Læsetid: 3 min.

Tønden buldrer

11. september 1998

Roland Emmerichs 'Godzilla' er ikke meget andet end et oppustet stykke popkultur

NY FILM
Efter den gigantiske succes med Independence Day, som det skulle tage en luksusliner og et isbjerg at overgå, har det formodentlig kun været et spørgsmål om projektets størrelse, før instruktør Roland Emmerich og manuskriptforfatter Dean Devlin valgte deres næste film.
Og størrelsen er da også det mest bemærkelsesværdige ved Godzilla - uden at det skal opfattes som noget positivt.
Baseret på en række populære japanske film om kæmpeøglen Gojira - på engelsk Godzilla - er Emmerichs og Devlins film et oppustet, larmende og ligegyldigt stykke populærkultur, som kun bekræfter det gamle mundheld om, at det ikke er størrelsen, det kommer an på. Selv
om Godzillas producenter skælmsk har forsøgt at spille på, at "size does matter!"

Atomfaren
Godzillas spinkle plot centrerer sig om et gigantisk, muteret krybdyr af atomar oprindelse, som efter at have hærget alt på sin vej fra atomprøvespængningszonen i Fransk Polynesien overfalder New York og tager en velvoksen bid af det store æble i sin jagt på mad og et sted at yngle. Den amerikanske hær bliver mere og mere desperat, mens Godzilla smadrer derudad, og på sidelinjen forsøger forskellige forskere, herimellem biologen Nick Tatopoulos (Matthew Broderick), at finde en måde at blive dyret kvit på.
I det skjulte arbejder det franske efterretningsvæsen med Philippe Roaché (Jean Reno) i spidsen samtidig på at rydde op efter Godzilla, som de føler sig ansvarlige for at have skabt.
Godzilla bygger stemningen udmærket op, og de mange antydninger af dyrets størrelse gør sit til at højne spændingen. For eksempel er scenen, hvor Nick pludselig står midt nede i et af Godzillas store fodaftryk ganske morsom. Og da Godzilla så endelig dukker op, er det et uhyre af imponerende computergrafiske dimensioner, som dukker frem af skjulet.
Uheldigvis forvalter filmen spændingen meget dårligt, og det varer ikke længe, før man erkender, at Godzilla bare er middelmådig genindspilning af Jurassic Park. Da man første gang så dinosaurerne i Spielbergs film eller UFO'erne i Emmerichs forrige film, for den sags skyld, følte man suset og gyset, men i Godzilla er det som om, man har set det hele før.
Også fordi grundplottet i mistænkelig grad minder om historien om King Kong, der jo bare ville være i fred for os destruktive mennesker.
Devlin og Emmerich formår dog ikke at få det basalt set sympatiske og humanistiske budskab tilstrækkeligt tydeligt igennem til publikum for al den supersoniske buldren og bragen og hypermoderne effekter.

Løst skitseret
I film så store som Godzilla er det vel nærmest en selvfølge, at personerne kun bliver løst skitseret. Der er ikke plads til mere, og det er heller ikke nødvendigt med mere.
Det fungerede i Independence Day, muligvis pga. skuespillernes (Jeff Goldblum, Will Smith) professionelle flamboyance og manuskriptets kvikke replikker. Men det fungerer overhovedet ikke i Godzilla, hvor Matthew Broderick hele tiden tvinges til at være simpelt docerende og forklarende, som om man var bange for, at nogen måske ikke ville kunne følge handlingen. Også adskillige af hans hårdtpumpede jokes falder til jorden med et brag, måske fordi det ikke klæder den drengede Broderick at spille på ironi og sarkasme.
Ligeledes er den næsten altid seværdige Jean Reno blevet reduceret til at spille hårdtslående fransk efterretningsklovn, der konstant brokker sig over den udrikkelige amerikanske kaffe.
Det synes, som om Roland Emmerich og Dean Devlin er blevet forblændet af sig selv, budgettet og de medfølgende tekniske muligheder. I al deres hastværk har de simpelthen glemt at fylde en smule kød på det imponerende store skelet, og i sidste ende afslører Godzilla sig selv, som det filmen reelt er: En tom tønde, der buldrer alt for højt.

*Godzilla. Instruktion: Roland Emmerich. Manuskript: Dean Devlin og Roland Emmerich. Amerikansk (Imperial, Kbh. og 57 biografer landet over og på Færøerne og Grønland)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu