Læsetid: 3 min.

Troværdigt sorgarbejde

18. september 1998

Leif Davidsen skriver sig stærkt og personligt gennem et meget stort stof

Thriller
Man kan mene forskelligt om Leif Davidsens internationale thrillers; men tage fra dem, at de slår ambitiøst store brød op, det kan man ikke. Jeg har selv tidligere været temmelig forbeholden over for forfatterskabet, hvori der nok altid har kunnet spindes en effektiv intrige med sans for fatale aktualiteter, men som ofte har ladt sine personer noget i stikken, ladet sig nøje med en vis overfladelighed, som skjul for en temmelig fordomsfuld menneskebetragtning.
Jeg glæder mig over, at Davidsen nu med Lime's billede har forenet sin akutte sans for den gode, mangebundede historie med et fyldigere menneskeportræt og med en bred atmosfæreduftende setting.
Peter Lime er en knap 50-årig dansk paparazzo, der har tjent tykt på tidens skandalelystne nyfigenhed og lever lykkeligt og komfortabelt i Madrid med kone og datter. Efter en turbulent ungdom i 70'ernes spanske transcion efter Francos død, hvor allehånde revolutionære drømme var ude at gå, er han endelig kommet i havn. Hans egne anarkistiske inklinationer og kunstneriske ambitioner er nok stort set stuvet af vejen, deres spor godt stoppet ned i en hemmelig kuffert, halvt professionel livsforsikring, halvt personlig 'talisman'.

Det store hit
Otte år i Anonyme Alkoholikere sladrer dog om et vist ustabilt punkt i Lime's selvsikre macho-image. Men endnu er den euforiske, herligt adrenalinpumpende jagt på det fotografiske hit ikke afgørende problematiseret. Den postmoderne image-verden vil fodres og bedrages, og det bliver den, med en vis kynisk selvironi, af bl.a. det tremandsfirma, som Lime er medejer af. Ægteparret Oscar - gammel tysk venstrefløjs-journalist - og Gloria er de to andre, og venskabet med dem går helt tilbage til den tid, da ETA endnu kunne opfattes som en legitim modstandsfront.
Så vidt så godt. Bortset selvfølgelig fra det noget mistrøstige i, at unge idealistiske talenter 20 år senere er forvandlet af den kapitale egoisme.
Men så går alting galt. En spansk minister i saftig lagune tète-a-tète med en skøn skuespillerinde bliver offer for Lime's kameralinse, men Lime spores snart, og arresteres og isolationsfængsles efter gode spanske opskrifter. Og ved løsladelsen er hans kone og barn - og hele huset - blevet bombeeksploderet.
Derfra strømmer dyb sorg - og et voldsomt ønske om hævn. Men hvem er det, der har pulveriseret Lime's lykke, og hvorfor? Staten, ETA - eventuelt ved en fejltagelse - IRA, Stasi, you name it. Udgangspunktet synes dog snarest at være et helt andet foto, ét Lime har taget i Danmark først i 70'erne, et billede som en sval dansk PET-kvinde opsøger ham angående. På det forefindes både en vakker ung kvinde, der aktuelt er løbet med kassen fra et nyt dansk kunstmuseum(!), hun bedragerisk har skaffet sig lederskabet af, foruden en længe efterlyst skægget tysk terrorist.
Sporene er mildt sagt forvirrende og Lime må løbe mange besværlige omveje, inden han - med hjælp af sin svigerfar, den gamle pensionerede Franco-efterretningsmand, og den danske politikvinde, som han prøvende forelsker sig i - når til vejs ende, i Moskva of all places, og et fundamentalt forrædderi kan stadfæstes definitivt. Mere skal ikke røbes her ...

Tabte forhåbninger
Styrken i Lime's billede er ikke bare den raffineret slyngede politiske historie, men især de veloplagte, sensuelle skilderier af mange, diverse miljøer. Der er masser af velduftende spanske tapas, der er en helt hemingwaysk tyrefægtning, der er borgerkrigens og Francismens stadig dybe spor og baskernes desperate selvstændighedskamp; og der er Danmark i kollektivernes drømske 70'ere, der er Arkens miserer, og der er Berlins uendelige Stasi-arkiver og Moskvas skumle røverkapitalisme ...
Og så er der altså Peter Lime selv, alligevel ikke så korrumperet som sin navnebror Harry fra Den tredje mand, men en mand, hvis ulykke bryder op i gamle sår, som viser ungdommens fjerne håb som stadig levende. På den led bliver romanen et stykke genuint sorgarbejde over mindst et halvt århundredes skønne, tabte forhåbninger, en nok så illusionsløs bearbejdning, men befriende fri for dagens vanlige masochistiske anger og bagkloge hoveren. Det er godt gået af Leif Davidsen, der her virkelig skriver sig personligt igennem et meget stort stof.
Og også gør det i et mere gennemglødet og -arbejdet sprog end tidligere. Hans kommatering er mig stadig lidt skæv i rytmen, og han strør ikke ligefrem om sig med de små opklarende tidsadverbialer og -konjunktioner, men snart tager fortællerytmen alligevel hånd om én.

*Leif Davidsen: Lime's billede. 301 s., 248 kr.Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu