Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

29. september 1998

Tysklands Grønne får indflydelse
*Den kommende tyske forbundskansler Gerhard Schröder meddelte mandag, at hans socialdemokratiske parti SPD vil indlede forhandlinger med miljøpartiet De Grønne fredag med henblik på dannelsen af en rød-grøn regeringskoalition.
"Det er et entydigt valgresultat, og vi har draget den logiske konsekvens af vælgernes dom," sagde Gerhard Schröder på en pressekonference mandag eftermiddag.
Schröder afviste at diskutere kommende ministerposter, men udelukkede ikke, at De Grønnes frontfigur, Joschka Fischer, kan blive udenrigsminister i en kommende regering.
SPD fik ved valget 40,9 pct. af stemmerne og bragte dermed forbundskansler Helut Kohls æra til en afslutning.
De Grønne fik 6,7 pct. af stemmerne, og SPD og miljøpartiet har til sammen et flertal på 21 mandater i den nye forbundsdag.
Artikel på forsiden, tema side 3 og leder på bagsiden

Serbien afslutter offensiv i Kosovo
*Efter serbernes heftige angreb på en række landsbyer i Kosovo søndag fastslog den serbiske ministerpræsident Mirko Marijanovic i går, at den serbiske offensiv i Kosovo er slut.
Serbien har sejret over de etnisk albanske oprørere i Kosovo, fastslog den serbiske ministerpræsident, Mirko Marijanovic, mandag i parlamentet.
"Fra i dag er alle anti-terror-aktiviteter (i Kosovo) afsluttet," sagde Marjanovic og tilbød amnesti til alle etniske albanere, der inden ti dage afleverer deres våben og kan bevise, at de var uskyldige i kriminelle handlinger.
Serbernes melding kommer, netop som NATO endnu engang har truet med flyangreb, hvis der ikke bliver sat en stopper for konflikten i Kosovo.
Artikel side 5

Politifolk begik indbrud for PET
*Fire politifolk afslørede mandag i programmet Radiodokumentar på Danmarks Radios P1, hvordan de i 1980'erne medvirkede til indbrud for at skaffe politiske oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Indbrudene foregik uden at der før eller efter blev indhentet ransagelseskendelse hos en dommer, som det kræves.
På baggrund af udsendelsen skal Statsadvokaten for København nu vurdere om, der er grundlag for at indlede en efterforskning.
"Vi har sendt en båndkopi af programmet til statsadvokaten og bedt ham vurdere, om der bør indledes efterforskning," siger afdelingschef Lars Bay Larsen fra Justitsministeriet, der ligesom PET ikke ønsker at kommentere, hvor mange ransagninger PET og det øvrige politi foretager.

Den danske krone holder kursen
*Den danske krone blev mandag styrket i forhold til D-marken, så den nu er på det stærkeste niveau siden den 20. juni 1998. Dermed ser det ud til, at Nationalbankens renteforhøjelse har tjent sit formål. Udstrømningen af kapital er blevet stoppet.
RB-Børsen skriver, at det er en mulighed, at renten igen kan blive sat ned, hvis kronens stærke stilling kan fastholdes helt frem til fredag.

Kompromis skal løse Japans krise
*Dagen efter, at Japan oplevede den største konkurs i landets historie, nåede man politisk til enighed om en række lovforslag, der skal løse landets alvorlige bankkrise. Sent søndag indgav finanshuset, Japan Leasing Corporation, konkursbegæring - og ifølge kilder er gælden på 16,1 mia. dollar (104 mia. kroner), den største siden Den Anden Verdenskrig.
Det Liberale Demokratiske Parti (LDP), som har regeringsmagten i Japan, og oppositionen blev mandag enige om en serie lovforslag, der skal sanere de 87,5 trillioner yen (4355 milliarder kroner) i dårlige lån, som er optaget i de japanske banker.
LDP har hidtl insisteret på at bruge skatteydernes penge til at løse bankkrisen men måtte bøje sig for oppositionen, der hele tiden har modsat sig den tanke. I stedet er det meningen, at de kriseramte banker nationaliseres, ved at regeringen køber deres aktier - bankerne skal så sælges, når de dårlige lån er afviklet.

Uenighed i fagbevægelsen
*Der er uro i store dele af fagbevægelsen forud for dagens sidste runde af trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om det endelige udkast til en arbejdsmarkedsreform. Både AC (Akademikernes Centralorganisation) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) samt PMF (Pædagogisk Medhjælper Forbund) er utilfredse med, at der er lagt op til en kortere dagpengeperiode på fire år mod en periode på fem år i dag, samt at LO og DA er enige om at begrænse særregelen, der beskytter de 50-59-årige mod at ryge ud af dagpengesystemet efter fem års ledighed.
"Hovedopgaven må være at skabe beskæftigelse og sikre vores ledige fastere tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Oplægget tegner imidlertid, uanset positive elementer, på det modsatte. Nemlig at flere vil ryge ud af dagpengesystemet og over på social bistand," siger Ole Jensen, formand for PMF's a-kasse.

Iltsvind i de danske farvande
*Iltforholdene i de åbne dybe farvande er betydeligt dårligere end sidste år, konkludere en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen. Så stor, at styrelsen vurderer, at medmindre, der kommer en periode med kraftigt blæsevejr, der kan piske vandene op og tilføre dem ilt, så vil store områder blive ramt af iltsvind. Det var den skæbne, der overgik Mariager Fjord i fjor. Mens det går bedre for fjorden i Himmerland, så står det helt galt til længere mod syd, hvor der er sporet giftig svovlbrinte i det sydlige Lillebælt - det er tegn på, at der slet ikke er nogen ilt tilbage. Miljøstyrelsen konkluderer her, at det eneste, man kan håbe på, er, at en kraftig blæst kan sende ilt ind, så svovlbrinten forsvinder.

DT 104 kan frit passere grænsen
*EU's regler om varernes fri bevægelighed forhindrer Danmark i, at sætte importerede avlsdyr i karantæne for at undgå, at salmonella DT 104 indføres i landet. Det fastslår fødevareminister Henrik Dam Kristensen i et svar til Enhedslistens Keld Albrechtsen.
Det "er det ikke muligt i overensstemmelse med EU-reglerne af forhindre indførsel af svin, der måtte være inficeret med salmonella DT 104 til Danmark fra de øvrige EU-lande," skriver fødevareministeren.
Fødevareministeren har tidligere ytret ønske om, at iværksætte faste karantæneregler for netop at undgå at den frygtede salmonella indføres i Danmark - han må nu sætte sin lid til de frivillige aftaler, der eksisterer.

Sygehus stopper smerte-operation
*Aalborg Sygehus indstiller en særlig form for operation mod smerter, indtil Sundhedsstyrelsen har set nærmere på operationerne. Ifølge tv-programmet Journalen, der blev sendt mandag aften på DR1, har danske læger i flere år opereret med en teknik, der efterlader patienterne i et smertehelvede.
Et indslag i DR's Søndagsmagasinet forud for Journalen fik mandag sygehusdirektør Per Østergaard Jensen til at udsende en erklæring om, at den pågældende form for operation er "ophørt, indtil sagen er nærmere undersøgt". Sundhedsstyrelsen har fået udleveret samtlige relevante journaler, hedder det.
De specielle operationer bruges mod såkaldte fantomsmerter. To danske neurokirurger anvender en metode, hvor de går ind i rygmarven og brænder nervetråde over for at mindske smerterne.
En overlæge i udsendelsen "Et ar for Livet" betegner den direkte som eksperimentel behandling, fordi dens virkning aldrig er blevet dokumenteret.

Dansk ja til slap CO2-aftale
*Danmark har besluttet at godkende den omstridte frivillige aftale, der er indgået mellem EU-Kommissionen og den europæiske bilindustri (ACEA), selvom den ifølge Europa-Parlamentet og flere miljøorganisationer er for slap og utilstrækkelig.
Aftalen skal sikre mere brændstofeffektive biler for at mindske CO2-forureningen, men hvor den oprindelige aftale fra 1996 fastslog, at nye biler i år 2005 skal kunne køre 20 km på en liter benzin (22,2 km/l for dieselbiler), så hedder målsætningen nu 16,6 km pr. liter for benzinbiler og cirka 19 km for dieselbiler.
"Vi er skeptiske over for den type aftaler, men det er alligevel vores vurdering, at det vil være et væsentligt bidrag til CO2-reduktionen, hvis aftalen gennemføres," siger kontorchef i Miljøministeriet John Bæk Sørensen på vegne af miljøminister Svend Auken.

K: Skærpet tilsyn med friskoler
*Den konservative uddannelsesordfører Brian Mikkelsen vil i Folketinget foreslå, at friskoleloven laves om, så skolerne ikke længere selv kan udpege deres tilsynsførende.
Det sker på baggrund af sagen om tre muslimske friskoler i København og Helsingør, som anklages for at have forsømt danskundervisningen og nu er blevet pålagt et særligt, offentligt tilsyn.
Socialdemokratiet, Venstre og SF er åbne over for forslaget fra De Konservative, men undervisningsminister Margrethe Vestager (R) bryder sig ikke om det. Hun betegner den aktuelle sag som "uheldig", men mener det er for tidligt at tale om at ændre lovgivningen.
"Ordet "frit" er centralt i vores friskolelov, og jo mere reguleret tilsynet med skolerne er, jo mindre frie er de," siger undervisningsministeren til Kristeligt Dagblad.

Kært barn har mange navne
*Jeg har ofte syntes, at min tilværelse ville have været lettere, hvis jeg havde haft et andet navn," erkendte den 60-årige Adolf Hittler fra en konference "for folk med infame navne" til avisen Welt am Sonntag.
"Jeg får anonyme telefonopringninger om natten fra mennesker, der siger "Heil Hitler" eller "vi har nogle til gaskammeret". Af respekt for forældrene vil den østrigske mand dog ikke ændre sit navn. Af respekt for hvem har forældrene monstro i sin tid døbt deres søn.

Fredsprocessen ruller igen
*Det lykkedes tilsyneladende USA's præsident Bill Clinton at bringe Israles ministerpræsident Benjamin Netanyahu og palæstinensernes leder Yasser Arafat nærmere en aftale om den strandede fredsproces i Mellemøsten. Efter et møde i går med de to parter sagde Clinton, at der er gjort fremskridt, men at man bestemt ikke var ved vejs ende.
"Jeg mener, at vi alle er enige om, at vi har gjort fremskridt på fredens vej," sagde Clinton efter tre-parts-topmødet i Det Hvide Hus.
Han tilføjede, at der fortsat forestår "en betydelig mængde arbejde, inden en vidtgående aftale er i hus".
Clinton, Netanyahu og Arafat havde samtaler i mere end en time i Det Hvide Hus i bestræbelserne på at opnå et gennembrud i en aftale, hvorefter Israel skal trække flere soldater tilbage fra Vestbredden mod yderligere sikkerhedsgarantier fra palæstinenserne.
De amerikanske fredsbestræbelser kom i gang, efter at den palæstinensiske leder Yasser Arafat havde truet med at udråbe en selvstændige palæstinensisk stat i sin tale på FN's generalforsamling mandag aften.
Det er uvist, hvad parterne er nået frem til, men israelske diplomatkilder sagde i går til Reuters, at Israel er parat til at acceptere en 13 procent tilbagetrækning fra Vestbredden, hvis der stilles sikkerhedsgarantier.
I næste uge rejser USA's udenrigsminister Madeleine Albright til Mellemøsten for at følge op på de indledende trepartsforhandlinger.
Det skulle gerne kulminere i et endeligt resultat, når parterne i midten af oktober vender tilbage til USA, hvor Clinton er vært for et topmøde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her