Læsetid: 5 min.

Vi er alle sultne efter forlig

24. september 1998

Venstre ønsker forlig om arbejdsmarked, førtidspensioner og finanslov, men ikke mere end regeringen. Alle er sultne i dette efterår, siger Venstres formand Anders Fogh Rasmussen

Vel er han sulten. Det indrømmer Venstres formand Anders Fogh Rasmussen gerne. Sulten efter at bruge de 43 Folketingsmandater, han råder over, så efterårets reformer om arbejdsmarkedet og førtidspension bærer præg af partiets liberale politik. Venstre-lederens hattrick bliver fuldt med et forlig om finansloven for næste år.
Men han er ikke mere sulten end de andre parter i forhandlingerne, mener han. Og ikke sulten nok til at acceptere et dårligt forlig.
"Der har bredt sig en almindelig opfattelse af, at Venstre er specielt "hungrende" efter at indgå et forlig. Men vi er ikke sultne efter at lave et forlig for enhver pris. Det er kun vigtigt at være med, hvis man har præget resultatet. Hvis ikke, er det bedre at være udenfor. Det viste pinsepakken," siger han.

Venstre-fremgang
Venstre valgte at sige nej til forlig om pinsepakken. Og vælgerne har belønnet dem siden. Siden pakken blev gennemført er Venstres gunst hos vælgerkorpset steget i takt med, at det har vendt ryggen til Socialdemokratiet.
Venstre er i meningsmålinger steget fra 24 procent af stemmerne ved valget den 11. marts til 29,9 procent ved en måling afsluttet 16. september. I samme periode er Socialdemokratiet faldet fra 35,9 til 31,7 procent af stemmerne.
Derfor kan Anders Fogh Rasmussen på lørdag åbne sit første Venstre-landsmøde som partiformand med visheden om, at han vil blive hyldet, som det er partiets vane at hylde formændene. Og han kan stå fast på, at Venstre har en række krav, regeringen må møde, for at få et forlig i hus.
"Jeg ser dette efterår, som tidspunktet hvor der er de bedste chancer for at lave langsigtede reformer af velfærdssystemet."
"Hvis først vi kommer ind i næste år, begynder der at lure et kommunalvalg. Og længere fremme lurer et Folketings-valg. Når det gælder reformer af velfærdssystemerne ved vi af erfaring, at socialdemokraterne bliver tungere og tungere at danse med, jo længere man kommer hen i valgperioden."
"Samtidig gør den økonomiske situation, at finansministeren er tilskyndet til at lave noget nu. Han er også sulten. Han har bygget fem milliarder i budgetforbedringer ind i sit finanslovsforslag, bare for at undgå at udgifterne stiger. Det kan, så vidt jeg kan se, kun gennemføres ved hjælp af de borgerlige-liberale partier. Så det er nu, hvis vi skal finde løsninger på de store reform-områder."
Løsningerne er blandt andet en reform af arbejdmarkedet. Den skal i regeringens oplæg bestemme, hvordan arbejdsmarkedet skal trimmes frem til år 2005. På det tidspunkt når de store generationer pensionsalderen, og de små generationer, der fulgte efter, skal betale til pensionen. Det betyder, at der skal være flere på arbejdsmarkedet end i dag.
Så langt er regeringen og Venstre enige. Men allerede ved de mere specifikke målsætninger skiller regering og liberal opposition. Regeringen har et mål om, at 150.000 flere skal være i arbejde og 120.000 færre på passive overførselsindkomster i 2005. Venstre lægger i sit finanslovsudspil op til ændringer på arbejdsmarkedet, der - ifølge partiets beregninger - vil betyde at 15.-20.000 flere vil komme i arbejde efter det første hele år.
Partiet har ikke fremlagt et mere langsigtet mål for en reform af arbejdsmarkedet.
"Jeg giver ikke ret meget for de der 2005-tal," siger Anders Fogh Rasmussen.
"Hvis det kunne lade sig gøre, ville jeg selvfølgelig ikke være uenig i den oprindelige målsætning om, at Danmark skulle være gældfri over for udlandet i år 2005. Det kan enhver jo være enig i. Men enhver kan også se, at det ikke kan lade sig gøre. På samme måde minder mange af regeringens målsætninger om Haugaards løfter om mere medvind på cykelstierne."
- Hvad er så jeres mål med en arbejdsmarkedsreform?
"Vi går ikke så højt op i at kvantificere vækst og arbejdsstyrke og sætte bestemte mål, for hvor stor arbejdsstyrken skal være. Det er en teknokratisk og farlig form for politik."
"Det er vigtigere, at de mål, vi sætter os, er politiske mål baseret på holdninger og værdier. Vi vil skabe rammerne i lovgivningen - sikre incitamenter om man vil - derudover er det op til den enkelte at beslutte, hvad man vil."

Kortere dagpengetid
Parterne ser ud til at kunne enes om, at arbejdsløse skal aktiveres efter et år i stedet for to, som reglerne er nu.
Men så må dagpengeperioden også forkortes. Fra de nuværende fem til tre år, mener Venstre.
Og der træder partiet på en af socialdemokratiets ligtorne. Dagpengeperioden må der ikke røres ved, lyder det herfra.
Så er en ændring ikke meget værd for dem, der har sværest ved at komme i arbejde igen, siger Anders Fogh Rasmussen.
"Tre års ledighed er lang tid for en arbejdsløs med et arbejdsmarked, der sukker efter arbejdskraft. Så må der andet til, end de tilbud som dagpengesystemet kan give. Derfor siger vi, at efter tre år må de overgå til bistandssystemet, der er bedre egnet til at tage sig af dem, der har virkeligt svært ved at komme i arbejde," siger Anders Fogh Rasmussen.
- Regeringen siger, at de fem år skal fastholdes. Kan I ende på et kompromis om fire?
"Det ville jo være et klassisk kompromis. Men det vil jo bare svare til at parallelforskyde aktivperioden. Den vil vi forkorte til to år. Men nu skal vi ikke forhandle det her," siger Anders Fogh Rasmussen.
Og egentlig vil Venstres formand hellere - i god forligsånd - tale om de ting, regeringen og Venstre kan blive enige om.
"Jeg synes Venstre i finanslovsforslaget har vist en fremstrakt hånd til regeringen. Det næste må så være regeringens. I dens udspil må den vise, at den bevæger sig mod os. Og så må de sidste skridt tages i forhandlingerne. Vi kan jo ikke få alt som vi gerne vil have det," siger Anders Fogh Rasmussen.
Venstres Landsmøde i den kommende weekend bliver det første efter Uffe Ellemann Jensen afgang som formand. Manden, "ingen ville have som statsminister," som en avis skrev efter det knebne valgnederlag for den borgerlige fløj i marts. Anders Fogh Rasmussens opgave som efterfølger bliver at vise, at han kan blive den borgerlige fløjs statsministerkandidat. Men for at kunne det, skal han kunne formidle et samarbejde med midterpartierne.
Hans egen forligsvenlige linje er en forudsætning.
Men han er også blevet vel modtaget. Også i kredse i regeringspartiet Det Radikale Venstre. De to partiers ungdomsorganisationer gik så langt som til at fremlægge et fælles udspil om velfærdsreformer.
"Det blev ikke så vel modtaget i nogen af moderpartierne. Men jeg har noteret mig andre mere spændende og perspektivrige udtalelser fra de yngre radikale. Ikke mindst hen over sommeren. Det synes jeg, ser lovende ud," siger han.
"Men jeg er også så realistisk, at jeg indser, at de radikale ved det kommende valg vil gå til valg på at Nyrup-regeringen fortsætter. Og en ny borgerlig-liberal regering kommer i første omgang ikke til verden ved radikal hjælp. Anstændigvis må de jo støtte den regering, de er del af. Det er blot fra min side konstatering af fakta."
"Men skulle det lykkes at danne en borgerlig-liberal regering ved næste valg, så tror jeg ikke, der vil gå særlig lang tid, før de radikale frigør sig fra den tætte binding til Socialdemokratiet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her