Læsetid: 11 min.

Trekvart million passive er ok

12. september 1998

Finansminister Mogens Lykketoft har opgivet at bringe antallet af danskere på overførselsindkomst meget længere ned end 725.000. De skal altid forsørges af det offentlige

Interview
Hundrede tusinder af danskere har ikke fodfæste på arbejdsmarkedet. Først i dette efterår er regeringen klar til at gøre noget. Men løse problemet kan og vil regeringen ikke. Det siger finansminister Mogens Lykketoft i et interview med Information. Han opfordrer til accept af, at mere end syv hundrede tusinde danskere får en tilværelse uden for arbejdsmarkedet.
"Det er en vildfarelse, hvis man fører debatten på den forudsætning, at antallet af mennesker på passiv overførselsindkomst kan komme ned i nærheden af nul. Det kan det selvfølgelig under ingen omstændigheder."
Mogens Lykketoft læner sig frem i den finansministerielle sofa for at forklare sine pointer. Som han så ofte gør - med engagement og et strejf af utålmodighed over, at han endnu en gang skal bruge tid på at skære sine budskaber ud i pap - budskaber han tilsyneladende selv ser som indlysende.
Da finansministeren i fremlagde sit forslag til finanslov for 1999, sagde han, at regeringens mål er at reducere antallet af personer på passive offentlige ydelser til 725.000 i år 2005. Det er "ambitiøst" og meget længere kommer man ikke ned, mener Mogens Lykketoft.
"For det første vil der altid være mennesker, der er på orlov. Det ønsker vi, der skal være. Og der vil altid være nogen, der er syge eller på barsel. Dertil skal lægges dem, der er handicappede og skal have førtidspension. Og vi vil bevare en ret til at trække sig tilbage, før man er 67 - som efterlønnen er udtryk for. Derudover er der altid nogen, der skal på revalidering, og der vil være folk, der er korttidsledige. Folk der er mellem to job eller er ansat i brancher med sæsonsvingninger osv. osv."
"Når man lægger alle de tal sammen, er det i virkeligheden forholdsvist ambitiøst at forudsætte, at vi kan fjerne yderligere 100.000 fra de passive ydelser frem til år 2005. Det er ikke spor uambitiøst at kræve".
- Må vi leve med, at der er 725.000 danskere på passiv forsørgelse?
"Ja. Det kan måske blive et lidt lavere tal. Men noget i den størrelsesorden. Men," forklarer Mogens Lykketoft, og lader engagementet få frit løb: "hvis vi når dertil, så har vi den højeste beskæftigelse i verden. Så har vi den største andel af mennesker mellem 16 og 66 i arbejde, faktisk i hele verden," nærmest råber han med tryk på hvert enkelt ord.
"Og det er jo udtryk for, at der i et hvilket som helst samfund vil være mennesker i de aldersgrupper, der bliver forsørget af andre. Det danske system er bare sådan indrettet, at det fortrinsvis er på det offentliges regning, de bliver forsørget og ikke - som i gamle dage og i andre lande - på familiens regning. Man skal være klar over, hvad man snakker om... Don't confuse the definitions," pointerer Mogens Lykketoft.

Sminkede tal
Lykketoft er selv blevet angrebet for at lægge kosmetik på Finansministeriets statistikker - og titusinder af danskere er forsvundet ud af statistikken over modtagere af overførselsindkomster. I den seneste budgetoversigt optræder en oversigt over "modtagere af indkomstoverførsler" i den erhvervsdygtige alder. Men de omkring 75.000 dagpengemodtagere og bistandsklienter, der er i aktivering er ikke talt med i opgørelsen. De optræder i stedet i beskæftigelsesstatistikken. Et forhold som Information har afdækket, og som blev kritiseret af Venstre og Enhedslisten, da finansloven var til førstebehandling tirsdag i denne uge.
Mogens Lykketoft afviser, at han forsøger at sminke tallene.
"Der er kun én inkonsistens i den tabel. Det er, at man i virkeligheden også burde trække folk på uddannelsesorlov ud af det regnestykke. Hvis man tog dem på uddannelsesorlov ud af tabellen, ville man kun have folk, der var passive tilbage," siger han.
- Har tabellen så ikke fået en forkert overskrift, når den hedder "modtagere af indkomstoverførsler"?
"Jo, det kan man sige. Men det er ikke noget forsøg på at få tingene til at se pænere ud. Havde vi regnet dem, der er i aktivering med, ville faldet i modtagere af forsørgelse være større end det, tabellen viser. For der var flere i aktivering i 1994 end nu. Fuldstændigt ligegyldigt hvordan man regner, er antallet af forsørgede mennesker faldet rimeligt dramatisk fra 1994 og til nu."
- Kun omkring en tredjedel af de aktiverede kommer ud i job efter aktivering. En meget stor del bliver i det offentlige system. Er det rimeligt at sammenligne dem med SU-modtagere?
"Det er jo et spørgsmål om, hvad man vil belyse. Det, vi gerne vil belyse, er: Hvor mange er på passiv forsørgelse, varigt tilbagetrukket eller midlertidigt på passiv forsørgelse. Det er derfor jeg siger, at man også skulle trække dem på uddannelsesorlov ud af statistikken. For de er ikke en del af problemet. De er en del af løsningen."
- Kan I så nå målet om at få antallet af overførselsmodtagere ned på 725.000 ved at pille en ny gruppe ud af statistikken?
"Nej det er noget sludder."
- Kan I ikke bare sætte flere i aktivering?
"Nå ja - ok. Vi får formentlig lidt flere aktiverede, når vi fremrykker aktivperiodens start til efter et år. Det vil vi helt logisk få. Så kan man håbe på, at den generelle ledighedsudvikling går så tilpas hurtigt, at der ikke vil ske nogen voldsom stigning i antallet af aktiveringspladser."
- Regeringen ønsker altså ikke at få flere i aktivering?
"Vi må se i øjnene, at hvis arbejdsmarkedspolitikken skal fungere, vil der altid været et par procent af arbejdsstyrken i jobtræning af en eller anden art. Det er ikke nogen livsstilling, det er en overgangsfase. Det er en del af at give folk en baggrund for at komme tilbage i ustøttet arbejde."

Overgangsydelse var en brøler
Lykketoft og regeringen vil også udvide arbejdsstyrken med 150.000 mennesker inden udgangen af år 2005. Det skal gøre det muligt at betale regningen for velfærdssamfundet, når de store årgange, der i øjeblikket er på arbejdsmarkedet, begynder at blive pensioneret i årene 2005 og fremad.
"Vi har haft en meget flot nedgang i den rå ledighed, altså i antallet af personer, der direkte og umiddelbart er til rådighed for arbejdsmarkedet på dagpenge og kontanthjælp. Der er 170.000 færre. Men du har i modsætning hertil fået mere end 60.000 flere på varig tilbagetrækning - overgangsydelse, førtidspension og efterløn. Det siger noget om dilemmaet i arbejdsmarkedspolitikken, og det er årsagen til, at vi diskuterer, hvordan vi kan ændre ved tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det er en arbejdsstyrke, vi gerne vil fastholde nogen af for at kunne løse den udfordring, vi har frem til år 2005."
Gruppe for gruppe, gennemgår Mogens Lykketoft, hvordan han mener, arbejdsstyrken kan udvides. Først og fremmest skal erhvervsaktiviteten for de 50-59-årige løftes.
"Vi bliver nødt til at få erhvervsdeltagelsen op for dem over 50 år. Den er kommet rimeligt langt ned, også pga. af overgangsydelsen, der trak ganske mange erhvervsduelige ud af arbejdsmarkedet. Det var måske ikke det klogeste, vi nogensinde har gjort. Overgangsydelsen betød, at mennesker - der godt nok ikke var brug for på det tidspunkt - varigt kom uden for arbejdsmarkedet. Men det skal vi gøre alt for at ændre, så vi også får en større erhvervsdeltagelse, når folk kommer til 60 års alderen," siger han.
I øjeblikket fører regeringen trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og diskuterer, hvordan arbejdsmarkedet og efterlønnen og reglerne for førtidspension kan ændres, for at regeringen kan nå sine mål. En del af væksten i arbejdsstyrken kommer naturligvis af sig selv, hvis det lykkes at få færre til at gå på førtidspension og efterløn, forklarer Lykketoft.
"Og så er der vel også grund til at håbe på, at det forholdsvist udbredte deltidsarbejde for mange mennesker vil forvandles til heltidsarbejde nu, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft."
Men for Lykketoft er der en skarp skelnen mellem at acceptere en vis grad af ledighed og sige, at man må leve med de sociale konsekvenser af ledigheden.
"Det er et spørgsmål at få nedkæmpet langtidsledigheden. Fem procents ledighed, kan godt være det samme som, at der ikke eksisterer langvarig ledighed. At ledighed som langvarigt socialt problem for den enkelte er praktisk talt udryddet," siger han.

