To uger før det tyske forbundsdagsvalg er der valg i det boomende Bayern. For kanslerkandidaterne Kohl og Schröder i Bonn er delstatsvalget den store generalprøve
BERLIN - Bayern er noget særligt. Bayern ligner en succes.
Arbejdsløshen er langt lavere end i det øvrige Tyskland. Bayern har den mindste offentlige gæld blandt alle tyske delstater. De højteknologiske virksomheder investerer flest penge her. Kriminaliteten er Tysklands laveste, og politiets opklaringsprocenter vidner om effektiv retfærdighed.
Delstatens leder, ministerpræsident Edmund Stoiber er stolt. Hans parti, Den kristeligt sociale Union, CSU, kan alene tage æren for udviklingen, i 40 år har partiet regeret delstaten - og siden 1962 med absolut flertal.
I morgen er der delstatsvalg, CSU forventer atter at kunne inkassere folkets hyldest - og helst mere end 50 procent af stemmerne. CSU er Bayern.
Men ved dette valg står der mere på spil end blot magten i Bayern: Valget er også udnævnt til generalprøve på det tyske forbundsdagsvalg 27. september.
Chokbølger til Bonn
Lykkes det socialdemokraterne (SPD) at vriste den totale magt fra CSU, vil det sende chokbølger til Bonn, hvor forbundskansler Helmut Kohl fra CSU's søsterparti CDU kæmper en hård kamp for at komme op på siden af SPD's kanslerkandidat Gerhard Schröder i meningsmålingerne.
Genvinder Stoiber derimod det absolutte flertal, vil hans sejr have en livgivende effekt på Kohls ambitioner om fire år mere ved magten.
Forholdet mellem Stoiber og CDU-CSU i Bonn er anstrengt. Stoiber kritiserer f.eks. indførelsen af Euro'en, og ved dette valg er Kohls tilstedeværelse uønsket ved CSU's valgarrangementer. Sin egen partileder, finansminster Theo Waigel, har Stoiber været på kant med, siden de to kæmpede om posten som Bayerns ministerpræsident. Og alt det kan han tillade sig - for han er redningsmanden, der skal vende forbundsregeringens nedtur.
SPD's kanslerkandidat Gerhard Schröder fra Niedersachsen har indset valgets vigtighed og optræder jævnligt i Bayern, hvorfra - og det slår han tit på - hans kone Doris kommer. For hver en stemme Schröder kan erobre i den konservative højborg, vokser hans styrke i resten Tyskland.
Låg på armod
Med Stoibers ord er "Bayern en model for Tyskland". Hans statistikker viser, at her går det godt. I Bayern hersker fremgang, vækst og orden. Men han fortæller ikke alle tal, statistikken har en også en skyggeside.
Af frygt for at de kedelige kendsgerninger kunne præge debatten, har delstatens socialministerium således tilbageholdt "Rapporten om den sociale tilstand i Bayern" i flere måneder - oprindelig havde rapporten titlen "Armodsberetning", men det blev rettet.
En tiendedel af Bayerns befolkningen lever i "relativ fattigdom" - det vil sige, at deres indkomst er under halvdelen af det tyske gennemsnit. Arbejdsløsheden er lav i Bayern (6,4 procent), men de seneste år er den vokset lige så hurtigt som i resten af Tyskland. Huslejerne er så høje, at bolignød plager hver femte indbygger.
Under CSU-styret har Bayern udviklet sig fra landbrugsland til højteknologisk industrisamfund, og det er gået hårdt ud over de gamle partistøtter, bønderne. I de seneste år har de oplevet et stigende antal gårdslagtninger, og Bayerns overlevende landmænd må konstatere, at de tjener langt mindre end kollegerne i det øvrige Tyskland.
Også tallet for den offentlige gældsætning lyver: Ganske vist er gælden målt pr. indbygger lavere end i nogen anden delstat, men udgifterne er blot lagt over til kommunerne - deres gældsætning vokser hurtigere end andre tyske kommuners. Det har fået kommunerne til at kræve økonomisk kompensation for hver ny opgave, som delstatsregeringen tører af på dem.
Selv Stoibers lov-og-orden program møder kritik. Politiet er blevet oprustet meget - uden at retsvæsenet er fulgt med. Resultatet er, at de offentlige anklagere slet ikke kan nå at forberede retssagerne - på en måned modtager hver af Münchens 135 anklagere i gennemsnit 180 sager, der skal forberedes til retten.
Kamp for jobs
SPD med Renate Schmidt i spidsen er gået til valg på ledigheden.
"Arbejdsløsheden er det største problem. Fra 1993 til 1998 er den steget med 35 procent," siger hun, og bortset fra de sociale problemer har hun også et bud på, hvorfor vælgerne rykker mod SPD:
"To ud af tre bayere er trætte af CSU's eneherredømme."
Mere end 8,8 millioner vælgere går 13. september til stemmeurnerne for af vælge de 204 parlamentsmedlemmer. For fire år siden opnådede CSU 52,8 procent af stemmerne, i meningsmålingerne spås partiet at opnå 51 procent ved valget.
Edmund Stoibers direkte konkurrent er SPD, der ved sidste valg fik 30 procent af stemmerne, og nu spås en fremgang til 31-35 procent.
Den egentlige trussel mod CSU's totale dominans kommer imidlertid ikke fra SPD, men fra de små højrefløjspartier. Jo flere utilfredse vælgere, de kan samle, jo mere tager de af Stoibers flertal. Ved sidste valg opnåede det konservativt økologiske parti, ÖDP, 2,1 procent af stemmerne, Bayernpartiet én procent og Republikanerne 3,9 procent - stemmetallene menes at vokse ved dette valg. I meningsmålingerne ligger Republikanerne lige under spærregrænsen på fem procent.
Bayern er CSU
De Grønnes krav om massive miljøafgifter på benzin har vakt rædsel blandt vælgerne i netop Bayern, tysk automobilindustris hjerte, kan føre til vælgerflugt. Ved sidste valg fik De Grønne 6,1 procent nu balancerer de på spærregrænsen, mens de frie demokrater, FDP, der i forbundsdagen danner regering med CDU-CSU, formentlig heller ikke denne gang opnår valg.
Succes ved delstatsvalget er naturligvis målet for alle partier - men vigtigere er det at slippe for at bære rundt på et taber-image blot to uger før valget til forbundsdagen.
Af alle sidder CSU-lederen Theo Waigel, i den største klemme: Tysklands finansminister er jævnligt på kollisionskurs med ministerpræsident Stoiber. I valgkampens hede har de sluttet våbenhvile, men klarer Stoiber sig godt ved delstatsvalget - det vil sige får mere end 50 procent - kan hans næste træk være at gøre krav på magten i partiet og styrte Waigel.
Omvendt er Theo Waigel helt afhængig af Stoiber. Bevarer CSU ikke sine mindst 50 procent i Bayern, begynder selve partiets selvforståelse at vakle. Bayern er CSU.
