Læsetid: 3 min.

Solcellerevolutionen er over os

1. september 1998

CO2- og forureningsfri strøm fra solceller er ved at være indenfor rækkevide, både teknisk og økonomisk

Solceller i stedet for kraftværker. Vedvarende, forureningfri strøm. Den vision er ikke mere det rene dagdrømmeri.
Anvendelsen af solceller er hastigt ved at brede sig fra de specielle formål (vandpumper, telekommunikation, rumfart, lommeregnere...) til almindelige strømforsyning.

Prisfald
Solceller er en fleksibel form for elforsyning, der kan indpasses næsten overalt.
Prisen for en kilowatt er stadig fem-seks-syv gange højere end prisen for konventionel elkraft. Og selv om markedet vokser hastigt, taler vi stadig om 125 Megawatt ny effekt fra solceller i 1997 - det skal sammenlignes med ca. 100.000 Metawatt ny effekt fra konventionelle kraftværker, påpeger lederen af Shell Solar Energy, Dr. G. Boxhoorn.
Tidsskriftet World Watch fremhæver til gengæld, at de 125 Megawatt er en stigning på 43 procent på bare et år. Omkostningerne til solcelle-anlæg er faldet kraftigt siden 80'erne, og i Japan, det industriland, der satser mest på solceller, er omkostningerne faldet til en fjerdedel fra 1992 til i dag, siger projektleder Tomoyoshi Kato fra organisationen NEDO, der står for programmet.
World Watch citerer en række kilder i den amerikanske solindustri for forventninger om, at prisen kan halveres ved massefremstilling - og yderligere halveres ved forbedring af selve cellernes effektivitet.
Så nærmer man sig det punkt, hvor solceller bliver konkurrencedygtige med konventionel strøm i store områder af verden. Især hvis de senere års fald i oliepriserne afløses af en stigning.

Aktive olieselskaber
På den baggrund er olieselskabet Shell (ligesom BP) aktiv på området.
"Shell ønsker at være energiforsyningsselskab, også i det kommende århundrede. Og vores fremskrivninger siger os, at energibehovet vil blive fordoblet, eller i hvert fald vil vokse 30-40 procent i de kommende 50 år. Folk ønsker flere apparater og større komfort, verdens befolkning vokser og energiforbruget pr. husstand vokser. I Shell mener vi derfor ikke, at de konventionelle kilder er tilstrækkelige til at tilfredsstille behovet. Vi må bruge alle de energikilder, der findes," forklarer Dr. Boxhoorn.
I industrilandene mener han, at man skal satse på små, supplerende solpaneler, der er så billige, at folk ikke mærker noget særligt til merprisen. Og han anbefaler, at regeringerne, som har forpligtet sig i Kyoto til at reducere udslippet af CO2, deler deres støtteordninger for vedvarende energi op i tre adskilte sektorer: En for vindmøller, der er tæt på at være konkurrencedygtige, en for biomasse, der trænger til yderligere udvikling og en for solceller, som stadigvæk har adskillige år til sit egentlige kommercielle gennembrud.

Tænk stort
Ernesto N. Ferrado, der har 25 års erfaring med støtte til vedvarende energi m.v. i Verdensbanken, påpeger at udviklingsomkostningerne ved solceller er meget høje i sammenligning med konventionelle kraftværker. Og omlægningerne kræver samspil mellem regeringen, det private erhvervsliv og finanssektoren, der skal tilvejebringe langfristet kredit. "Derfor anbefaler vi store projekter, der er så omfattende, at man har mulighed for at påvirke både politikerne og den private sektor i det enkelte land," sagde Ernesto Ferrado i går på Verdensnaturfondens og Forum for Energi og Udviklings konference i København.
Ernesto Ferrado fremhævede Verdensbankens store solprojekter i Indonesien (som midlertidigt er gået i stå på grund af den økonomiske krise) og i Argentina og Brasilien.
Selv om købekraften og mulighederne for at låne penge er lille i de udviklingslande, der ikke har en udbygget elforsyning, viser det sig alligevel, at der er voksende efterspørgsel efter enfamilies-anlæg, betalt kontant, i mange af disse lande. For eksempel køber velstillede mennesker i storbyerne et anlæg til deres familie i den landby, de stammer fra.

USA er bagud
Så for en gangs skyld har vi her en ny teknologi, hvor USA ikke er det førende land, påpeger Paul Maycock, PV Energy Systems Inc. På FN's særlige generalforsamling fem år efter Rio i juni sidste år, erklærede præsident Clinton at USA vil installere en million sol-tage.
Men i praksis blokerer det republikanske flertal i Kongressen for projektet, påpeger Paul Maycock. Projektet og Kyoto-forpligtelsen opfattes som Al Gores personlige og alene af den grund, slår republikanerne bremsen i og nægter at bevilge penge til at støtte foretagendet, påpeger han.
Så bortset fra idealister, herunder koncerner, der installerer solkraft på deres bygninger for at bevise at de er grønne, er der ikke meget gang i den hjemlige afsætning, siger han.
I Japan hviler udviklingen også på støtteordninger, men her er den politiske vilje stærkere. Både fordi der er tradition for støtte til udvikling af fremtidsrettede teknologier, og fordi Japan frygter afhængigheden af forsyninger med olie, gas, kul og uran udefra.
I det japanske program eksperimenterer man med mange nye udformninger af solkraften - blandt andet belægninger på traditionelle tagsten, så solenergien kan indpasses gnidningsfrit i almindeligt byggeri.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her