Hans Lyngby Jepsens samtids- og yuppie-roman forbliver på den overflade, der kritiseres
ROMAN
Spekulanten og finansmanden, den ny-rige Victor Noe-Netger, vågner en nat med et skrig. Han har drømt, at han spiser sin "højre arm, jeg startede ved håndleddet og bed kødet af knoglerne op til albuen, blodet løb ned ad hånden og dryppede fra fingrene."
Mareridtet er et billede på de vulgærnyliberalistiske monstre fra 80'erne. Som kometer viser de sig på finanshimlen, kommer på forsiden af kulørte blade, fører sig frem med dyre biler og middage, blander sig i politik for pludselig at forsvinde igen. En sådan type er Noe-Netger, hovedpersonen i Hans Lyngby Jepsens nye roman, Arthurs bror.
Romanen begynder med, at hovedsædet for finansimperiet, kæmpevillaen ved søen, hvor han og kompagnonen, jøden Bernhard Walkowitz, 'forvalter' diverse indskyderes kapital, går op i flammer. Man formoder, at Victor selv er omkommet.
I et tilbageblik fortælles om de to brødre, Victor og Arthur, deres søster og forældre, der repræsenterer generationen fra slutningen af 60'erne og således er præget af ungdomsoprøret, kvindebevægelsen og den tids rigtige tankegange.
Der er den verdensfjerne far, som lever i den middelalderhistorie, han underviser i, og som aldrig deltager i livet; der er moderen, som ved enhver lejlighed forelæser om familiens betydning iblandet tidens moderigtige tanker om et godt, sundt liv.
De tre søskende får det til fælles, at de alle bliver monomane i deres livsudfoldelse. Søsteren drømmer om en professionel sportskarriere inden for håndbolden, Arthur kaster efter tilfældigt at have hørt plader hos en kammerat sin kærlighed på musikken, mens Victor efter et møde med bankmanden Bernhard, der foreslår en utraditionel løsning til nedbringelse af hans personlige gæld, pludselig oplever penge på en ny måde: "penge som fristelse, penge og forfængelighed, penge og ærgerrighed, penge og magt."
Victor bliver i romanen billedet på den moderne, skrupelløse spekulant. Kvinderne går og kommer som varer på et samlebånd. Ægteskaberne ligeså. Den ydre glimmer betyder alt.
De lette og hurtige penge fra indskyderne, der under dække af at investere i miljørigtige formål kan slippe for at betale skat, får efterhånden Victor til at leve i en drømmeverden uden forbindelse til virkeligheden, hvilket fører frem til slutningen, hvor der kastes lys over de begivenheder, der udspandt sig i forbindelse med branden.
For banal
Hans Lyngby Jepsen kan sit håndværk og skriver godt og fængende om denne mildelklassefamilie og deres fortagsomme søn, Victor. Miljøskildringerne virker troværdige. Handlingen holder en fast. Men hovedpersonen Victor er som menneske for banal på samme måde som de typer, han repræsenterer i det virkelige liv. Han bliver således aldrig til en tragisk skæbne, da den forudsætter, at han stod til et andet og bedre liv, om ikke han havde mødt bankmand Bernhard.
Victor realiserer skånselsløst de sider af sig selv, som han finder vigtige og føler aldrig, at han har begået nogen fejl. I en tidsalder med mennesker præget af individualismen og den totale selvudfoldelse, oftest på bekostning af andre mennesker, forsvinder det tragiske. Dermed bliver personerne menneskeligt set uinteressante.
Som figur er broderen Arthur mere spændende. Han reflekterer over livet, men en mindreværdsfølelse fra barndommen over for sin succesrige broder, hindrer ham i at folde sig ud.
I kærligheden vælger han at tilbede den uopnåelige i skikkelse af en berømt sangerinde, som han hverken har talt med eller kontaktet på anden måde. Han vil ikke bryde ind i et etableret ægteskab, undskylder han sig, hvilket ifølge den alvidende fortæller er ganske almenmenneskeligt: "Der ligger en stor tilfredsstillelse i at beslutte sig for at blive ulykkelig ved at handle moralsk."
Men i modsætning til Victor og de øvrige personer er der hos Arthur ansatser til en udvikling, der dog aldrig helt bliver udfoldet.
*Arthurs bror. Hans Lyngby Jepsen. 254 s., 298 kr. Lindhardt & Ringhof
