Læsetid: 3 min.

Salam-aleikum

29. september 1998

Arabisk lyder som om, de snakker om haveredskaber hele tiden. Det er umuligt at forstå et klap af for en udenforstående

Det kan da godt være, at 'de fremmede' skal lære dansk, men det kunne nu også være sjovt, hvis 'vi andre' lærte noget arabisk, lidt pakistansk, selvfølgelig tyrkisk, og hvad der ellers er. Helt ærligt! Personligt har jeg alt for mange gange lyttet, men ikke været nysgerrig nok til at spørge. Hos grønthandleren, hos frisøren, hos slagteren. Kan man bare sådan bryde ind og spørge? Hvor kan man få arabisk-undervisning? På Nørrebro? Arabisk lyder som om, de snakker om haveredskaber hele tiden. Hakken og riven, hæksaksen og plæneklipperen hænger og snakker sammen ude i skuret, og hvad snakker de om? De læser hinandens brugsanvisninger op. Det er umuligt at forstå et klap af for en udenforstående.
Når man bor på Nørrebro får man 'deres dårlige sprog' lige i hovedet. Det sjoveste er dét på menukortene. Det er klart, sandwich er et svært ord. Og hvem kan f.eks. stave til Pommes Frites eller Falafel. Der er et pizzaria (med a) her i nærheden, der ikke kan stave til sig selv. De hedder 'Italiansk Pizzaria'. Så galt kan det altså gå.
En restaurant i nærheden havde fået flere stjerner i Politiken, og vi talte 15 fejl på regningen alene. En sær form for tidsfordriv godt nok, men der går sport i det. På menukortet fra en grillbar i nærheden kunne man engang få 'Kodstrimler' med salat og 'dessing', og man kunne få 'Spagehti' eller 'pastirami' eller 'helemmelavet sandawich'. Der er også adskillige forskellige måder at stave Shawarma på her. Men stavefejlene og talefejlene er da kun charmerende. Tænk f.eks. på den charme tidligere fodboldtræner Sepp Piontek havde på grund af sit særlige dansk. Det var jo en fryd at høre på! Ikke mindst det særlige tyske 'neh' i slutningen af sætningen, i stedet for 'ikk' eller 'ik'os'.
Den meget danske Benny Andersen lavede engang en sang, hvor han viser, hvordan vores sprog er påvirket alle mulige steder fra. Anorak og kajak er fra Grønland. Kaffe er arabisk. Te selvfølgelig kinesisk o.s.v. Almindelige ord, vi bruger hele tiden stammer fra hele verden. Det forhindrer selvfølgelig ikke udlændinge i at lære at stave dem, som de staves på dansk, men man kunne godt vise lidt imødekommenhed: F.eks. hedder goddag på arabisk (i eget lydsprog) 'salamaleikum' og farvel hedder 'ma'salam'. Så nu kan du begå dig på Nørrebro, hvor mange af forretningerne er begyndt at have arabiske navne, og du selvfølgelig også kan leje arabiske videofilm, købe aldeles afskyelige arabiske vaser, porcelænsfigurer og meget andet. Et andet tip er at øve sig på kabelTV's arabiske kanal mbc. Vejrudsigten for eksempel.
Og så kan man ellers glæde sig over, at det ikke er én selv, der skal til at lære dansk, for det må være forfærdeligt. Vi æder hele tiden endelserne, og der er en masse fjollede regler. Hvorfor hedder det f.eks. en høne, to høns, men en hane, to haner? Eller en mand, to mænd, men en and, to ænder? Det må i gruppen med sære flertalsbøjninger. Det værste er selvfølgelig udtalen. Men det allerværste må være dét, der ikke står i bøgerne. Det helt nye, som er en slags moderne forkortelser og en del af jargonen i København. F.eks. øveren i stedet for øvelokalet, ungeren i stedet for ungdomshuset, bibberen eller bib i stedet for biblioteket o.s.v. Slet ikke så enkelt som det ser ud til for os, der har øvet os, eller sig eller vi... Nå, men ma'salam, adios amigo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu