Læsetid: 3 min.

Rapport besvarer ikke digitale spørgsmål

18. september 1998

Der er stadig en række ubesvarede spørgsmål forbundet med digitalt tv
fremtidens tv

I mandags udkom en længe ventet rapport om mulighederne for digitalt tv på dansk grund. Hvordan kunne den ledige tv-frekvens udnyttes bedst muligt, var spørgsmålet for udvalget bag rapporten, Skouby-udvalget.
Rapporten, DVB - Fremtidens tv, der har været 10 måneder undervejs, er mundet ud i, at DR og TV 2 bør sendes via digitale signaler så hurtigt som muligt.
Men der er en lang række centrale problemer forbundet med brugen af den ledige frekvens, som rapporten ikke kommer til bunds i, mener medieforskeren Frands Mortensen.
"Man kan ikke se i denne rapport, hvad konsekvenserne er for forbrugerne, og det betyder, at man ikke kan finde svar på de politiske problemer, man står i i dag," siger Frands Mortensen, der i øvrigt finder rapporten delvist uforståelig.
"Den er sprogligt og strukturelt set helt usædvanligt ringe - jeg har sjældent set noget så dårligt. Der er afsnit af den, som objektivt set slet ikke kan forstås," siger han.
Det er måske forklaringen på, at dagbladene har været tilbageholdende med at skrive om den.

Digitale muligheder
Kulturminister Elsebeth Gerner Nieslen (R) bad onsdag Telestyrelsen om en rapport, der skal svare på spørgsmål, der ifølge Frands Mortensen burde være beskrevet i denne rapport.
I øjeblikket er spørgsmålet hos de mediepolitiske ordførere, om man skal bruge det ledigt frekvenssæt til at sætte DR2 ned på jorden, så alle vil kunne se tv-stationen. I dag er 800.000 licensbetalende seere afskåret fra det.
For lige at opsummere den problemstilling, som Skouby-udvalget har siddet med: I Danmark er der tre landsdækkende, jordbærserede sendere/frekvenser; de to bliver brugt til DR og TV 2, mens en tredje er reserveret til DR's digitalisering.
Problemet er, at digitaliseringen er dyr, og finansieringsspørgsmålet skal drøftes politisk. Det, som Skouby-udvalget beskriver, er de første digitale skridt for tv-mediet. Og det man beslutter sig for at gøre nu, får indflydelse på mediebilledets udseende i fremtiden.
Med tiden vil hele nettet blive digitaliseret, så der vil være mulighed for at se utallige kanaler.
Frands Mortensen peger på to konkrete og vigtige spørgsmål, som Skouby-udvalget ikke har taget stilling til.
Udvalget nævner for eksempel, at den tredje sendefrekvens enten kan bruges til digital tv eller til at tage DR2 ned på jorden.
Men samtidig står der i rapporten, at der er et hul i det pågældende frekvenssæt, fordi man har brugt noget af det til at distribuere DR1 i Københavnsområdet.
"Men så har udvalget ikke taget stilling til, hvad det betyder for udsendelsen af DR2, hvis man satte tv-stationen ned på det frekvenssæt. Kan man lukke det hul?" spørger Frands Mortensen.

Et hul skal lukkes
Problemet blev taget op i Medieudvalget for nogle år siden, uden at der fandtes en løsning på det.
For at undgå problemet med hullet i frekvensen, kunne DR1 flytte sine udsendelser fra UHF-frekvensen (Ultra High Frequency) til VHF (Very High Frequency) i hovedstaden.
Men UHF afløste i sin tid det oprindelige, ældgamle VHF-system. Da det blev lavet om, skulle folk rive deres VHF antenner ned og købe UHF-antenner i stedet. Hvis nu DR1 skal flyttes tilbage til VHF, så skal folk ud at investere i VHF-antenner igen. Det er DR klar over ikke er så populært, så det vil gerne blive, hvor det er.
"Men det kræver, at man skaffer noget frekvensplads inde omkring hovedstaden, der kan lukke det hul, der er. Og så vidt jeg kan se, kan den plads kun skaffes fra lokalsenderne Kanal København og Kanal 2. Og de har sendetilladelse flere år frem i tiden, så dem kan man ikke bare gå ud at lukke i morgen. Dér burde man kunne gå ind og læse i denne her rapport, hvad løsningen er på det problem," siger Frands Mortensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her