Læsetid: 2 min.

Tegneserien på skolebænken

11. september 1998

Københavns Universitet afholder internationalt seminar om tegneserier

TEGNESERIER
Er livet for kort til at tage tegneserier seriøst? Det er der nogle, der mener, men andre er heldigvis også af den modsatte mening. For eksempel Anne Magnussen og Hans Christian Christiansen, henholdsvis fra Romansk Institut og Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. De er hovedkræfterne bag et internationalt seminar, Comics and Culture, der afholdes 24.-26. september på universitetets humanistiske fakultet på Amager.
En række forskere fra Danmark, Europa og USA er indbudt til via foredrag og debatter om tegneseriens æstetik og udtryksmidler at identificere mediet i forhold til dette århundredes kultur. Og det er ikke tegneserienørder med propelhatte, som møder op, men folk fra fag som medievidenskab, religionshistorie, engelsk og litteratur, samt lederne af de nationale centre for tegneserier i Frankrig og Belgien.
"Man oplever i disse år, at tegneserier indgår i forskningen på universiteter i specielt Frankrig og USA. Den visuelle forskning har for længst indset, at man ikke kan se bort fra tegneseriemediet. Computerprogrammers ikonografi har for eksempel ladet sig inspirere af tegneseriens udtryksmidler," siger Hans Christian Christiansen til Information.

Intensivt studie
Over seminariets tre dage vil emnerne blandt andet omfatte tegneseriens forhold til film, multimedia og endda Maya-indianerne, og tegneserien som fortæller af ideologier og myter.
Det er således første gang, universitet miljøet i Danmark så intensivt kaster sig over et folkeligt medie som tegneserien, som mange lader sig underholde af, men få finder intellektuel stimulerende, og som derfor har svært ved at modtage den accept, beslægtede medier for længst har opnået. Til det siger Hans Christian Christiansen:
"Et beslægtet medie som filmen nyder større respekt end tegneserier, fordi det lynhurtigt fik etableret en kritikerstand. Selv om der i starten blev set ned på filmen, var der allerede kritikere fremme omkring 1910, som skrev seriøst om mediet. Det skete ikke for tegneserien, selv om en Carl Barks eller Jean Giraud er lige så store kunstnere som en hvilken som helst filminstruktør. Når man ikke forsker i æstetikken omkring tegneseriemediet, får det ikke på langt sigt en bred accept."
Et godt eksempel på det efterlyste hændelsesforløb er det efterhånden legendariske essay om Tour de France af franskmanden Roland Barthes: "Ligesom det er tilfældet i Odysseen, er cykelløbet på en gang en tur fyldt med prøvelser og en total udforskning af de jordiske grænser," skrev Barthes i sin bog Mytologier fra 1957, og ved at ophøje en flok cyklende narkomaner til et homersk drama, indledte han en intellektualisering af cykelløbet, som vi herhjemme oplever hver sommer og gav sporten et folkeligt gennembrud.
Med Comics & Culture-konferencen bliver der på akademisk niveau åbnet op for tegneseriens søgen efter kulturel anerkendelse, og bolden er dermed givet op til en efterfølgende accept fra det etablerede åndsliv.

*Tilmelding (senest 15/9) og yderligere information hos Anne Magnussen eller Hans Christian Christiansen, Københavns Universitet, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S. Tlf. 35 32 84 08 eller 35 32 81 03.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her