Læsetid: 4 min.

De multinationale sidder på bananerne

11. september 1998

Det er de store eller os, siger direktør, tidligere bananspekulant og stifter af Kæmpeslør og Gyldenlak Bananmodning I/S, Hans Peter Poulsen

Find på et navn - det skal være noget med bananer - find en adresse, få en importlicens og importer bananer - på papiret. Sådan kan der tjenes mange penge: Ikke på bananerne, men på importlicensen, som der kan handles med.
Og tjent penge, det bliver der. Information afslører i dag, at der spekuleres så det knager i import af bananer.
I år har EU-direktoratet under fødevarerministeriet udstedt importlicenser til 93 såkaldt "nye" bananmodnings- og salgsselskaber, der ikke ser skyggen af hverken bananer eller den importlicens, de har fået tildelt af ministeriet.
Gevinsten for de mange nybagte selskabsdirektørere ligger i småtingsafdelingen - mellem 4.-15.000 kr. om året. Den store spekulationsgevinst ligger hos de selskaber, som er de reelle importører af bananerne fra de mange skuffeselskaber.

Poulsen
Størst fornøjelse af de mange fantasifulde selskaber har fortsat Hans Peter Poulsen og hans bananselskaber i Odense.
I 1995 og 1996 var Hans Peter Poulsen manden bag 111 skuffeselskaber og blev dengang den direkte anledning til politiske løfter om opstramning af reglerne for uddeling af importlicenser.
Hans Peter Poulsen blev dengang opdaget, fordi han havde registreret alle selskaberne på sin egen adresse: Grønløkkevej 10. I dag har de 93 selskaber, der alle er opkaldt efter ting fra den danske flora, fået nye adresser og ejere.
Men kun i Fødevarerministeriets oversigt over selskaberne.
Hos toldmyndighederne er samtlige firmaer registreret på én adresse: Stadig Grønløkkevej 10. Men nu hos Bent Marcussen, det revisionsfirma, der deler adresse med Finsen og Poulsen.

Poulsen afviser
Hans Peter Poulsen forstår ikke, at det, han selv kalder for "sine tidligere selskaber", ikke skulle være uafhængige salgsselskaber:
- Er det dig, der driver de selskaber?
"Nej, nej".
- Nogen af selskaberne siger, at de slet ikke driver salg, hvordan kan det være?
"Det kan jeg selvfølgelig ikke svare på. Jeg skal ikke lægge skjul på, at de selskaber oprindeligt blev lavet for, at vi kunne få nogen kvoter. Men da reglerne blev lavet om i 1996, kontaktede vi en del mennesker for at høre, om de var interesseret i at overtage et selskab med ret til at importere 25-30 tons bananer."
"Vi fortalte dem, at her var en rettighed, de kunne tjene penge på. Jeg ved ikke, hvad de enkelte tjener, men jeg vil tro, at det ligger mellem 4.-15.000 kr. om året."

Bananbombardement
Hans Peter Poulsen følte sig presset til at tænke kreativt, da han oprettede de mange skuffeselskaber i 1995. Først og fremmest fordi Danmark var blevet snydt i EU og ingen importlicenser havde fået til danske importører. Det fik de multinationale selskaber til gengæld. Oven i købet i en sådan overflod, at de nu tjener penge på at sælge licenser til - f.eks. de danske importører: På spørgsmålet om ikke, det er unfair konkurrence overfor hans konkurrenter at skaffe sig adgang til importlicenser via skuffeselskaber, replicerer Poulsen:
"Nu har vi jo i dag ikke alle bananerne fra selskaberne. Vi har en del. Men det argument kan jeg ikke tage alvorligt. Nogen af konkurrenterne er store multinationale og tyske modnerier, som modner flere bananer end Danmarks samlede forbrug og bombarderer Danmark med bananer. Mange af dem ser helst, at vi bliver kvalt. Sådan er det".

FDB: vanvittigt
Ikke alle i branchen er tilfredse med de opfindsomme selskabskonstruktioner. Adspurgt om licensspekulationen er et problem for FDB, siger FDB's indkøbschef, Poul Erik Andersen:
"Ja, det er klart. Det er jo vanvittigt, at der er nogen, der kan tjene så mange penge på det her. Det støder mig utroligt meget."
- Hvorfor opretter FDB ikke bare nogle skuffeselskaber?
"Det burde man jo også gøre. Men det er ikke os - vi skal ikke bruge kræfter på at tænke i sådan noget," siger Poul Erik Andersen, som tilføjer, at han mener, reglerne bør strammes yderligere op.

Gammel sag
Sagen om de mange tomme bananselskaber er ikke ny. For tre år siden lovede daværende landbrugsminister, Henrik Dam Kristensen, på TV 2, at der ville blive strammet op omkring problemet, da en omfattende spekulation i de eftertragtede importlicenser blev afsløret.
Og et halvt år senere kaldte afdelingschef i landbrugsministeriet, Ole Lyngdam, det for "et tag-selv-bord" og lovede atter, at man ville "stramme sagsbehandlingen". På trods af opstrammede regler i 1996, har det tilsyneladende ikke hjulpet. Der er stadig dækket op på tag- selv-bordet.

Fakta - EU står bag importlicenser

Baggrunden for det meget komplicerede system med importlicenser for bananer er EU's bananforordning, som fastlægger kvoter for, hvor mange bananer der må importeres fra forskellige dele af verden.
Kvoterne fordeles via licenser. To tredjedele af licenserne gives i dag til primært amerikanske multinationale selskaber som Chiquita, Del Monte og Dole. Knap en tredjedel gives til europæiske multinationale som det irske selskab Fyffes.
Og en brøkdel på 3,5 procent gives til såkaldte nye selskaber.
Det er disse 3,5 procent, der i dag spekuleres i så knager. Ikke alene i Danmark, men også i de øvrige EU-lande.
Licenserne er i EU blevet fordelt sådan, at danske importører har fået alt for få i forhold til forbruget. De licenser man ikke har, må man ud og købe eller bytte hos dem, der har fået for mange. Det har især de store multinationale bananselskaber fra USA og EU-lande.
EU-kommissionen arbejder i øjeblikket på at fremlægge et nyt forslag til en banan-importpolitik. jek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu