lovlig meget at forlange af Mithen, at han som arkæolog skal forsøge at vise en sådan sammenhæng, når kognitive psykologer som Pinker har formået at skrive den voldsomt opreklamerede How the Mind Works på over 600 sider uden stort set at skrive noget om hjernens anatomi. Vi venter derfor stadig på bogen, der tager hjernens evolutionære historie alvorligt, samtidig med at det bliver forbundet med hjernens anatomiske struktur.
Mithen har dog alligevel begået en fin bog, der formår at formidle en spændende og letlæst historie om, hvordan vi er blevet til Homo Sapiens, det viise menneske. Måske er humor en sidegevinst ved menneskets hårdt tilkæmpede visdom. Måske mores vi af kænguruer, der drikker skotsk whisky, fordi de på deres egen forunderlige facon peger på, at vores visdom er et produkt af en urgammel udviklingshistorie, der endnu ikke er forbi.

*Steven Mithen, The Prehistory of the Mind. A search for the origins of art, religion and science. Thames & Hudson, London. Hardback £20.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu