Læsetid: 5 min.

Sachs: 'IMF valgte den gale løsning'

7. september 1998

Der skal lægges en begrænsning på de hurtige kapitalbevægelser, siger Harvard-økonomen Jeffrey Sachs

BOSTON - Fundamentale svagheder i det internationale finanssystem bærer ansvaret for den økonomiske krise i Østasien og Rusland samt voksende vanskeligheder i Latinamerika.
Det siger Harvard-økonomen Jeffrey Sachs, tidligere rådgiver for den russiske og polske regering og et væld af lande i Asien, Latinamerika og Afrika, i et interview med Information.
"Vi bliver nødt til at erkende, at den tiltagende anvendelse af hot money - kortfristede lån og investeringer - kan være en kilde til ustabilitet i det nye internationale finanssystem. Derfor skal der lægges en begrænsning på disse hurtige kapitalbevægelser," mener han.
Men professor Sachs vender sig mod den form for valutakontrol, som Malaysia indførte i sidste uge og frygter, at Rusland snart vil følge trop.
"Hvis disse lande tager drastiske foranstaltninger og andre følger efter, kunne den globale økonomi komme ind i en meget farlig situation," advarer han.

Kritisk over for IMF
Harvard-økonomen har fra starten af krisen i Sydøstasien sidste år været kritisk overfor Clinton-regeringens og den Internationale Valutafonds (IMF's) indgreb med en støttepakke på 120 mia. dollar.
"Jeg fortalte dem sidste efterår, at det eneste rigtige var at holde sig væk. Så snart IMF dukkede op, gik der panik i investorer. De flygtede over hals og hoved."
Jeffrey Sachs blev verdenskendt, da præsident Boris Jeltsin i 1992 udnævnte ham til økonomisk rådgiver. Hans opgave bestod i at udarbejde en plan for Ruslands overgang fra en centralt styret planøkonomi til en fri markedsøkonomi. Projektet slog fejl af mange forskellige årsager. I Polen havde han derimod succes med sine idéer.
Harvard-økonomen har fingrene med over alt, hvor der foregår noget. Hans seneste projekter er udviklingen af økonomierne i Centralasien og Afrika syd for Sahara. Det kommer efter en plan for Bolivias fattige økonomi. I det sidste års tid har han flere gange været i Sydøstasien og sidste måned i det sydlige Afrika.

Keynes forudsagde det
- Du er en tro tilhænger af den globale markedsøkonomi. Hvad er der gået galt? En dårlig styring?
"Jeg mener stadig, at en global markedsplads gavner de enkelte lande og verden som helhed. Krise underminerer ikke min tro på et sammenhængende globalt netværk af finans, handel, produktion og institutioner."
"Hvad vi oplever i dag er, hvad den britiske økonom John Keynes forudså i sin tid. Han stolede ikke på aktiemarkederne og sagde at en mærkelig irrational fornuft driver investorerne. De foretrækker, at gå galt i byen, blot de følger den konventionelle vej frem for at vælge en ukonventionel løsning og få ret."
Keynes havde ikke noget imod at kaste grus i den internationale finansmaskine. Han støttede frihandel mere end fri kapitalhandel, og det synspunkt fortjener mere opmærksomhed. Det forstår vi bedre i dag."
- På Wall Street hævder man, at manglende politisk lederskab er skyld i finanskrisen?
"Det undrer mig ikke. Jeg ville forholde mig lidt skeptisk over for finansfolkenes synspunkt. Deres opfattelse af lederskab er: Hvorfor deler Washington og IMF ikke flere penge ud, så vi kan få vores lån tilbage? Det er ikke en seriøs kritik."
"Men IMF bærer et ansvar. Valutafonden gik galt i byen med sin analyse af krisen i Sydøstasien og greb derfor tingene forkert an. Det afgørende var at stoppe panikken. Sammen med den amerikanske regering har de arbejdet enormt og fået stablet 120 mia. dollar på benene for Thailand, Indonesien og Sydkorea og 20 mia. dollar for Rusland. Så problemet er ikke mangel på aktivitet. IMF har vist lederskab, men diagnosen og opskriften var blot den forkerte."

Den gale løsning
- Bærer USA også et ansvar?
"Ja, i den forstand, at USA's økonomi er en femtedel af verdens BNP og Washington ser sig selv som en ledende spiller. Men det er en slags billigt lederskab, når Kongressen nægter at betale, og Det Hvide Hus ikke presser på for at få penge til IMF."
- Hvorfor virkede IMF-kuren ikke?
"Der er tre skoler. Den første hævder, at der intet var at gøre. Finansmarkederne ville have vundet under alle omstændigheder. Den anden skole mener, at IMF ikke gjorde nok; den tredje skole, at IMF gjorde en hel masse, men at det ikke var den rigtige løsning. Finanskriser er komplekse fænomener, så det er ikke let at vælge mellem de tre skoler, men jeg hælder mod nr. tre, selv om det ikke er let at bevise, at IMF valgte den gale løsning."
"Flere og flere røster foreslår at gå tilbage til Bretton Woods-systemet med internationalt koordinerede vekselkurser eller slet og ret valutakontrol. Andre går ind for en rentenedsættelse i USA."
"I det amerikanske finansministerium tvivler man stærkt på, at en genoprettelse af Bretton Woods-ordningen er en god idé. At man tøver skyldes ikke manglende handlekraft, Monica Lewinsky, mangel på penge fra Kongressen eller isolationisme."
"Husk på, at verdensøkonomien er en kompliceret størrelse. Ingen bør glemme, at Bretton Woods-systemet brød sammen i sin tid, så det er ikke en særlig attraktiv idé at bringe tilbage. Jeg er imod det."

Begræns korte lån
- Hvad foreslår du?
"Det bedste udfald af krisen ville være at lade vekselkurser flyde indenfor et bredt bånd og begrænse kortfristede kapitallån."
- Skulle det være op til de enkelte lande at handle eller kalder den løsning på en international koordineret aktion?
"Først og fremmest bør de mest udsatte lande tænke mere på deres egne interesser. Jeg har i lang tid hævdet, at det er uklogt for en regering som den sydkoreanske at opfordre sine banker til at gå ud og tage kortfristede lån, fordi långiverne simpelthen ikke er i stand til at handle rationelt, når en krise opstår."
"Det ville måske være behjælpeligt, hvis man fra internationalt politisk hold gjorde det klart, at kortfristede kapitalbevægelser bør nedprioriteres. Men jeg foretrækker, at de enkelte lande tager føringen."
- Hvorfor lød alarmen om de spekulative lån ikke før fra IMF og USA? Identificerer Clinton-regeringen sig ikke for meget med Wall Streets interesser?
"Der er et gran af sandhed i det, men ikke fordi der er tale om en sammensværgelse. Fra sin tiltræden støttede Clinton-regeringen idéen, at åbne markeder og privat kapital er den rigtige vej for udviklingslande og nye demokratier. Det er jeg stort set enig i, så længe vi taler om langfristede kapitallån, som er en god måde at tiltrække investeringer på og som også gavner långiveren - om det er en stat eller en privat bank."

Hvor er Europa henne?
"Kortfristede, spekulative lån er en dårlig idé, ikke mindst fordi bankerne på Wall Street som regel ikke ved et hak om, hvad der rør sig på disse nye kapitalmodne markeder. For dem er det et mysterium, så deres stemning kan svinge fra det euforiske til panik i løbet af kort tid. Alene af den grund skal de ikke havde deres udestående lån dækket ind af IMF's støttepakker."
"Ja, der er ingen tvivl om, at finansministeriet i Washington har lyttet lidt for meget til Wall Street."
"Nu skyder USA skylden på Japan, som ikke skal have gjort nok for at stimulere sin økonomi og hjælpe andre asiatiske lande på fode."
"Ja, det er en urimelig kritik, men jeg vil gerne spørge om noget. Hvor er Europa i denne krise? Man hører ikke et pip. Kan Europa virkeligt være blevet så navlebeskuende, at kun ØMU'en er interessant at diskutere?"

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her