Performance-digtere fra London lod åndedræt, rytme og bevægelser bære poesien i det første af fire arrangementer
POETRY
Mandag aften fyldtes KafCaféen i København af en overstadig blanding af Rap, Stand-Up, tegnsprog, pop, mime og lidt tryllekunst, kort sagt LIT POP, eller hvad man for øjeblikket kalder det, når Jem Rolls, Stacy Makishi og MC Jabber, tre britiske performance digtere folder sig ud for et entusiastisk publikum.
I forbindelse med et fremstød for teater, film og litteratur fra de britiske øer kaldet New Words, Language & Theatre arrangeret af bl.a KIT, British Council og CafeTeatret har Janus Kodal opsøgt scenerne i London, Edinburgh, Bristol og Belfast og fået nogle af de bedste kunstnere her til landet. Og han har endda produceret en CD, This is raw word, med dele af deres optræden.
Jem Rolls har i nogle år ledet en klub til fremme af det talte ord, kaldet Big Word, med hjemsted i pubben Finnegan's Wake i Islington. Her har nye digtere og andre ordkunstnere prøvet sig selv af på publikum og udviklet nye former for optræden. F.eks. møder digterne op i hold og dyster i en Poetry Slam om, hvis digte går renest ind hos publikum. Ikke underligt at Kodal har følt sig tiltrukket af denne verden, når man tænker på, hvor pænt en del nutidige danske digtere ånder over og smager på ordene.
Jem Rolls, der karakteriserer sig selv som en hurtig, morsom trash punkrock poet indleder med et Manifesto-digt, der fortæller om, hvordan han plejede at sidde og tygge for længe på ordene - ønskede, at de kunne løfte sig, flyde frit. Og det lader han dem så gøre, uden mikrofon, med tegn og fagter i én vældig kropslig lydbevæglelse og kærlighedserklæring til det talte ord i alle dets former.
Et af hans digte hedder We broke up cause the sex was too good, et publikumshit om et par, der ikke engang kan finde ud af at mødes på en café for at tale sammen, og som kun kan det dér i sengen, men nu har han heldigvis fundet en at tale med. Paradokser, ordspil, syge rim og henvisninger til filmtitler fyger omkring ham. Der er ikke langt til det moderne forvirrede storbyliv i disse digte, som også omfatter en profeti om Prinsesse Diana, skrevet et år før hendes død, Freedom will out, om de undertryktes heltinde, der vil gøre sig fri.
Makishi fra Honolulu
Stacy Makishi, der præsenterer sig som en krabbespisende digter fra Honolulu, er en lille kvinde af japansk herkomst, som tilsyneladende kan udføre alt - lige fra det ordløse mimede digt, i form af sex med et kålhoved ledsaget af musikken fra Twin Peaks - til fremførelsen af en sofistikeret tekst om kærlighed, der slutter med, at hun kun ønsker sig at blive til a gay giraffe, så hun kan komme i kontakt med sin elskede Nick, der rimer på dick osv.
Makishi skal ses, både hendes mavedans, hvor ordet Meat skrevet med læbestift på hendes mave forvandles undervejs for at ende som Fatale, og hendes harakiri mod en vandmelon. En tekst om den 4. juli, hendes cigarrygende fader og et eksplosivt mord på en tudse, der er ledsaget af japansk serviet- og amerikansk flagfoldning, er et ægte kunstværk, som balancerer mellem humor og rædsel, forener fragmenter fra mange verdener og giver tilhøreren et gysende indblik i hendes personlige smerte.
Makishi er dybt original, fantasifuld og overrumplende, med eller uden ord, og hun forstår at vælge musik til sine digte. Roy Orbisons Only the lonely føjer sig ironisk ind i et grusomt digt om de små myrer, der skal udslettes, mens en enkelt får lov at blive tilbage og føle ensomheden; en let skjult henvisning til de a-bomber, der blev smidt over japanerne.
Mellem ord og lyd
MC Jabber, en hip hop, Huddersfield digter, hvis rigtige navn er Scot Martingell, svinger bogstavelig talt mellem ord og lyd i en suveræn beherskelse af mikrofonen og det velfungerende lydanlæg. Ord, rim, lyde, slag på kroppen og rytmeknips indgår en enhed fremført i en forrygende tempo, hvor det kan være svært at fatte alle ordenes leksikalske indhold. Emnerne er det moderne liv og pointen i teksterne er mindst lige så meget det lydlige udtryk, og dét går til gengæld rent ind som ord- og lydmusik.
Jabber ynder rim som sixpack, tampax og whiplash, der både 'slår' lydligt og indholdsmæssigt. Han kan blive helt fascineret af en filmtitel som Clear and Present Danger eller et udtryk som old for his age og blive ved med at vende dem i alle mulige sammenhænge. Aktuelt yndlingsord er hans egen nydannelse Viagrafy, og han må selvfølgelige slutte aftenens ekstranummer med en ny variation over den klassiske afskedshilsen: Don't do anything I couldn't spell. Heldigt at vi har endnu tre aftener til gode med performance poetry. Det bliver næppe kedeligt, og kunst er det i hvert fald.
*Performance Poetry i KafCaféen, Skindergade 3 i København, de kommende tre mandage kl. 20 fra Edinburgh, Bristol og Belfast. Entré 40 kr. Digterne fra Bristol kan også opleves i Århus på Gyngen i Mejlgade tirsdag d. 13. okt. kl. 21. CD'en kan bl.a. købes ved arrangementerne for 75 kr.
