Læsetid: 4 min.

Trofaste partifæller lægger afstand til skandaleramt Clinton

9. september 1998

Demokratiske politikere frygter af blive "smittet" af præsidentens sexskandale ved amerikanske mitvejsvalg

BOSTON - Én efter én er Bill Clintons tidligere så trofaste partifæller begyndt at undsige ham i en sexskandale, der har svækket præsidentens handlekraft og risikerer at tvinge ham fra Det Hvide Hus.
Demokraternes kritik af deres leder tyder ikke godt for Clinton.
I sin tid var det konservative republikaneres undsigelse af Richard Nixon, som overbeviste den upopulære republikanske præsident om at opgive sit embede, påpeger politiske iagttagere i Washington.
Det hidtil stærkeste udfald mod Clinton kommer fra den demokratiske senator Daniel Patrick Moynihan fra New York.
"Vort politiske system befinder sig i en krise. Præsidentens (forhold til Monica Lewinsky, red.) kan ikke kaldes normalt og acceptabelt. Det kan ikke blot affærdiges. Når en præsident lyver under en civil retssag, er det en lovovertrædelse, som opfylder betingelserne for en rigsretssag," siger han.
Moynihan er den første senator, som vil starte en rigsretssag mod præsidenten, inden særanklager Kenneth Starr afleverer sin fyldige rapport til Kongressen om Clintons embedsførelse.
"Der er intet at frygte. Lad os komme i gang og få det overstået på seks uger," siger han.
End ikke republikanerne er gået så langt i deres udtalelser. Den republikanske senatsformand Trent Lott advarer mod hastværk, og foreslår, at en eventuel rigsretssag først skal begynde efter afholdelsen af midtvejsvalgene til Kongressen den 3. november og helst næste år.
Det synspunkt afspejler en udbredt frygt blandt republikanere for, at vælgerne vil opfatte strafforfølgelsen af Clinton som et forsøg på at vinde stemmer - hvilket kunne give bagslag.

Stemning for rigsretssag
I den seneste tid har mange demokrater og republikanere i Kongressen diskuteret vedtagelsen af en resolution, som vil påtale præsidentens affære med den kvindelige praktikant i Det Hvide Hus og hans forsøg på at skjule forholdet.
En reprimande har kun været udstedt én gang før til en siddende præsident i amerikansk historie, og den blev senere trukket tilbage.
En påtale af denne karakter ville utvivlsomt skade Clintons troværdighed som USA's stats- og regeringschef yderligere, men ikke nødvendigvis resultere i hans tilbagetræden. Det ville være op til ham selv at drage konsekvensen af en sådan resolution.
I de seneste par dage synes stemningen i Kongressen imidlertid at være svunget i retning af en rigsretssag.
"En reprimande er en mulighed, men jeg tror ikke, at Kongressen vil stille sig tilfreds med det," siger senatsformand Trent Lott.
Heri bliver han bakket op af en traditionel Clinton-støtte som demokraten James Moran fra Repræsentanternes Hus.
"Vi bliver nok nødt til at indlede en rigsretssag," konstaterer han.

Uskreven regel brudt
Stemningsskiftet i Kongressen kan spores tilbage til en tale, som én af Clintons trofaste tilhængere holdt i fredags i Senatet, mens præsidenten var på rejse i Nordirland.
Selve tidspunktet for den demokratiske senator Joseph Liebermans svada var usædvanligt: Der hersker en uskreven regel i Senatet, at intet medlem står frem og kritiserer en præsident, når han repræsenterer USA i udlandet.
Men dét gjorde Lieberman, en stærk religiøs og ortodoks jøde, som strengt overholder sabbat om fredagen og hvis mærkevare er bekæmpelse af det "umoralske og dekadente" indhold i Hollywoods tv- og spillefilm.

Umoralsk og uværdig
I en halv time lang tale kaldte 54-årige Lieberman Clintons affære med Monica Lewinsky for "umoralsk" og "uværdig" for en præsident, som i kraft af sit høje embede bør sætte et eksempel for landets borgere. Hvad skal forældre sige til deres børn, når USA's leder er sin hustru utro og lyver om det, spurgte han.
I særdeleshed beskyldte han præsidenten for at have "bedraget" offentligheden med sine benægtelser.
"Præsidentens bedrageriske adfærd kan ikke undskyldes som et forsøg på at beskytte sig selv og hans familie mod en pinlig og skammelig afsløring. Hans handling var bevidst og overlagt," lød senator Liebermans strenge dom.
Lieberman, som har støttet Bill Clintons politiske karriere gennem tykt og tyndt siden 1970'erne, anbefalede dog kun at give sin mangeårige ven en næse.
"Herefter håber jeg, at han vil kunne genopbygge sit præsidentskab og udtjene sin embedsperiode."
Men senatorens tale - som kritikere kalder skinhellig - har haft den måske uønskede effekt at give ammunition til demokrater, som helst ser, at Clinton går og bliver erstattet af sin makker Albert Gore. Vicepræsidenten - der er en rigtig familiemand - vil nemlig kunne præsentere et puritansk image og redde partiet fra ruin under midtvejsvalgene og senere præsidentvalget i 2000.

Clintons støtte uønsket
Siden sidste weekend er flere og flere demokrater begyndt at undsige præsident Clinton, selv om de fleste stadig afholder sig fra at kommentere, indtil de modtager særanklager Starrs rapport.
Nogle af dem, der er på genvalg ude i provinsen, har af frygt for at blive "smittet" frabedt sig, at præsidenten kommer rejsende med lovord og støtte til deres kampagne. Andre har endda sagt nej tak til Clintons deltagelse i middage, hvor man skulle indsamle penge fra rige forretningsfolk.
"Clinton befinder sig midt i den værste krise nogensinde som præsident og jeg har svært ved at se, hvordan han kan overvinde den. Han troværdighed er dybt beskåret. Hvordan skal han kunne genvinde sin styrke," spørger det demokratiske kongresmedlem James Moran, en tro Clinton-tilhænger indtil fornylig.

Clinton skal på knæ
Efter den demokratiske senator Jospeh Liebermans moraliserende udfald erklærede Clinton sig straks enig over for medrejsende reportere i Nordirland.
"Jeg er meget ked af, hvad der er sket," understregede præsidenten.
Men hjemme i Washington sagde politikere fra begge partier, at en undskyldning ikke længere er nok. Hvad man ønsker at se er en "angerfuld" præsident, som afgiver en fuldstændig forklaring på, hvordan det kunne ske, at han forførte en praktikant på sit kontor - en synd, som chefer i erhvervslivet og embedsstanden må bøde for med afskedigelse.
Og selv hvis et så ekstraordinært initiativ bliver taget af præsidenten, må han og amerikanerne stadig frygte, hvad der vil stå i Kenneth Starrs rapport, som skulle ligge færdig om et par uger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her