Læsetid: 2 min.

Nyrups økonomiske målsætning vakler

16. september 1998

Nationalbanken spår underskud på betalingsbalancen. Men det er ikke noget problem, mener Det Økomiske Råd

Hvis udlandsgælden skal væk inden for en overskuelig årrække, hvilket er regeringens erklærede mål, kræves store overskud på betalingsbalancen de kommende år.
I sin nysudgivne kvartalsrapport spår Nationalbanken imidlertid et underskud i 1998. Sidste år kostede udlandsgælden 24 mia. kr. i renter. Det svarer stort set til prisen på en Storebæltsbro eller til de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.
De store renteudgifter er hovedårsagen til, at Nationalbanken i kvartalsrapporten skriver, at Danmarks udlandsgæld "fortjener fokus i debatten" - hvilket er pænt nationalbanksprog for, at det anses for problematisk, at betalingsbalancen går i rødt:
Anders Møller Christensen, underdirektør i Nationalbanken siger:
"Dels er de store renteudgifter en permanent udgift, som danskerne ikke får noget ud af at betale. Dels begrænser gælden handlefriheden i den økonomiske politik. Regeringens målsætning om at få udlandsgælden bragt ud af verden hænger sammen med, at befolkningens alderssammensætning ændrer sig i de kommende år. Man vil gerne undgå på én gang at have en stor udgiftskrævende befolkningsgruppe og en stor udlandsgæld."

God og dårlig gæld
Ved udgangen af 1997 var nettoudlandsgælden 267 mia. kr. Det svarer næsten til en fjerdedel af samme års bruttonationalprodukt.
Det får dog ikke formanden for Det Økonomiske Råd, Niels Kjærgaard, til 'at male Fanden på væggen': "Målt med udenlandsk målestok er gælden ikke så stor. Den er acceptabel i forhold til ØMU-kritierne. Man kan drage en hel del paralleller mellem udlandsgæld og privat gæld. På den ene side er det skidt at have gæld. På den anden side, er det ikke så galt, hvis man har brugt pengene til fornuftige investeringer."
Om det gælder for den danske udlandsgæld er imidlertid lettere at spørge om end at svare på, understreger Niels Kjærgaard:
"Gælden er jo kommet til verden gennem mangfoldige år siden 1970'erne, og brugt til meget forskellige formål af forskellige personer. For nogle år siden havde vi et betragteligt overskud på betalingsbalancen. At det overskud går i nul er en meget naturlig følge af konjunkturerne."
"Når der kommer mere gang i hjulene, begynder folk at investere mere, og så har de også tendens til at låne mere. Vi har investeret mere end vi plejer de seneste år. Derfor skal man være forsigtig med at lægge for meget vægt på det nul."
Anders Møller Christensen ser lidt anderledes på sagen:
"I visse situationer kan der være en række gode argumenter for at stifte en udlandsgæld. Jeg mener dog ikke de argumenter gælder i den nuværende situation."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her