Læsetid: 1 min.

Sprotsfolk

25. september 1998

Kent Karlsson
*På grund af sygdom i familien er FCK-træner Kent Karlsson fratrådt med øjeblikkelig virkning. Den tidligere træner, nuværende sportschef Kim Brink, og assistenttræner Bjarne Hansen har overtaget ansvaret for truppen, men senest til nytår forventer fusionsklubben at finde en ny cheftræner.

Flagproblemer
*Det grønlandske herrehåndboldhold vandt onsdag 29-25 over Mexico ved de Pan-amerikanske mesterskaber, der afvikles i Cuba. Blot en time før kampen gik det grønlandske flag op på stadion i Havana - først da lykkedes det, bl.a. ved medvirken af Udenrigsministeriet i København, at overbevise cubanerne om, at Grønland har et selvstændigt flag.

Alex Nielsen
*Den tidligere Næstved-angriber scorede tre gange mod sine gamle klubkammerater, da AB onsdag aften vandt pokalkampen mod sydsjællænderned med 7-1. Nielsen blev ikke populær i hjemmet efter bedriften; hans hustru, Lisbeth, er nemlig Næstved-fan og ansat i klubben.

Lars Christiansen
*Med 14 mål i onsdagens 42-20-sejr i VM-kvalifikationskampen mod Grækenland i Roskilde tangerede Lars Christiansen den danske scoringsrekord i en håndboldlandskamp for mænd. Rekorden daterer sig til den 28. november 1971, da Fredericia KFUM's storskytte Flemming Hansen tordnede bolden i nettet 14 gange mod Finland i en landskamp i Helsinki.

Marco Pantani
*Doping-skyerne driver nu også hen over den populære italiener, der i år vandt både Giro d'Italia og det skandaleombruste Tour de France. En specialafdeling fra det italienske politi har beslaglagt mængder af medikamenter under en ransagning hos Mercatone Uno-direktør
Orlando Maini.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her