Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

8. september 1998

Dumaen sagde nej til Tjernomyrdin
*Det oppositions-dominerede andetkammer af Ruslands parlament, Dumaen, afviste mandag for anden gang at godkende Viktor Tjernomyrdin som landets ministerpræsident. 273 af de deputerede sagde nej til Tjernomyrdin, der er den russiske præsident Boris Jeltsins kandidat til posten. 138 stemte for Tjernomyrdin, mens en undlod at stemme.
Jeltsin har svoret at ville fremsætte Tjernomyrdins kandidatur alle gode gange tre. Hvis Dumaen stemmer nej også tredje gang, kan Jeltsin vælge at opløse Dumaen og udskrive valg.
Den tredje afstemning skal finde sted senest en uge efter, at Jeltsin har fremsat kandidaturet.

Milosevic tillader besøg hos fanger
*Den jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic, har lovet, at internationale Røde Kors medarbejdere kan få lov at besøge etniske albanske oprørere, der skulle være holdt fanget i Kosovo, oplyste en amerikansk udsending mandag. USA's viceminister for menneskerettigheder, John Shattuck afleverede mandag en kraftig advarsel til Milosevic efter beretninger om, at mandlige flygtninge bliver holdt som fanger. Shattuck oplyste, at Milosevic er gået med til at lade Røde Kors se til de formodede etniske albanske oprørere fra Kosovos Befrielseshær (UCK), hvoraf 450 skulle være blevet tilbageholdt af serberne i sidste uge.

SiD raser over Nyrups fleksplaner
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussens forslag om at droppe den faste ugentlige arbejdstid på 37 timer om ugen bliver stærkt kritiseret af SiD-formand Poul Erik Skov Christensen, der kalder det utidig indblanding i forholdene på arbejdsmarkedet. Statsministeren foreslår, at børnefamilierne får mulighed for at arbejde mindre, mens både de unge og midaldrende skal arbejde mere.
"Men så er jeg nødt til at forklare statsministeren, at vi allerede i vores overenskomster har store muligheder for at gøre arbejdstiden mere fleksibel. Og de muligheder er tilstrækkelige," siger Poul Erik Skov Christensen.
Dansk Arbejdsgiverforening er positive overfor statsministerens ide.

Voldsomme kampe i Afghanistan
*Afghanistan islamiske Taliban milits udkæmpede mandag hårde kampe med krigere, der er loyale overfor oppositionschefen Ahmad Shah Masood, nord for hovedstaden Kabul.
Kampene brød ud søndag aften på den såkaldte nye vej, der ligger omkring 40 kilometer nord for Kabul og forbinder byen med den nordlige del af landet. Området ligger i en lavning omgivet af bjerge nær Kabuls lufthavn, der anvendes til civil og militær trafik. Taliban-fly fløj over Kabul adskillige gange for at bombe Masoods stillinger. Udveksling af svær artilleriild, granater og mindre våben kunne høres i Kabul.

Kina vil underskrive FN-resolution
*FN's menneskerettighedskommissær, Mary Robinson, der i går indledte møder med embedsmænd i Beijing, sagde, at den kinesiske ledelse har lovet at underskrive FN-aftalen om civile og politiske rettigheder dette efterår.
"Efterår betyder september, oktober og november, og det er det, som jeg har forstået under mine møder her til morgen," sagde hun ved en reception på den irske ambassade i den kinesiske hovedstad.

Fortsatte kampe i Kabilas Congo
*Oprørere, der kæmper for at sætte den congolesiske præsident Laurent Kabila fra magten, oplyste mandag, at regeringssoldater på tilbagetog fra den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har dræbt 264 personer i tre landsbyer, hovedsagelig civile tutsier.
En højtstående oprørsleder tilføjede, at hans styrker befandt sig i udkanten af den strategisk vigtige by Kindu, hvor der ligger en stor vigtig lufthavn, som stadig kontrolleres af Kabilas styrker.
Meldingen, som ikke kunne bekræftes, kom i går aftes, mens lederne for de stridende parter i Den Demokratiske Republik Congo sammen med præsidenterne for Zimbabwe, Angola, Namibia, Congo, Uganda og Rwanda indledte forhandlinger.

Ingen tilskud til efteruddannelse
*Regeringen lægger op til at sløjfe tilskuddene til lønmodtagernes efteruddannelse. I stedet skal virksomhederne og lønmodtagerne selv betale regerningen for efteruddannelse. Ifølge Berlingske Tidende mandag fremgår det af et internt notat fra Finansministeriet. Både LO og Dansk Arbejsgiverforening (DA) modsætter sig ideen, som de mener vil få alvorlige økonomiske konsekvenser for både lønmodtagernes fremtidige uddannelse og virksomhedernes økonomi.

Folkepensionen er altid skattepligtig
*Østre Landsret fastslog i går, at der skal betales skat af folkepensionen, selvom man er udenlandsdansker og bor i England.
Efter gældende administrativ praksis anses folkepensionen som en social pension, og derfor skal der betales skat i Danmark, fremhæver landsretten.
Sagen er anlagt af tidligere trafik- og udenrigsminister Ove Guldberg mod Skatteministeriet. I 1993 boede Ove Guldberg sammen med sin kone i England, og på det tidspunkt trak skattevæsenet skat af deres folkepension i Danmark - til Guldbergs store fortrydelse. Han mente, at skatten burde trækkes i England, hvilket ville være en økonomisk fordel, da skatten i England var meget lavere end i Danmark.

Brixtofte skal udlevere kontrakt
*Indenrigsminister Thorkild Simonsen insisterer på at se den kontrakt, der ligger til grund for Farumborgmester Peter Brixtoftes udsalg af kommunens rensningsanlæg.
Med henvisning til den kommunale styrelseslovs paragraf 63, som pålægger kommuner og tilsynsråd at skaffe de oplysninger til veje, som en minister måtte efterspørge, skal kontrakten ligge på ministerens bord inden onsdag i denne uge. Hidtil har Farums borgmester nægtet af udlevere kontrakten, fordi "der er tale om hemmelige papirer og forhandlinger foregået bag lukkede døre." Han ville i går ikke kommentere Thorkild Simonsens krav.

Flere børn bør tvangsfjernes
*Socialminister Karen Jespersen (S) overvejer flere tvangsfjernelser af mishandlede børn og mere forskning til at forebygge, hvad hun kalder "en skamplet på velfærdssamfundet".
Det siger hun som kommentar til en undersøgelse i hovedstadsområdet, der ifølge overlæge Finn Ursin Knudsen fra børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup tyder på, at 3.000 børn mishandles groft hvert år. Socialministeren oplyser til Ritzaus Bureau, at hun har et allerede bebudet lovforslag om flere tvangsfjernelser klar til foråret, og at hun i den forbindelse også er parat til at diskutere, om offentligt ansattes pligt til at indberette mistanke om børnemishandling skal skærpes.
"Forslaget vil have den bagside, at man meget nemt skræmmer dårligt stillede forældre fra at henvende sig til socialforvaltningen, fordi de så vil være bange for at miste deres børn," siger Karen Jespersen.

Flere bosættelser på Vestbredden
*Antallet af jødiske bosættelser på den besatte Vestbred i Gaza steg i 1997 med 8,8 procent. I løbet af første halvår i 1998 steg antallet med yderligere 3,3 procent, så der i dag bor næsten 170.000 mennesker.
Det er ikke mindst de fortsatte jødiske bosættelser, der har været et stridsemne i fredsforhandlingerne mellem palæstinenserne og Israel.

'Moderat' finansudspil fra Venstre
*Venstre lægger blødt op til finanslovforhandlingerne i forhold til de konservative, men deres finanalovsudspil ligger dog op til væsentlige besparelser på u-landsbistanden på 500 millioner kroner.
Venstre ønsker en arbejdsmarkedsreform, der afkorter dagpengeperioden til tre år og fremrykker aktiveringen, så den for dagpengemodtagere sker efter senest 12 måneder og for kontanthjælpsmodtagere med det samme.
Rådighedsreglerne skal strammes, så arbejdsløse allerede efter et halvt år forpligtes til at tage job uden for deres fag, såfremt de kan bestride jobbet. Og siger de nej, skal det koste fem ugers karantæne mod en uge i dag.

Bydelsråd var dømt til fiasko
*Politikere og embedsmænd på Københavns Rådhus får nu en stor del af skylden for, at bydelsrådene ikke er blevet den forventede succes, men derimod har været plaget af problemer. Konsulentfirmaet PLS Consult konkluderer i en rapport, at det begyndte allerede før forsøget kom i gang. Fordi der kun var afsat tre måneder til valgkampen i bydelene, blev de etablerede partier og velsmurte organisationer favoriseret.
Forsøget var også dårligt forberedt, og kommunen undlod at sikre en kvalificerert administrativ ledelse i bydelene, men overlod det til de nyvalgte og i de fleste tilfælde uerfarne bydelspolitikere.

Dansker mistænkt for paraplymord
*Den bulgarske undersøgelsesdommer, der efterforsker det såkaldte paraplymord på systemkritikeren Georgij Markov for 20 år siden, agter at udstede en international arrestordre på en der dansk statsborger, der tidligere arbejdede for den bulgarske efteretningstjeneste.
Georgij Markov blev den 7. september 1978 ramt i benet af en 1,3 mm lille metalkugle fyldt med den livsfarlige gift Ricin. Kuglen blev efter alt at dømme affyret fra en paraply, mens Markov stod og ventede på en bus ved Waterloo Station. Efterforskningen, som Karajotov har stået i spidsen for siden 1990, peger på, at Gulino antageligt var den agent, der stod attentatet. Politi fra Skotland Yard var i begyndelsen af 1990erne flere gange i Danmark for at deltage i afhøringer af Gulino, der dengang boede nord for København.

Voldsom politisk uro i Cambodja
*De cambodijanske myndigheder udsendte i går en arrestordre på lederen af Cambodjas tredjestørste parti, Sam Rainsy, der søgte beskyttelse hos FN efter ordren var udstedt. Arrestordren kom efter et granatangreb på ministerpræsident Hun Sens hus tidligere på dagen - et granatangreb, som Hun Sen mener, at Sam Rainsy har andel i.
Hun Sen vandt sommerens valg i Cambodja, men Sam Rainsy har sammen med landets anden store oppositionsleder Prins Norodom Ranariddh sået tvivl om valgets ægthed og krævet omvalg.
Hun Sen sagde i går, at Sam Rainsy med sine taler har provokeret og opildnet folk og landets sikkerhedsstyrker til at vende sig mod ham (Hun Sen) og mere eller mindre opfordret dem til at slå ham ihjel.
En talmand for Sam Rainsy sagde i går, at han ikke har haft noget at gøre med granatangrebet.
Samtidig blev situationen i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, stadig mere anspændt og en person blev dræbt, da politiet affyrede advarselsskud for at splitte en demonstration på flere end 500 personer uden for det hotel, hvor Sam Rainsy opholder sig med FN-repræsentanter.
Inden politiet åbnede ild, oplæste en politiofficer et dekret, der kræver, at alle demonstrationer indstilles inden midnat natten til tirsdag.

Redigeret af Manja Sørensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu