Med et ry som magtens rugekasse kan Aarhus Universitet i dag fejre sit 70 års jubilæum
- men nutidens høje antal studerende har sin pris
Aarhus Universitet fylder i dag 70 år, og det er et jubilæum, som universitetet kan fejre med en sikker vished om, at flere jubilæer vil følge.
Aldrig før har så mange unge studeret på det århusianske universitet, og i øjeblikket bygger universitetet om, ud og nyt i stor stil.
Ingen tegn på pensionering trods en alder, der berettiger til at standse op og sole sig i forgangs opfostring af store navne som teologerne K.E. Løgstrup og Johannes Sløk, nobelpristageren Jens Christian Schou og holdet i det populære tv-program Spørg Aarhus sidst i 1960'erne, der talte navne som litteraten Jens Kruuse, medicineren Flemming Kissmeyer og den senere minister H.P. Clausen - bare for at tage et udpluk.
De første 34 studerende i 1928 er siden blevet til 20.000, og selvom de studerende hovedsagligt roser deres universitet, så har det høje antal sin pris.
"Vi fornemmer, at de studerende i høj grad koncentrerer sig om deres eget fag, og i mindre grad føler sig som en del af universitetet," siger Dorthe Kristensen, der er formand for Studenterrådet.
Det ser hun som en konsekvens af det store optag af studerende siden 1970'erne.
Derfor arbejder Studenterrådet i øjeblikket meget for at få genskabt en bredere fællesskabsfølelse - gennem fællesarrangementer og ved at lette de studerendes mulighed for at læse på andre instituttter og få inddraget fagtraditioner fra andre fag i institutternes undervisning.
"Det er vigtigt for at blive en god akademiker, at man som studerende både fagligt og socialt orienterer sig bredere end lige sit eget pensum," mener Studenterrådets formand, der betoner, at hun selvfølgelig ikke ved, hvordan studiemiljøet var før i tiden.
Te hos professoren
Men på Steno Museet inde blandt Universitetsparkens virvar af bygninger belyser en særudstilling sider af universitetets fortid. Her er blandt meget andet et billede fra 1940'erne af en gruppe studerende, der er inviteret hjem til te og en god snak hos deres professor.
"Nej, sådan foregår det ikke i dag. Mange undervisere har nok gode intentioner om at åbne deres dør for de studerende, men i praksis når mange studerende slet ikke at snakke med deres undervisere under de første år af studiet," siger Dorthe Kristensen, der efterlyser flere undervisere, så nærheden kunne forstærkes.
Hun læser selv statskundskab, og her er institutleder, professor Peter Nannestad enig i, at det nære forhold mellem studerende og lærere - som ville være ønskeligt - er forsvundet med årene.
"Det ville være plat umuligt i dag, hvor vi har hold på 240 studerende," siger Peter Nannestad, der gerne så et tættere fagligt miljø, som han selv oplevede det som studerende på instituttet i 1960'erne.
Og "magtens rugekasse", som instituttet populært betegnes, kan stadig fostre nye politikere. Det er ikke kun Svend Auken og Bertel Haarder, der har slået deres folder på instituttet. Nye som de unge socialdemokratiske kometer Nicolai Wammen og Pernille Blach Hansen har ligeledes været omkring statskundskab i Århus.
Sperling i afganerpels
På Steno museets særudstilling har også studenteroprøret fået sin plads. Blandt andet hænger et billede af tidligere chefredaktør på Information Vibeke Sperling, der i afganerpels forlader retsbygningen i Århus efter en sigtelse for at at have besat universitetes administrationsbygning og forhindret rektorvalget i 1971. Men den slags metoder er ikke in i dag.
"Vi får nogle gange den tyngende følelse af, at vi ikke er så synlige, som de var dengang, men alt i alt så tror jeg, at vi gør det bedre i dag - uden jeg vil underkende deres indsats. Vi øver indflydelse gennem de demokratiske organer, hvor vi trods alt har opnået en vis lydhørhed," siger Studenterrådets formand Dorthe Kristensen.
Århus Universitet fejer i dag sin fødselsdag med stor festivitas for over tusinde gæster, og hele weekenden er der åbent hus, foredrag og udstilling rundt omkring på hele universitetet.
