Læsetid: 5 min.

En svækket vinder

19. september 1998

Den socialdemokratiske statsminister er favorit til at fortsætte efter det svenske valg i morgen. Men han bliver mere afhængig af andre partier end før

Alliancerne
Når svenskerne i morgen afbryder weekendhyggen og tager volvoen til valgurnerne, vil de genvælge den socialdemokratiske Göran Persson som landets leder.
Persson overhaler nu for første gang sin nærmeste rival, Moderaternes Carl Bildt, i popularitetsmålingerne, og selv om hans parti står til en drastisk tilbagegang i meningsmålingerne, kommer det ikke rivalen til gode.
Socialdemokratiet fortsætter efter valget som landets absolut største parti; meningsmålingerne giver det omkring 36 procent af stemmerne mod Moderaternes beskedne 25. De frafaldne Perssontilhængere skifter nemlig ikke fløj, men er i stedet gået til eks-kommunisterne i Vänsterpartiet, som ser ud til at fordoble deres tilslutning.
Göran Persson har, siden han kom til magten i 1996, stået for en sanering af den kriseramte svenske økonomi, og gennemført barske nedskæringer, der ikke har gjort ham populær blandt sine mest venstreorienterede vælgere.
For dem er beskæftigelsen vigtigere end den sunde økonomi, og arbejdsløsheden falder ikke som planlagt. Der er omkring en halv million svenskere uden job, cirka 7,5 procent, og de er blevet et af valgets hedeste emner.
Moderaterne og Socialdemokraterne er enige om, at en væsentlig forudsætning for at øge beskæftigelsen er en sund økonomi med lav inflation. Men den borgerlige fløj, med moderaterne i spidsen, vil have flere i job ved skattelettelser for virksomhederne og lav- og mellemindkomst grupper og ved at indføre en slags svensk pendant til den danske hjemmeserviceordning, hvor skatten på arbejde udført i private hjem skal reduceres med 50 procent.

Mest for de rige
Der udover skal der skæres i arbejdsløshedunderstøttelsen, og arbejdsgiverudgifterne skal reduceres kraftigt. Endeligt har moderaterne hevet de gamle borgerlige schlagere frem om lavere skat på aktier og kraftig reduktion af formueskatten. Persson vender sig kraftigt imod højrefløjens forslag. Han vil give flere penge til omsorg og sundhedsvæsen, og han regner med på den konto at kunne skabe 60.000 jobs frem til år 2001.
"Det er i modsætning til Moderaterne, der vil benytte lejligheden til at sænke skatterne, mest for de rigeste. Det er ikke god politik. Det vil gøre Sverige til et koldere sted at leve," sagde Persson ved et vælgermøde i sidste uge.
Moderaternes Bildt svarede straks igen: "Arbejdsløsheden koster det samme som sundhedsvæsenet og skolerne tilsammen. Det er på arbejdsløsheden vi skal spare, ellers bliver Sverige et koldt sted, hvor vi bliver tvunget til at betale mere og mere i skat. Ikke til uddannelse eller sundhed - men til arbejdsløshed," sagde han.
Persson ønsker også at give børnefamilierne bedre vilkår.
For da krisen kradsede allermest måtte børnefamilierne holde for og lægge ryg til en del nedskæringer, og da en undersøgelse for nyligt viste, at omkring 200.000 børnefamilier i Sverige lever under fattigdomsgrænsen, har alle partier haft travlt med at love dem bedre forhold.
Det er især det månedlige børnebidrag, der nu er på 750 kroner, partierne konkurrerer om at ville forbedre. Socialdemokraterne foreslår en lille forhøjelse på 200 kroner, mens Moderaterne traditionen tro hellere vil ændre skattesystemet, sådan at hver familie får et ekstra årligt fradrag på 10.000 kroner pr. barn.

Nedskæringer
De kristlige Demokrater, der er det parti, der har profileret sig mest på børnefamilierne vil skære i checken til de velstillede og give flere penge til fattigste familier.
De borgerlige vil også genindføre en ordning, der giver forældre penge for at passe deres egne børn. En ordning som den socialdemokratiske regering fjernede umiddelbart efter, de kom til magten i 1994. Partierne til venstre for midten vil hellere sænke daginstitutionstaksterne.
Moderaterne står derudover helt alene med et forslag om at forringe den ydelse forældrene får, når de er på barselsorlov.
"Man skal kunne leve af sin løn. Jo mere man er afhængig af bidrag, jo mere følsom bliver ens økonomi af politiske beslutninger," lyder argumentet.
Men Moderaternes fortsatte tale om nedskæringer i overførselsindkomsterne trækker ikke vælgerne til.
Flere af deres forslag opfattes af flere eksperter som fundamentale brud med den svenske velfærdsmodel, som befolkningen hellere vil have udbygget end nedskåret efter de voldsomme besparelser, der fulgte med den økonomiske krise.

Rød-grønne fløj
Men selv om Persson allerede nu er udråbt som den genvalgte statsminister efter valget, er han en svækket vinder.
Meningsmålingerne giver godt nok den røde-grønne fløj med Vänsterpartiet, Miljøpartiet og Socialdemokraterne et lille flertal, men selv om det skulle blive resultatet, er det langt fra sikkert, at Göran Persson vil benytte det.
I valgkampens slutfase har socialdemokraterne brugt stadig flere kræfter på at kritisere Vänsterpartiet for at være økonomisk uansvarlige, og finansminister Åsbrink har gentagne gange krævet at Vänsterpartiet skulle trække deres valgløfter tilbage, hvis socialdemokratiet skulle kunne bruge partiet som en troværdig partner.
Samtidig betyder de tidligere kommunisters fremgang, som omtalt i Information i torsdags, at flere af partiets såkaldte 'traditionalister' vil komme i Riksdagen. Det kan komplicere de to partiers samarbejde yderligere. Persson har altid foretrukket at lave brede forlig hen over midten og har derfor appelleret kraftigt til de tidligere støtter på midten i Centerpartiet. Men lederen, Lennart Daleus, har understreget, at hans parti ikke vil pege på en socialdemokratisk regering, hvis der skulle vise sig en chance for et borgerligt flertal.
Selv om Centerpartiet skulle beslutte sig for at støtte Persson, er hans problemer ikke løst. Centerpartiet står til en tilbagegang, hvilket betyder, at Persson har brug for et parti til, hvis han skal mønstre de krævede 175 mandater bag sin regering, og Centerpartiet vil ikke samarbejde med Vänsterpartiet, men vil trække Socialdemokratiet ind mod midten. Persson får brug for midten, når det handler om den økonomiske politik, og Moderaterne, når det kommer til spørgsmålet om Sveriges deltagelse i ØMU'en, som kun Moderaterne og De Kristlige Demokrater går ind for.
Men han kommer heller ikke uden om Vänsterpartiet, som ser ud til at stjæle en stor del af hans vælgere.

TEMA
Svensk valg
Omkring 6,7 millioner af Sveriges 8,8 millioner indbyggere har i morgen lov til at gå til valgurnerne for at stemme til Riksdagen, Amtsråd og kommuner.
Det plejer at betyde en stemmeprocent på over 85, men i år bliver den væsentligt lavere.
Det kan blandt andet skyldes en noget kedelig valgkamp uden de store følelsesladede emner som udlændinge eller Europa, og med få skandaler.
Hovedkombattanterne er den socialdemokratiske statsminister Göran Persson, der udfordres af den hjemvendte Bosnien-udsending Carl Bildt, som er leder af Moderaterne.
Information ser på de vigtigste kandidater og emner og bringer et stemningsbillede fra valgkampens sidste fase.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her