Mareridt med flaskehalse
Når virksomhederne mangler arbejdskraft, er de mere villige til at betale lidt ekstra for den. Det kan sætte gang i lønstigninger, som forringer konkurrenceevnen. Flaskehalsene på arbejdsmarkedet kan vende opgang til nedgang i økonomien. Sådan så det i hvert fald ud, da flaskehalse vendte 90'ernes opgangskonjunktur til en nedgang.
Det samme er ved at ske igen her ved afslutningen på 90'erne. I en samtale med Information har to regionale AF-chefer fra VækstDanmark forklaret, at der vil opstå flaskehalse med kronisk mangel på faglært arbejdskraft - men samtidig arbejdsløshed for ufaglærte. AF-chef Preben Buchholt fra Ringkøbing Amt regner med, at amtets virksomheder vil mangle 1.500 faglærte arbejdere om tre år. Samtidig vil 6.000 ufaglærte være arbejdsløse. AF-chef Leif Rasmussen fra Viborg Amt ser det samme scenarie som Preben Buchholt. Om syv år vil virksomhederne i Viborg Amt vil mangle 1.100 faglærte, mens 3.500 ufaglærte er arbejdsløse. Virksomhederne tilbyder med andre ord helt andre job end dem, de ledige har kvalifikationer til.
- Når de arbejdsløse ikke har de rigtige kvalifikationer, tyder det så ikke på, at stramninger i dagpengesystemet måske kunne fjerne flaskehalse?
"Det er ikke opstramninger, der er interessante. Det kan være, at der er nogle hjørner man skal kigge på, men det interessante er at få givet folk de kvalifikationer, de senere har brug for. Det er en langsigtet proces, hvor virksomhederne skal opkvalificere medarbejdere, som næsten kan det, virksomheden har brug for. Gerne som led i en jobrotation. Der skal også satses endnu mere på voksenlærlinge. Det er klart, at veltrænede specialarbejdere meget hurtigere kan uddannes til faglærte end unge fra folkeskolen," siger Mogens Lykketoft.
Offentlige kasser på vid gab
Trods den økonomiske fremgang og trods den hidtidige succes med at uddanne voksenlærlinge så spår de ledende AF-chefer, at der stadig vil være mangel på faglærte.
"Virksomhederne prioriterer ikke uddannelse af medarbejderne højt nok. De er for kortsynede og for selektive i deres efteruddannelse," siger Mogens Lykketoft. Han vil dog ikke gøre yderligere for at anspore virksomhederne til at uddanne medarbejderne mere.
"Jeg mener, at vi fra det offentlige har leveret så meget, som man kan forvente. Vi har smækket et antal offentlige kasser op, vidåbent. Men i forhold til samfundets langsigtede behov, kan vi se, at de kasser er blevet brugt for lidt af virksomhederne til at opkvalificere de beskæftigede. Erhvervslivet udnytter et åbent tilbud om støtte til opkvalificering for lidt".
I lyset af truende flaskehalsproblemer og de dårlige erfaringer med virksomhedernes engagement i opkvalificeringen af medarbejdere foreslår Specialarbejderforbundet fra deres kongres i Falkoner-Centeret en helt ny lovgivning. Den skal sikre medarbejdere retten til efteruddannelse i to uger hvert år.
Mogens Lykketoft afviser forslaget og tror, at problemet vil løse sig af sig selv.
"Med den beskæftigelsesudvikling, vi har, så kan virksomhederne ikke længere knipse med fingrene og få de medarbejdere, der har nøjagtig de kvalifikationer, de har brug for. De er nødt til at gøre mere ved uddannelsen af deres nuværende medarbejdere. Men jeg kan godt forstå, fagbevægelsen ønsker sig stærkere rammer."

Lykketofts glansbillede
Mogens Lykketoft kan som få andre politikere præsentere en finanslov fra dens bedste side. Under de flotte tal om den økonomiske fremgang begynder alarmsignalerne imidlertid at glimte. Og det kan være alvorligt, fordi de "ambitiøse" målsætninger om at reducere antallet af overførselsmodtagere til 725.000 og få arbejdsløsheden ned på fem procent begge bygger på en forudsætning om fortsat økonomisk fremgang.
Høje danske lønstigninger er en fare for regeringens mål, siger kritikerne. Overraskende nok er det denne gang ikke arbejdsgiverne, men LO-formand Hans Jensen, der kritiserer lønstigningerne i en artikel i Dagbladet Børsen.
"Lønnen stiger i øjeblikket med 4,5 procent om året og det er bekymrende for den samfundsøkonomiske udvikling," siger Hans Jensen.
Et andet alarmsignal er, at danske virksomheder ikke kan følge med udlandet, når hastigheden i produktionen sættes op. De danske virksomhedernes produktivitet stiger mindre end udlandets.
Mogens Lykketoft medgiver, at det er problemer, men understreger, at han mener, de til en vis grad er uundgåelige i en vækstperiode.
"Det er utroligt vigtigt, at lønstigningstakterne ikke accelererer nu, fordi det går godt. Det ville destruere beskæftigelsesudviklingen igen, fordi Danmark vil tabe konkurrenceevne. Danmark må ikke i længere tid bevæge sig væsentligt hurtigere end omverdenen," siger Mogens Lykketoft.
"Produktiviteten burde være højere i dansk erhvervsliv. Men når der er en meget stor vækst i beskæftigelsen, er det klart, at dem, der kommer ind, ikke har så høj produktivitet som dem, der har været inde og øve sig hele tiden. Det retter sig forhåbentligt".

Krise for plan
Alarmsignalerne i den hjemlige økonomi kan sammen med krisen i Asien vende opgang til nedgang. Det vil sende det danske velfærdssamfund i Mogens Lykketofts version til tælling.
"Hvis der sker et tilbageslag i verdensøkonomien, som også slår igennem i Europa, så bliver Danmark selvfølgelig også berørt af det, fordi vi udgør en lille åben økonomi. Men vi kan jo ikke lave en prognose om, hvordan det går i verdensøkonomien, vi kan lave en fremskrivning, men vi har ikke afskaffet konjunkturudsving i verden. Når vi laver fremskrivningerne til planen om Danmark som foregangsland i år 2005, hviler den på en forudsætning om udlandets udvikling, som er rimelig funderet på historiske erfaringer på længere forløb."
Selv om en ny verdensøkonomisk krise skulle sende den danske økonomi til tælling og igen drive arbejdsløsheden i vejret, så ryster Mogens Lykketoft ikke på hånden. De bebudede reformer af dagpengesystemet, af efterlønnen og af førtidspensionerne vil også i en nedgangstid være den rigtige økonomiske medicin til det danske samfund. Arbejdsstyrken i den erhvervsaktive alder skal udvides for at finansiere et stigende antal ældre.
"Uanset om arbejdsløsheden på kort sigt påvirkes den anden vej af verdensøkonomien, er udfordringen til 2005 fuldstændig uforandret. Ungdomsårgangene bliver mindre, tilgangen til arbejdsmarkedet mindre, end de plejer at være, og fra 2005 og frem begynder ældreårgangene at vokse temmelig meget. Derfor er det under alle omstændigheder utrolig vigtigt at tilskynde folk til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jo bedre vi kan kvalificere folk, des større chance er der for at de tilbageslag der kommer engang i mellem i økonomien fordeler sig som en kortvarig ledighed for mange i stedet som et langvarigt socialt problem for nogle".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her