Læsetid: 3 min.

Messe i metalsiloen

14. september 1998

Depeche Mode kæmpede en sej kamp mod den nybyggede Valby Multihals skarptandede akustik

KONCERT
Der er en del regler, der skal overholdes, når man holder koncert for lige under 15.000 mennesker.
Det er for eksempel direkte påkrævet, at man forløser sine højtelskede sange i live-situationen - med andre ord: åndsbeslægtede, genkendelige gengivelser af materialet.
Koncerten bør ligeledes besidde et flow, der aldrig slipper grebet om publikum, men konstant holder sættet luftbårent - en koncertens retorik, der betjener sig ligeså elegant af den melankolske ballade som de saftspændte dancefloor fillers og aldrig fortærsker hverken lighterhymnens eller indpiskerhittets magt.
Og så er det selvfølgelig helt basalt afgørende for en lykkelig koncertoplevelse, at lydkvaliteten er i orden: Den skal være præcis, klar og velafbalanceret uden overvægt af hverken diskant, bas eller mellemtone.

Helligbrøden en realitet
Koncerten med de britiske technopopmestre, majestætiske lydarkitekter og med tiden stadig mere rockorienterede herrer i Depeche Mode er ikke mange minutter gammel, før det står klart, at i hvert fald den akustiske helligbrøde er en realitet.
Efter en kort intro lægges ud med singlehitsene Question of Time, World In My Eyes, Policy of Truth og It's No Good. Lyden er mudret, klodset, unuanceret, og det kniber ligeledes i begyndelsen for den tidligere kvartet, nu trio - Dave Gahan, Martin Gore, Andrew Fletcher - at få numrene ud over scenekanten trods hjælp fra medbragt trommeslager, keyboardspiller og to korsangere.
Men den egentlige skurk er selve koncertens ramme: den nybyggede, enorme heksekeddel, Valby Multihal. Med kunstgræs i bunden og foroven et metalbeklædt halvbueformet loft yder Multihallen ikke just ideelle rammer for musikalsk udfoldelse. Indendørs fodbold og atletikstævner, givetvis. Men musik, nej. Og det er fatalt for et band som Depeche Mode, der i dén grad er kendetegnet ved en klangfetichisme som ligeså vigtig part i gruppens storhed som de uomtvisteligt fremragende kompositioner.
Få har i popverdenen formået at skabe et så markant personligt synthklangunivers som Depeche Mode, og dét er svært overhovedet at nyde, endsig opfange denne aften.
Hertil kommer, at Depeche Mode med trommeslager, kor og chefkomponist Martin Gore på guitar forsøger at opnå en rockappeal som flere sange ville være bedre tjent foruden. Den stramme, elektroniske disciplin, som kendetegner en stor del af gruppens materiale, tabes flere gange på gulvet ved aftenens koncert.

I nostalgiens navn
Der er med andre ord flere steder problemer med live-forløsningen af materialet, og når koncerten oven i købet når et dødvande cirka midtvejs, og flowet går tabt, ja, så er det svært at kalde Depeche Modes længe savnede tilbagevenden til Danmark for en succes.
Men de sakrale løft, den næsten majestætiske vælde, som har benådet gruppen med en nærmest religiøs fanskare, finder også forløsning under koncertens bedste numre.
Aftenens højdepunkter tæller den højt svungne heroinhymne Never Let Me Down Again - i det pulserende Split Mix - den frostkolde, evigskønne, elegiske Enjoy The Silence og den sejt rockende, drivende sexede Personal Jesus. Sange, der på forunderlig vis når igennem barrieren af metallisk mudderlyd.
Martin Gores guitarspil åbenbarer sig - uden skyggen af ekvilibrisme - tillige som en stadig mere interessant faktor i trioens musik: med spinkle bluesfigurer, skarpe støjhug og skærrende slideguitar formår han i ekstremt knappe formuleringer at kommentere sine egne fremragende kompositioner.
Det er en koncert i nostalgiens navn. Den 28. i denne måned udkommer greatest hits-dobbeltalbummet The Singles 86-98, der spænder fra gruppens femte album Black Celebration til og med sidste års ottende ditto, Ultra, og dette spænd markeres også med koncertens udvalg, der udover det afsluttende ekstranummer - det uundgåelige I Just Can't Get Enough - alle er fra denne mest interessante periode i den 18 år gamle gruppes liv. Det er et imponerende sangkatalog, der serveres fra, og derfor dobbelt frustrerende at det kun sjældent forløses tilfredsstillende denne fredag aften under støjsiloens ståltag.

*Depeche Mode, Valby Multihal, fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu