Læsetid: 3 min.

Punktum for Kabilas Congo

10. september 1998

En deling af det tidligere Zaire synes uundgåelig, efter at et aftale om våbenhvile mislykkedes

Nederlaget er maskeret som en appel. Efter 36 timers diskussion i Victoria Falls på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia opfordrede statscheferne fra syv afrikanske lande tirsdag til "øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne" i Den Demokratiske Republik Congo, hvor deres tropper har været i krig i fem uger.
Ifølge slutcommuniqueet fra topmødet mødes de samme landes forsvarsministre i dag i Addis-Abeba, hvor Organisationen for Afrikansk Enhed (OAU) har sit hovedkvarter.
Her skal de "fastlægge mekanismer til overvågning af våbenhvilens bestemmelser, især dem, der angår tilbagetrækning af udenlandske tropper".
I klartekst vil det sige, at forsvarsministrene formodes at ordne det nødvendige på vegne af præsidenterne, som ikke selv kunne nå til enighed.
Det er tvivlsomt, om det kan lykkes - især fordi de congolesiske oprørere, hvis delegation ikke fik adgang til forhandlingsbordet, ikke føler sig bundet af våbenhvileaftalen.
Derfor er der ikke meget, der tyder på, at det tidligere Zaire, som er delt i indflydelseszoner af sine naboer - hvoraf nogle har grebet ind for at redde præsident Laurent-Desiré Kabilas regime, andre for at hjælpe oprørerne - vil genvinde sin territorielle integritet.

Falske kort
I Victoria Falls spillede begge lejre med falske kort. Kabila, der støttes af Angola, Zimbabwe og Namibia, fik oprørerne til at forsvinde bag "ugandiske og rwandiske invaderende styrker". Han nægtede at tale med den delegation, der var kommet fra Goma under ledelse af Arthur Zahidi Ngoma og Bizima Karaha - henholdsvis tidligere politisk fange og tidligere udenrigsminister i hans regering.
Oprørerne fremturede med at camouflere de rwandiske og ugandiske soldater som Banyamulenge, dvs. etniske tutsier, der har levet i den østlige del af landet i flere generationer.
I modsætning til Uganda benægtede Rwanda fortsat "enhver militær indblanding".
Det irriterede delegationen fra Angola så meget, at den offentligt beklagede, at de angolanske styrker ikke havde taget nogle rwandiske krigsfanger, som den kunne vise frem på topmødet.
Ikke desto mindre har oprørerne og deres bagmænd vundet et vigtigt point. Slutcommuniqueet taler ganske vist om at støtte Kabila, men samtidig hedder det, at han må "realisere sine erklærede intentioner om at udvide det politiske rum i Congo og skabe betingelser for at fremme den interne politiske dialog".
Kabila er altså blevet opfordret til allerede nu at dele ud af de udstrakte magtbeføjelser, han tilegnede sig, da han udnævnte sig selv til præsident.
Han har lovet at afholde valg i juni næste år, men alene af praktiske grunde anses det for umuligt, at det kan finde sted så hurtigt.

Kampene fortsætter
Mens forhandlingerne foregik, fortsatte kampene omkring byen Kalemie, som giver adgang til den rige mineprovins Shaba (tidligere Katanga). Byen, som holdes af oprørerne, men i en uge har været afskåret fra deres "befriede område", blev på ny bombet mandag.
I Kisangani - den største by i det østlige Congo - er enhver forbindelse med udlandet blevet afbrudt, sådan som det er sket overalt i de områder, oprørerne kontrollerer. Ifølge rejsende foregår der plyndringer, og mange af indbyggerne er flygtet ud i skovene. Ugandiske og rwandiske forstærkninger skal være ankommet til byen for nylig.
Endelig afskærer spredte oprørsgrupper - trods nederlaget i den sydvestlige del af landet ud til Atlanterhavet - fortsat forbindelsen til hovedstaden Kinshasa. Den er stadig uden elektricitet fra Inga-dæmningen længere nede ad floden: To hold, der blev sendt ud for at reparere højspændingsledningerne, er faldet i baghold.
I en måned har Kinshasa ikke fået forsyninger med bil eller tog fra havnebyen Matadi - heller ikke, selv om den er blevet generobret af angolanske tropper.

Deling bekræftet
Selv om forsvarsministrenes møde i Addis-Abeba, som måske også vil få deltagelse af de berørte landes hærchefer, munder ud i en aftale om en fuldgyldig våbenhvile, vil Congo-Kinshasas deling blot være bekræftet.
Det er da også forudset, at våbenhvilen skal følges op med stationering af en afrikansk troppeadskillelsesstyrke.
Den skal forsøge at spille den rolle, som FN ikke havde særlig stort held med, da Moïse Tshombe løsrev Katanga efter den tidligere belgiske kolonis selvstændighed.
Dertil kommer, at fredsmæglerne denne gang er nabolande, som selv er part i konflikten.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her