Læsetid: 8 min.

Muslimer kroater og serbere på valg

11. september 1998

Forud for valget i Bosnien i weekenden tårner problemerne sig op for Sarajevo - bl.a. fordi byens muslimske ledere ikke gør nok for at hjælpe serbere og kroater hjem efter krigen

Sarajevo - Børnene fodrer duer på byens små pladser og indbyggerne på fortovsrestauranter tager godt for sig af cevapcici; små ruller hakket kød med løg og brød.
Tre år efter krigen ser Sarajevo idyllisk ud, men skinnet bedrager. Mange bygninger er stadig ikke sat i stand. En gennemsnitsløn i byen er kun 1.300 kroner om måneden, og det rækker ikke langt, selv om mange varer kun koster halvt så meget som i Danmark.
Der er også problemer med politikerne i byen. Det internationale samfund krævede i begyndelsen af året, at den overvejende muslimske by Sarajevo skulle gøre noget mere for at tage imod de serbere, kroater og andre befolkningsgrupper, der flygtede fra byen under krigen fra 1992-95.
EU-landene og USA fik på en konference i februar presset de bosniske ledere til at gå med til en erklæring om, at Sarajevo skulle tage 20.000 serbere og kroater tilbage i år.
I forvejen er 1998 udnævnt til året, hvor flygtninge skal vende tilbage til deres hjem i områder af Bosnien, som de er mindretal i.
Men med Sarajveo-erklæringen var det første gang, at det internationale samfund stillede søgelyset så kraftigt ind på et muslimsk område som Sarajevo.
Det har ellers hidtil været Bosniens serbere og kroater, som vægrede sig ved at tage imod flygtninge. Og serberne og kroater var også blevet udskreget som de største fjender af Dayton-fredsaftalen for Bosnien.

Fiasko
Men forsøget på at få mindretals-flygtninge tilbage i år har været en fiasko i hele Bosnien med kun nogle få tusinde, der er vendt hjem.
I Sarajevo er de 20.000 langt fra nået. Ifølge tal fra FN's flygtningehøjkommissariat var 1.200 vendt tilbage indtil sidste måned.
Tallet er så lille, at den anerkendte organisation International Crisis Group i en rapport i denne uge kalder de få hjemvendte til Sarajevo for en af de "skammeligste fiaskoer" i forsøget på at få mindretals-flygtninge til at vende tilbage.
International Crisis Group, der har fulgt fredsarbejdet i Bosnien tæt, siger, at fiaskoen især skyldes manglende vilje og uduelighed hos det lokale bystyre og det førende muslimske parti Partiet for Demokratisk Aktion (SDA, der ledes af Bosniens præsident Alija Izetbegovic.

Mange penge til Sarajevo
Fiaskoen skal ses i lyset af, at SDA og Sarajevo har forpligtet sig til at skabe et samfund med plads til alle befolkningsgrupper. Sarajevo var under krigen et symbol på en by med plads til alle. Men fra at udgøre halvdelen af byens indbyggere i 1991 - året før krigen begyndte - tæller de andre befolkningsgrupper i dag kun 13 procent.
Fiaskoen i Sarajevo skal ifølge International Crisis Group også ses i forhold til, at Sarajevo er det område i Bosnien, der har fået mest hjælp efter krigen: To milliarder kroner. Dertil kommer de mange penge, som en horde af internationale diplomater og hjælpearbejdere dagligt pumper ind i byens økonomi. International Crisis Group fremhæver også, at vold mod mindretallene er forholdsvis lav i Sarajevo.
"Det vigtigste for indbyggerne i Bosnien i dag er sikkerhed. For eksempel er det altafgørende for en serber, om han kan føle sig sikker i den muslimsk-kroatiske del af Bosnien," siger Chris Bennett, der leder International Crisis Groups projekt på Balkan.
Gruppen foreslår derfor i rapporten, at Sarajevos bystyre omgående tager skridt til at ansætte 100 serbiske politibetjente. I dag er under to procent af politibetjentene i Sarajevo serbere. Der er langt op til den nuværende andel af serbiske indbyggere i Sarajevo, der ifølge FN's flygtningehøjkommissariat udgør fem procent af byen.
International Crisis Group kritiserer også bystyret for ikke at leve op til løfter om at fjerne dele af skolebøger - blandt andet om krigen - som fornærmer mindretallene.

Muslimer smidt ud
Repræsentanter for Sarajevos bystyre og SDA har så sent som i denne uge forsvaret sig med, at byen mangler boliger og har beskyldt det internationale samfund for at være ansvarlig for, at så få serbere og kroater er vendt tilbage, fordi byen ingen penge har fået til at genopbygge huse med.
Men det afviser International Crisis Group og peger blandt andet på, at antallet af indbyggere pr. bolig tværtimod er faldet fra 3,6 før krigen til 3,2 i dag.
Mange muslimer fra andre egne af Bosnien er flygtet til Sarajevo, og de er også blevet behandlet skidt, skriver gruppen i rapporten. Mange er blandt andet blevet smidt ud af deres midlertidige boliger for at skaffe plads til nogle med politiske forbindelser, skriver gruppen.
Den 4. oktober udløber en frist til at gøre krav på sin bolig, hvis den er ejet af en virksomhed eller institution, hvad der er almindeligt i det tidligere Jugoslavien. International Crisis Group foreslår at forlænge den frist for at give serbere og kroater bedre tid til den komplicerede proces.

Kontor-rundtur
En international hjælpearbejder siger, at en af måderne at holde serbere og kroater væk fra byen er netop ved at sende dem fra det ene kontor til det andet, når de skal gøre krav på deres bolig.
"Myndighederne gør det så besværligt som muligt for serberne at vende tilbage," siger Ljubomir Berberovic. Han er med i SGV, der er en sammenslutning af serbere, som blev boende i Sarajevo under hele krigen og deltog i kampen mod de nationalistiske serbere under ledelse af Radovan Karadzic.
"Men hjemvendende serbere bliver dog ikke mødt med vold, som det sker i kroatiske og serbiske områder af Bosnien," påpeger han.
"De serbere, som er i Sarajevo, deler de samme problemer som andre befolkningsgrupper, men det går måske lidt mere ud over os, for trods alt var vi den befolkningsgruppe, som de var i krig med," siger Ljubomir Berberovic.

Vand efter tre år
Mange indbyggere i Sarajevo klager også over de lokale ledere. De nævner som eksempel en hedebølge i sidste måned med temperaturer på omkring 40 grader, hvor det var særlig hårdt at klare sig uden vand. Mange boliger i Sarajevo havde stadig tre år efter krigens ophør kun vand et par timer om morgenen og et par om aftenen.
"Så pludselig siger det SDA-ledede bystyre, at der er nu er rigeligt med vand. Tænk at det har taget dem tre år at skaffe vand, og så får vi det lige før valget," siger forfatteren Ferida Durakovic ironisk, men også vredt.
Foruden valg til Bosniens præsidentråd og parlamenter er der også valg til Sarajevos styre.

Pludseligt vejarbejde
Ferida Durakovic peger også på det mærkelige i al det vejarbejde, der er begyndt i Sarajevos indre by i de seneste uger. Blandt andet er store dele af Sarajevos gågade omlagt til en byggeplads, fordi der bliver kloakeret.
En med forstand på den slags siger, at der ikke er grund til at udskifte kloakerne i det centrale Sarajevo.
"Der er mere brug for at skifte rørene i andre dele af Sarajevo, men det ses jo ikke så meget," siger han.
Information ville gerne have talt med en talsmand for SDA, men på trods af at have forsøgt i fire dage lykkedes det ikke.
Også en 50-årig kobbersmed i Sarajevos gamle tyrkiske bydel Bascarsija siger, at han helst havde været foruden mange af reparationerne i hans bydel.
"Der er mere brug for dem et andet sted."

Fakta - Muslimer, kroater og serbere på valg

Ved weekendens valg i Bosnien skal der udpeges:
*Tre medlemmer - en muslim, en kroat og en serber - til Bosniens kollektive præsidentskab.
*Et fælles parlament
*Medlemmer til parlamenterne i den muslimsk-kroatiske føderation og den serbiske republik
*En præsident for den serbiske halvdel af landet (Republika Srpska)

De førende politiske skikkelser ved det bosniske valg:

Bosniske muslimer
*Alija Izetbegovic: Den nuværende formand for Bosniens kollektive præsidentskab søge genvalg som muslimernes repræsentant i præsidenskabet. Han er også formand for det største muslimske parti, Partiet for Demokratisk Aktion (SDA), og den mest fremtrædende muslimske leder.
Han var en drivende kraft bag Bosniens uafhængighedserklæring i marts 1992, som førte til en 43 måneder lang krig med serbiske og kroatiske nationalister.
Izetbegovic' kritikere siger, at han er muslimsk fundamentalist eller i hvert fald i lommen på folk, der er det. Hans tilhængere betragter ham som en landsfader.

Bosniske kroater
*Ante Jelavic: Formanden for den bosniske afdeling af det kroatiske regeringsparti, Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ), og forsvarsminister i den muslimsk-kroatiske føderation er kandidat til den kroatiske plads i præsidentskabet.
Han blev valgt af partiets "høge" på en kongres i maj, selv om den kroatiske præsident, Franjo Tudjman, støttede en anden kandidat. Det fik moderate partimedlemmer til at bryde ud og danne et nyt parti. De tilbageværende kom under heftig kritik fra Zagreb, men det lykkedes den pragmatiske Jelavic at genoprette det gode forhold til Tudjman, som nu støtter ham fuldt ud.

*Kresimir Zubak: Den tidligere HDZ-leder bevarede sit medlemskab af præsidentskabet, da han forlod partiet, og sidder nu som uafhængig. Det bliver svært for ham at bevare mandatet mod HDZ's kandidat, Ante Jelevic.
Den 51-årige Zubak blev rost af Vesten, da han sammen med flere højtstående partifæller stiftede Det Nye Kroatiske Initiativ (NHI) - et parti, der støtter fredsprocessen og har en mere afbalanceret opfattelse af Zagrebs rolle i Bosnien.

Bosniske serbere
*Momcilo Krajisnik: Den sidste repræsentant for det nationalistiske Serbiske Demokratiske Parti (SDS), som stadig indtager en magtposition, søger genvalg som det serbiske medlem af præsidentskabet.
Den 54-årige Krajisnik blev betragtet som den stærke mand i de bosniske serberes republik, da det internationale samfund udelukkede den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic fra officiel indflydelse i 1996.
Men Krajisnik og hans parti tabte sidste år magtkampen med den nuværende præsident Biljana Plavsic, hvis tilhængere med NATO-styrkens hjælp har fået kontrol over politiet og den bosnisk-serbiske tv-station.

*Biljana Plavsic: Præsidenten for de bosniske serberes republik søger genvalg som kandidat for den vestligt-støttede koalition Sloga (Enhed).
Den 66-årige Plavsic, der er kendt som "Jernladyen" på grund af sin barske optræden over for den serbiske præsident Milosevic, var med til at grundlægge SDS og var Radovan Karadzic' vicepræsident. Hun blev betragtet som ultra-nationalist og modarbejdede Dayton-fredsaftalen. I 1997 lagde hun imidlertid kursen om. Hun accepterede Dayton og anklagede SDS's ledelse for korruption. Det skaffede hende den vestlige støtte, der hjalp hende med at vinde magtkampen med høgene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu