Læsetid: 3 min.

Teater eller forestilling?

28. september 1998

Alexander Kølpin og Safri Duo'en mødes i 'Fireplay 98': Teater som følerum

TEATER
Der er musik, dans, små handlinger, men det er ikke en koncert, ikke teater, ikke ballet, ikke engang performance.
Det tager omkring halvanden time, og det foregår på en scene foran et publikum. Det betjener sig af lys, lyd, mennesker der optræder, teaterteknik. Tør vi kalde det en hybrid? Eller skal vi bare kalde det - en forestilling?
De medvirkende, som også crediteres for 'idé' (men ikke for manuskript) er Alexander Kølpin, Morten Friis, Uffe Savery. Den første er danser, de to sidste udgør til daglig Safri Duo'en.
Forestillingen, der hedder "Fireplay 98", har i en tidligere udgave spillet på Bellevue Teatret i 1995. Scenografien (ved Kim Witzel) kan siges at omfatte hele lokalet. Tonen anslås allerede, når publikum slippes ind. Salen er kun let oplyst, og der ligger en svag teatertåge i rummet.
Grunddekorationen er i sort, hvid og grå - vistnok: Lyset lægger farven. Man ser rør, kvadrater - et velkendt moderne film- eller fiktionslandskab: parkeringskælder, forladt fabrikshal. Mindelser om et antal musikvideoer eller om en film som "Forbrydelsens Element". I dekorationen sorte tønder. Som man kan tromme på - eller tromme med, hvis man løfter dem og slår dem mod gulvet.
Ligesom rummet befinder også lydene sig i et fiktionslandskab - nok manipuleres tønderne, men i et samspil med båndede lyde.

Rytme og reallyde
Musikken er skrevet af Fuzzy og er - måske med undtagelse af en kort melodisekvens med marimba - baseret på rytme og reallyde.
Dekorationen inviterer til dryppelyde, til vandlyde, til regn, til ild, lyn og torden - og det kommer i rigt mål.
Og ud over tønderne bliver der også banket på mere traditionelle skind, forskellige former for håndtrommer og gong-gong'er.
Med inspiration fra det gamle radioteater (formentlig) handler et helt nummer om at behandle lange tynde metalplader med hænder og køller og fremkalde et helt katalog af tordenarter - fra en hyggelig smårumlen i horisonten til Thors helt øresønderrivende forbipasseren tværs gennem hovedet på hver enkelt tilskuer.
Og der bliver raslet med hele rekvisitlageret fra et eller andet krakket salsa-turne-orkester - associationer til lænker, mønter i lommen, tørrede ærter i en sæk.

Stok og stav
Stokken eller staven er et tilbagevendende element. I en sekvens, hvor de to safri'er trommer lystigt, kommer Kølpin ind med en lang stav, som på et tidspunkt placeres i gulvet forrest på scenen. Han indkredser den i dans, kravler op ad den, bringer den i svajebevægelser, faretruende. Og så er den ikke længere.
Bortset fra at stavene vender tilbage senere som lydkilde: De svinges gennem luften og frembringer hver sin tone og dermed også noget der svagt kunne minde om melodi. Hvorpå de tappes i gulvet - associationer til blindhed; stavene stødes mod hinanden - associationer til kampsport; stavene stødes i gulvet og bliver den centrale rekvisit i en hurtig dans, hvor stavene frembringer musikken og støvletramp lægger bunden eller bassen i forløbet.
Ilden er - som det fremgår af titlen - et andet tilbagevendende element. Ild i fade, ild som fakler, illusion af ild i nogle ruser, der bliver til søjler, illusion af ild i låget på nogle af tønderne, ild der bliver til vand.
Fortællingerne er ikke meget andet end sansninger. Den valgte sceniske metode er kompliceret, men materialet afleveres med en professionel, afslappet tilbagelænethed, der gør at det hele letter og flyver.
I princippet benytter man sig undervejs af et væld af fortælleformer- ud over de allerede nævnte er der bl.a.: Skyggespil, lydspil, en videreudvikling af den frosne bevægelse i strobelys.
Og der er henvisninger til det antropologiske med en australsk sekvens, til mystikken med en association til indisk mystik og meget mere. Men det karakteristiske er, at det kommer i et forbløffende homogent flow af oplevelse - af udforskning af scenekunstens grundlementer: lyd, lys og bevægelse.
Fireplay? Ja, måske, men endnu mere en leg med og en invitation til sanserne. Som et af disse såkaldte følerum, der er blevet ganske populære i forbindelse med en række udflugtsmål. Ikke teater som sådan, men elementær teateroplevelse.

* Fireplay 98. Idé og medv.: Morten Friis, Uffe Savery, Alexander Kølpin. Instr.: Morten Lorentzen. Scen.: Kim Witzel. Bellevue Teatret, Klampenborg. 98'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu