Analyse
Læsetid: 5 min.

Rent i krogene

3. september 1998

Det koster statskassen omkring 58.000 kroner i tilskud hver gang, der bliver oprettet et fuldtidsjob i hjemmeservicebranchen

I Velfærdskommissionens rapport fra 1995 og i Erhvervsredegørelsen fra 1994 kan man læse om de store forhåbninger, der knytter sig til hjemmeserviceerhvervet:
"Det skal skabe et helt nyt arbejdsmarked for kortuddannede danskere, der kommer i klemme i den globale markedsøkonomi, fordi de stadigt mere internationaliserede virksomheder forholdsvis problemløst kan købe sig til billigere ufaglært arbejdskraft på den anden side af jorden."
Målt efter traditionel økonomisk målestok, er hjemmeservicebranchen da også blevet en forrygende succes. Hvilke andre brancher kan opvise en vækst i omsætningen på mere end 37 procent i løbet af et år?
I faktuelle beskæftigelsestal ser succesen mindre forrygende ud: Siden 1994, hvor hjemmeserviceordningen blev indført som forsøg, til i dag, hvor ordningen er blevet permanent, er det godt nok lykkedes at få 10.000 personer i arbejde i de nye virksomheder men hovedsageligt i deltidsjob, der summer sig op til omkring 3.500 fuldtidsarbejdspladser.
At statskassen giver omkring 200 millioner kroner i tilskud til disse 3.500 job - 58.000 kroner årligt pr. styk - siger meget om, hvor vanskeligt det er at skabe job til den ufaglærte del af arbejdsstyrken.
Formålet med loven om tilskud til hjemmeservicevirksomhed har fra begyndelsen været tredobbelt: Dels at skabe beskæftigelse til kortuddannede, dels at aflaste travle familier og ældre fra gør-det-selv-arbejde og dels at bekæmpe sort arbejde.

Fra 1966 til 1990 faldt antallet af jobs inden for forbrugerserviceområdet med ca. 100.000 arbejdspladser. Det svarer til, at næsten hvert fjerde job forsvandt. Hvor det tidligere var professionelle skattebetalere, der skiftede pakninger i vandhanerne, tapetserede væggene og til en vis grad vaskede og strøg husholdningernes tøj, gjorde rent og ordnede havearbejde, begyndte folk at gøre det selv eller få det gjort sort. Mest markant viste faldet sig inden for husholdningsservice - kategorien husassisten røg ud simpelthen ud af Danmarks Statistik og legemliggjorde sig som nostalgisk erindring i Laura fra tv-serien Matador.
Midlet til at nå målene har kort sagt været at gøre det billigere for forbrugerne at købe sig fra selv at skulle gøre rent, pudse vinduer og klippe hæk gennem et statsligt tilskud. Fra og med 1996-loven på op til halvdelen af regningen.
Tallene fra den nye halvårsrapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viser, at ordningen faktisk giver arbejde til nogle af de mennesker, der har størst risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet:
Beskæftigelsen er steget fra godt 1.000 fuldtidsstillinger i januar 1995 til omkring 3.500 i dag. 42 procent af branchens ansatte har mere end et års arbejdsløshed på bagen, og 64 procent har ingen anden uddannelse end folkeskolen. Det gælder for 35 procent af arbejdsstyrken som helhed. Loven rammer altså plet, om end pletten er lille.
Hverken James Iuel-Brockdorff, direktør i 'James' eller Jørgen Voght, direktør i 'Merry Maids' er dog i tvivl om, at deres hjemmeservicevirksomhederne kunne skabe beskæftigelse til endnu flere. De har imidlertid meget forskellige opfattelser af, hvor barrierne for en endnu kraftigere ekspansion ligger.
James Iuel-Brockdorf sætter fingeren på det administrative besvær med ordningen, som er illumineret i lovteksten:
"Bidraget udbetales løbende til virksomhederne. Udbetalingen, der foretages efter anvisning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, sker på baggrund af en registreging af husstandens betaling. Husstanden betaler via et særligt servicegirokort, der udleveres til til husstanden af den virksomhed, der har udført det pågældende arbejde, som betalingen vedrører. Husstanden skal via servicegirokortet indbetale ydelsesprisen til hjemmeservicevirksomheden gennem et pengeinstitut eller posthus. Betaler forbrugeren kontant, skal virksomheden ved hjælp af servicegirokortet overføre pengene til enten en konto gennem et pengeinstitut eller posthus. Servicegirokortet skal påføres oplsyning om forbrugerens cpr-nummer."

