Læsetid: 6 min.

Sundhedsvæsenets smertensbarn

22. september 1998

Myndighederne ser Boneloc-sagen som et grimt, men afsluttet kapitel i dansk historie. Men en nærlæsning af kapitlet rejser mange uafklarede spørgsmål

HENLAGT
Boneloc-sagen er nu afsluttet. Der er ikke grundlag for at udbetale erstatning eller godtgørelse til patienterne, fordi det ikke i væsentlig grad ville have ændret sagsforløbet, hvis Sundhedsstyrelsen havde grebet ind tidligere.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhedsminister Carsten Koch den 4. juni i år. Den dag er rapporten, som skal vurdere Sundhedsstyrelsens håndtering af Boneloc-sagen færdig. Rapporten, der er udarbejdet af professor Lars Nordskov Nielsen, fastslår, at Sundhedsstyrelsens håndtering af Bone-loc-sagen bar præg af for dårlig intern kommunika-
tion, og derfor giver han styrelsen en næse.
Carsten Koch vurderer, at der ikke er grundlag for at holde enkeltpersoner ansvarlige. Det endelige punktum er ifølge Carsten Koch sat i den sag, som er blevet kaldt en af de største skampletter på det danske sundhedsvæsen.
Men spørgsmålet er, om sagen virkelig er afsluttet. En gennemgang af sagsforløbet rejser nemlig mange uafklarede spørgsmål.

Offentlig støtte
Boneloc-projektet starter i midten af 80'erne, hvor daværende overlæge på Rigshospitalet, dr. med. Jørgen Steen Jensen tager initiativ til at udvikle en ny slags knoglecement. Projektet er i 1987 så langt fremme, at den egentlige udvikling af det, der senere skal blive kendt som Boneloc, kan påbegyndes.
Både Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet anbefaler i 1987, at det offentlige yder støtte til projektet. Samtidig erklærer Rigshospitalet, at det vil begynde at anvende Boneloc, hvis forventningerne til det nye produkt bliver indfriet.
Boneloc-projektet får støtte fra såvel Teknologistyrelsen som Industri- og Handelsstyrelsen. De går i dag under den samlede betegnelse Erhvervsfremmestyrelsen. Støtten beløber sig til i alt 23.3 millioner kroner.
Rigshospitalet tager Bone-loc i brug i juli 1990. På det tidspunkt er der kun udført få tekniske undersøgelser af knoglecementen samt enkelte forsøg på dyr. Ingen har foretaget kontrollerede forsøg på mennesker. Det er på trods af, at forsøgene er anmeldt til den Videnskabsetiske Komité, som har godkendt dem.
Det er i dag stadig usikkert, hvorfor forsøgene ikke bliver gennemført. Rigshospitalets rolle i Boneloc-sagen er nemlig ikke klarlagt i Nord-skov Nielsens rapport. Og det er der en grund til. Trods den daværende sundhedsministers løfter om at undersøge såvel Rigshospitalet, Erhvervsfremmestyrelsens og Sundhedsstyrelsens rolle i sagen, er Nordskov Nielsen nemlig kun blevet bedt om at se på Sundhedsstyrelsens rolle i sagen. Men lad os vende tilbage til det senere.

Problemerne opdages
Boneloc bliver markedsført i Danmark i januar 1991, og frem til midten af 1994 sælges omkring 7.000 enheder af cementen. I begyndelsen anvender stort set alle landets sygehuse Boneloc, men stadig flere holder op, fordi hoftecementen giver komplikationer.
Problemerne med Boneloc bliver for alvor kendt i 1993, hvor Dansk Ortopædisk Selskab holder møde. Mødet finder sted den 29. og 30. oktober 1993. Et punkt på dagsordenen, som vækker stor debat, er et foredrag om Bone-loc.
Foredraget følges af en diskussion, hvor flere læger fortæller om deres dårlige erfaringer med Boneloc. En af dem er overlæge dr. med. Søren Solgaard, som i sit indlæg oplyser, at han har erfaring med 17 patienter, som har problemer efter at være blevet opereret med Boneloc.
"Vi har ikke andre forklaringer på den høje løsningsfrekvens end den anvendte knoglecement," fortæller han på mødet.
På samme møde påpeger også den daværende leder af Rigshospitalets ortopædkirugiske afdeling, professor dr. med. Bjarne Lund, problemerne med Boneloc. Han siger også, at man nu bør stoppe med at anvende Boneloc uden videnskabelig kontrol og dokumentation.
Kritikken er så stærk, at flere sygehuse holder op med at anvende Boneloc efter mødet.
Til stede på mødet er daværende medicinaldirektør Palle Juul-Jensen. Han deltager imidlertid kun på mødets første dag, og debatten om Boneloc finder sted på mødets anden dag. Nordskov Nielsen konkluderer derfor i sin rapport, at Sundhedsstyrelsen ikke er til stede under debatten, og derfor ikke kunne have kendskab til den skarpe kritik af Boneloc, som bliver fremsat under mødet.
I stedet fastslår han i rapporten, at Sundhedsstyrelsen først får kendskab til problemerne med Boneloc den 14. marts 1994, hvor overlæge Ole Mogens Hansen fortæller Sundhedsstyrelsen om sine dårlige erfaringer med cementen. Men Sundhedsstyrelsen har endnu en repræsentant til stede på mødet i Dansk Ortopædisk Selskab i oktober 1993. Blandt mødedeltagerne er nemlig Sundhedsstyrelsens rådgiver i ortopædkirugi, overlæge dr. med. Ivan Hvid. Han holder et foredrag på mødets anden dag. Det er den dag, hvor debatten om Boneloc finder sted.

Ingen reaktion
De fleste hospitaler holder op med at anvende Boneloc efter mødet i 1993. Men hoftecementen forbliver på det danske marked, og tre hospitaler fortsætter med at bruge Boneloc. Et skøn lyder på, at omkring 1.000 patienter opereres med Boneloc i perioden fra oktober 1993 til den 6. april 1995, hvor producenten selv trækker produktet tilbage fra det danske marked.
Den 14. marts 1994 er den dag, hvor overlæge Ole Mogens Hansen henvender sig til Sundhedsstyrelsen om problemerne med Boneloc. Det er også den dato, Sundhedsministeren i dag lægger til grund for sin vurdering om ikke at udbetale erstatning til patienter, fordi styrelsen ikke kunne have nået at gribe ind, inden Boneloc blev trukket tilbage fra markedet. Fem andre henvendelser om Boneloc følger den første, uden at Sundhedsstyrelsen griber ind.

Debatten
Da det bliver klart, at Sundhedsstyrelsen ikke greb ind i tide over for den smuldrende hoftecement, starter en politisk debat.
Den udspringer af TV2-udsendelsen Fak2ren, som handler om Boneloc. Udsendelsen bringes mandag den 4. november 1996, og den efterlader et indtryk af, at Erhvervsfremmestyrelsen ikke har haft tilstrækkelig kontrol med de midler, som den havde givet til Boneloc-projektet, og at de patienter, som er blevet opereret med Boneloc, har været med i et eksperiment uden at være informeret om det.
Debatten finder sted den 5. december 1996. Formålet med den er blandt andet at definere, hvad den efterfølgende undersøgelse af Bone-loc-sagen skal omfatte.
I debatten siger daværende sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) blandt andet: "... selvfølgelig kunne man have lavet kliniske forsøg her, (...) spørgsmålet er så, hvorfor det ikke bliver gjort. Og det vil jeg love, det vil jeg gøre, hvad jeg kan for at få oplyst." Ingen ved den dag i dag, hvorfor forsøgene aldrig blev gennemført.
Henriette Kjær (K) siger: "Vi har tiltro til, at hr. Nordskov Nielsen er sin opgave voksen, så vi kan få et klart og fuldstændigt billede af sagens forløb, og hvad det er, der er gået galt, og hvem de ansvarlige personer er." Ingen personer er blevet gjort ansvarlige.
Kirsten Jacobsen spørger Sundhedsministeren direkte: "Vil Sundhedsministeren sikre, at Erhvervsfremmestyrelsens og Rigshospitalets rolle også bliver undersøgt?"
"... Det kan jeg sige ja til," svarer Yvonne Herløv Andersen. Men hverken Rigshospitalets eller Erhversfremmestyrelsens rolle i Boneloc-sagen er blevet undersøgt.

Et skred i planen
Dagen efter debatten skriver Yvonne Herløv Andersen i et brev til daværende erhvervsminister Mimi Jacobsen: "Under debatten fastslog jeg, at formålet med Lars Nordskov Nielsens undersøgelse er en vurdering af Sundhedsstyrelsens rolle i Boneloc-sagen på basis af en samlet beskrivelse af om-stændighederne ved Boneloc-cementens udvikling, produktion, ibrugtagning og anvendelse i patientbehandlingen. Derfor er Rigshospitalet indeholdt i kommisoriet." Hun skriver videre: "Der er således ikke (...) givet udtryk for, at professor Lars Nordskov Nielsens undersøgelse skal omfatte Erhvervsfremmestyrelsens rolle som sådan i Boneloc-sagen."
Dette brev bevirker, at Nordskov Nielsen skriver til Sundhedsstyrelsen. Han vil nemlig være sikker på, hvad det er, han skal undersøge. Han spørger, om det er rigtigt forstået, at hans undersøgelse "alene vedrører Sundhedsstyrelsens og ikke andre myndigheders eller eller enkeltpersoners forhold." Sundhedsministeriet bekræfter ham i denne antagelse. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Yvonne Herløv Andersen om, hvorfor undersøgelsens fokus blev ændret.
Faktum er, at Nordskov Nielsen kun blev bedt om at undersøge Sundhedsstyrelsens rolle i Boneloc-sagen. Hans undersøgelse er nu afsluttet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her