Læsetid: 4 min.

Pinochet kan hjælpe socialist til magten

18. september 1998

'Forsoning' er på alle politikeres læber
i dagens Chile, hvor eks-diktator Pinochet udtaler sig til fordel for en præsidentkandidat, han tidligere jog i eksil. Men chilenerne har mistet begejstringen for demokratiet

SANTIAGO - September har længe været en stridbar måned i chilensk politik. Den 11. afholder landet sin 'Frihedsdag', en traditionel anledning til had, splittelse og gensidige fornærmelser, der markerer det blodige statskup i 1973.
I år mistede to mennesker livet som følge af gadekampe mellem politi og demonstranter.
I dag den 18. tager chilenerne hul på de nationale festligheder - som markerer uafhængigheden for Spanien - med en traditionel militærparade, der helt indtil sidste år førtes an af hærchef og eks-diktator General Pinochet.
Selv under demokratiet er han aldrig gået af vejen for at samle bifald blandt officererne med et par truende, hadefulde angreb mod sine politiske modstandere.
Men i år ledes militærparaden af en ny og apolitisk hærchef, General Izurieta. Og efter otte års demokrati har regeringen endelig skaffet flertal for at afskaffe den 11. som officiel helligdag.
Den afgørende stemme i Senatet kom fra ingen anden end den selvsamme general, der i sin tid ledte kuppet, og siden bed sig fast som diktator i over 16 år - den i dag 82-årige Augusto Pinochet.
Han indtog i marts sin plads som ikke-valgt livstids-senator i henhold til den forfatning, han selv gennemtvang i 1980, og som stadig udgør rammen for chilensk politik.
"En gestus for forsoning," kaldte højrefløjsoppositionen det, og skiftede selv standpunkt til fordel for at droppe helligdagen.
"Bedre sent end aldrig, men jeg ville nu have foretrukket at få at vide, hvor de bortførte og forsvundne under diktaturet blev begravet," sagde Ricardo Lagos, en liberal socialist, der stiler mod at blive valgt som Chiles præsident næste år.

Fodbold og Pinochet
Chile regeres stadig af den brede koalition, der ved folkeafstemningen i 1988 førte kampagne for et 'no' til diktatoren.
De har siden fundet sig bekvemmeligt til rette med magten, hvilket har hjulpet dem til at overkomme indbyrdes forskelle og finde sig i forfatningens mange begrænsninger.
Valgsystemet tvinger de to store blokke - regeringskoalitionen og højrefløjen - til lukkede, interne forhandlinger om opstillingen af kandidater til parlamentet.
Resultatet er få valgmuligheder til befolkningen og udelukkelse af nye bevægelser. Pressen virker mere interesseret i at tækkes politikere og annoncører end i at efterforske den udbredte småkorruption og nepotisme.
Tv-nyhedernes mest polemiske indslag handler om fodbold. Efter latinamerikanske forhold er landets politik en søvndyssende forestilling.
Chilenerne er ikke længere så begejstrede for deres demokrati. Ved parlamentsvalget sidste år afstod 40 procent fra at benytte sig af valgretten, heraf mange aktivt ved at stemme blankt.
Mens 97 procent af chilenerne indskrev sig i valgregistret inden den skæbnesvangre folkeafstemning i 1988, undlader hele 2/3 af de unge i dag at tilmelde sig.
Politik opfattes i stigende grad som ordkløveri, hvor kun personlige ambitioner står på spil. Men Pinochets personlige figur er blandt de få emner, der stadig kan ophidse sindene.

Næste præsident
Derfor har den gamle generals pragmatiske linje i Senatet været en lettelse for højrefløjen. Deres bedste bud til præsidentvalget næste år, den pæne og veltalende Joaquín Lavín, var i sin tid en ivrig forsvarer af diktaturet.
I dag taler han vidtløftigt om et nyt politisk landskab, der ikke længere opdeles mellem diktaturets gamle venner og fjender.
"Chilenerne er ligeglade med politik og ideologi. De vil se løsninger på problemerne i deres dagligdag," lyder hans mantra.
Som borgmester for den stenrige Santiago-kommune, Las Condes, har han forstået at henvende sig til hele landets befolkning.
Han har beordret fly til at kaste kunstig regn ud over byen for at bekæmpe luftforureningen. Det hjalp ikke en tøddel på den giftige sky af bilos, der næsten altid hænger over Chiles hovedstad, og som ifølge WHO's studier koster over 4.000 indbyggere livet hvert år. Alligevel virkede tricket helt efter hensigten: Lavín kom i alle tv-nyhederne.
For nyligt oprettede han så et korps til bekæmpelse af kriminaliteten.Overalt i hans kommune kører de rundt og holder opsyn. Befolkningen er ængstelig over for kriminaliteten, og korpsets meget synlige folkevogne fungerer som levende reklamer for Lavíns politiske ambitioner.
Endelig ser højrefløjen ud til at have fundet en stærk ny leder; en handlingens mand.

Uventet alliance
Derfor var det lidt af en bombe, da Pinochet udtalte, at regeringspolitikeren, den kristelige demokrat Andrés Zaldívar, vil "gøre det godt som præsident." Zaldívar blev ellers jaget i eksil under diktaturet.
Mange afskriver Zaldívars klare ambitioner om landets toppost med henvisning til hans dværgagtige statur og ry som traditionel levebrødspolitiker.
I Chile regnes præsidenten for en landsfaderlig, nærmest monarkisk figur, højt hævet over personlig kritik og politiske hundeslagsmål. Zaldívars image bliver svært at sælge med moderne politisk marketing. Men Pinochet frygter snarere socialisten Ricardo Lagos, der gør sig godt i meningsmålingerne.
Lagos tilhører samme parti som præsident Salvador Allende, der blev myrdet under militærkuppet i 1973.
Under den siddende præsident Eduardo Frei har Lagos indtil for nylig været minister for offentlige værker. På den post fik også han rig lejlighed til at fremture som en handlingens - og bilejernes - mand, der indviede motorveje, tunneler og broer.
Selv om der ikke er fare for en gentagelse af Allendes fejslagne socialistiske eksperiment, ville en ny præsident fra samme parti udgøre en symbolsk fiasko for Pinochet.
Zaldívar skal dog først stille op mod Lagos i et primærvalg, der skal udpege regeringens officielle kandidat til præsidentposten. Og her hjælper den kristelige demokrats nye og uventede allierede næppe til at samle opbakning.
Trods al snakken om forsoning kan Pinochets støtte meget let ende med at blive - med chilenernes eget udtryk - "bjørnens omfavnelse" eller "dødens kys."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her