Det er åbenlyst meget nemmere at afregne kontant med sin sorte rengøringshjælp end at gennemgå ovenstående procedure, men reglen om at kunderne skal opgive deres cpr-nummer giver virksomhederne store problemer:
"Hvis cpr-nummeret er forkert, hvis nummeret ikke svarer til folkeregisteradressen, eller hvis vedkommende er udlænding, så får vi et rettelsesblad og skal selv henvende os til kunden for at finde ud af, hvori fejlen består, få kunden til at sende de korrekte oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen før vi får tilskuddet udbetalt. Selv om jeg bruger et par timer om dagen på den opgave, er det helt umuligt at holde styr på, om alle tilskuddene kommer ind, når vi har næsten 10.000 forskellige kunder. De administrative byrder er meget større end i andre virksomheder, og det får mange til at give op på forhånd," siger James Iuel-Brockdorff.
Problemet er åbenlyst, men svært at løse, fordi Cpr-nummeret er en væsentlig forudsætning for, at styrelsen kan holde kontrol med de udbetalte beløb.
Direktøren for 'Merry Maids,' Jørgen Voght giver dagpengeniveauet skylden for, at han ikke kan få den arbejdskraft, han efterspørger.
Set i forhold til antallet af de 181.000 registrerede arbejdsløse på landsplan og 40.000 i Storkøbenhavn er det da også paradoksalt.
Men forklaringen er, at selv såkaldt u- eller lavkvalificeret arbejde, kræver visse kvalifikationer. Når Jørgen Voght annoncerer, kommer der godt nok ansøgninger, men mest fra unge andengenerationsindvandrere og ikke fra "kvinder over 35, der kan gøre rent som en husmor og helst har egen bil."
De rent faglige kvalifikationer kan læres på de kurser, som AMU-centrene tilbyder helt målrettet til hjemmeservice. Andre kvalifikationer - hvis man overhovedet kan bruge det ord
- så som køn, alder og etnisk baggrund er sværere at ændre, fordi det handler om rodfæstede holdninger og fordomme til, hvem, man ønsker at lukke ind i sit hjem og gøre rent i krogene.
Hvor mange kvinder i den lønklasse, der har råd til at have bil, kan man kun gisne om.

Med til billedet hører også, at rengøring ikke er for svæklinge:
"Det er hårdt arbejde. De færreste af vores ansatte kan klare mere end 30 timer om ugen. Bortset fra få undtagelser, knækker de nakken på et fuldtidsjob," siger James Iuel-Brockdorff, hvis virksomhed beskæftiger mange studerende og derfor kun har problemer med at få ansatte i sommerperioden
I hvor høj grad, lovens formål om at gøre en del af det sorte rengøringsarbejde til hvidt og skattepligtigt er opfyldt, er der ingen tal for.
Men på trods af, at de husstande, der køber ydelser hos hjemmeservicevirksomhederne, får halvdelen af regningen betalt af statskassen, understreger James Iuel-Brockdorff, som er direktør for en af branchens store virksomheder 'James', at de tider, hvor firmaerne konkurrede med sort rengøring på prisen er forbi:
"For et par år siden tilbød vi rengøring til 57 kroner i timen. Det kunne simpelthen ikke løbe rundt, så vi har lige hævet prisen til 89 kroner. På prisen kan vi altså ikke længere konkurrere med sort arbejde. I stedet må vi konkurrere på kvaliteten - at vi efterhånden er et respekteret firma, der er kendt for at levere kvalitetsydelser og at vores medarbejdere er forsikrede."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her