Læsetid: 6 min.

De unge, de smukke og de usikre

1. september 1998

Flere og flere studerende har problemer med usikkerhed og præstationsangst
- de søger hjælp hos psykolog Mette Bauer, der mener at den kulturelle frigørelse bærer en del af ansvaret

(2. SEKTION - STUDIESTART)
SELVVÆRD
De orange plasticstole står oven på bordene i den store dansk-kantine på KUA - Københavns Universitet Amager. Midt i august måned har de studerende endnu ikke indfundet sig i den gamle barak, som nu i et kvart århundrede 'midlertidigt' har huset det meste af Det Humanistiske Fakultet.
Kun ses enkelte studerende, der har valgt at bruge et par uger på at tage et sommerkursus i de triste bygninger, i stedet for at rejse til mere eller mindre fjerne destinationer for at trekke, ligge på stranden eller hvad man nu har temperament til.
At rejse er blevet en så naturlig del af den moderne studerendes liv, at det nærmest opfattes som en menneskeret - og ikke et privilegium. Et tegn på at de studerendes økonomi er knap så anstrengt, som tidligere. Men også et tegn på de uendelig mange muligheder, som den moderne verden tilbyder nutidens unge. De konfronteres hele tiden med nye valg, og må afsøge verden - både den ydre og den indre - mere eller mindre på egen hånd.
Det skaber nogle problemer, mener Mette Bauer. Hun er psykolog på den afdeling af Studenterrådgivningen, der sidste år blev oprettet på KUA som en reaktion på et stigende pres på universitetets centrale rådgivning.
"Den moderne student oplever nogle modsætninger: På den ene side giver den kulturelle frigørelse og de uendelig mange muligheder en stor frihed, men samtidig kan denne frihed virke skræmmende, og gøre, at man bliver bange for selvstændighed og ansvar," mener Mette Bauer.
Disse modsætninger danner sammen med en ændret universitets- og uddannelsesstruktur rammerne om en studentertilværelse, der er meget anderledes end for bare 10-15 år siden. En tilværelse hvor flere og flere får problemer på grund af usikkerhed og præstationsangst, mener hun.
I modsætning til hvad man ellers ofte hører, når de studerendes vilkår bliver drøftet, så vil Mette Bauer ikke udelukkende skyde skylden på systemet:
"Der har været et stigende pres på rådgivningen gennem årene. Selvfølgelig er der en sammenhæng med, at der er flere og flere studerende og sikkert også med, at det er en presset hverdag, man har som studerende. Men det kan ikke alene forklare alle de mange henvendelser," skønner Mette Bauer.

Ser jeg godt nok ud?
Mette Bauer har mange års erfaring som studenterrådgiver. Inden hun sidste år fandt sig til rette på KUA, har hun på Studenterrådgivningens aflægger på Danmarks Tekniske Universitet i en årrække hjulpet studerende med både de mere studierelaterede problemer som eksamensangst og skriveblokeringer og mere generelle personlige problemer, der følger med det at være ung: kriser med forældrene, forelskelser og lignende.
Samtidig med at flere og flere studerende gennem årene har fundet vej til Studenterrådgivningen, er der også sket en ændring i, hvilke problemer de studerende kommer til den erfarne rådgiver med - nu handler det om selvværd:
Er jeg dygtig nok? Ser jeg godt nok ud?
"Det, at det decideret handler om selvværd, synes jeg klart er noget nyt. Sådan har de studerende ikke tidligere præsenteret det. Det kan godt være, at det handler om meget af det samme, men de ville ikke selv have præsenteret det sådan før i tiden," siger Mette Bauer og fortsætter:
"Hele det med at kende sig selv og skabe sig en identitet er åbenbart blevet et meget svært arbejde, som gør, at man hele tiden er usikker og i tvivl. Der er derfor en modsætning mellem, at de på den ene side er ressourcestærke, smukke unge mennesker, som har erobret verden, og så samtidig har en meget usikker side bagved. Det er da det indtryk, man kan få."

Usikre studerende
Mette Bauer oplever kun nuanceforskelle på de problemer, hun mødte på DTU, og på dem de humaniora-studerende præsenterer hende for i det lille hjørnekontor med udsigt til en langsomt fremvoksende Ørestad:
"På DTU er der mange, der er usikre overfor andre mennesker. Men her på KUA er folk da også meget usikre. Mange fortæller, at de ikke tør sige noget i timerne, fordi de er angste for, hvad andre tænker om dem - fordi det handler om en tolkning, eller en mening, der skal formuleres. Man får indtryk af, at de slet ikke får brugt sig selv på den måde, som det er, at melde sig selv ud."
"Det kan hurtigt udvikle sig i retning af, at man skal passe meget på," beklager KUA-psykologen.
Usikkerheden forstærkes af mødet mellem den ny type studerende og et gammelt universitet, mener Mette Bauer: "Meget af det gamle universitet - og noget af det vi gjorde oprør mod i 60'erne og 70'erne - var et lukket system, hvor tingene var defineret, hvilende i et autoritetshieraki. Det giver både en fastlåsthed - men også en sikkerhed. I det øjeblik, der bliver åbenhed, så bliver alt muligt, men der opstår også en stor usikkerhed," siger Mette Bauer.

Kræver kontante svar
Hun mener, at det derfor bliver meget svært for lærere og studerende at finde en omgangsform:
"Jeg har indtryk af, at nogle studerende meget gerne vil have at læreren kan give dem noget, som de kan bruge med det samme. De er meget forbrugerorienteret: 'Jeg har brug for at få dét og dét serveret'."
Det oplevede Mette Bauer selv, da hun i et kort mellemspil mellem DTU og KUA underviste på RUC:
"De studerende sagde: 'Mette, kan du ikke lige komme med de vigtigste begreber i den ene teori og så sammenligne det med den anden teori'. Så skal du som lærer sige: 'Nej, det kan jeg altså ikke - men jeg vil meget gerne diskutere det med jer, når I har læst det'."
"Som lærer er du nødt til at skubbe det tilbage og sige: 'hov, hov'. Det kan de studerende godt opleve som en afvisning, og så kan der sættes gang i en proces, hvor de studerende bliver mere insisterende, og jo mere de studerende presser på, jo mere søger lærerne at værge for sig," forklarer Mette Bauer, der ville ønske at underviserne kunne få mere vejledning i at undervise:
"Lærerne er pressede og har ikke mulighed for at diskutere de problemer, de møder i deres pædagogiske praksis, i et trygt forum. Det ville give dem nogle nye øjne på undervisningen og måske give mulighed for at løse op på noget, hvor de er gået i baglås, og både lærere og studerende føler sig frustreret."

Giv ansvaret tilbage
Universitetet er et presset system i dag, men de studerende presser også sig selv, mener Mette Bauer:
"Du er nødt til også at kigge på, hvad der sker med menneskene i den struktur, og hvordan de med deres måde at være på kan være med til at forstærke de problemer, der er," siger hun, og citerer Milan Kundera i et forsøg på at karakterisere nutidens ungdom: "I dag bliver ønsket om til retten til".
"Den sætning sammenfatter utrolig godt, at man meget let kommer til at føle, at man har ret til alting: 'Jeg har ret til et 13-tal, og hvis jeg ikke får det , så klager jeg. Og jeg har ret til at se godt ud og til at have perfekte relationer.' Det siger noget om indstillingen i vore dage. For der er nogle ting, du ikke bare har ret til, men skal være ydmyg overfor - og du når ikke noget produktivt med dig selv ved at fastholde det," advarer Bauer.
"Du kan jo også se det på den måde, de studerende i dag omtaler universitetet. De snakker om at lave lektier og gå i skole. I den formulering ligger der, at man opfatter det som en forlængelse af sin gymnasietid. Men det mener jeg ikke, man skal. Det må være vigtigt at give ansvaret tilbage på en måde hvor de studerende kommer til at udvikle sig, fremfor at gøre det mere og mere forbrugerorienteret og gymnasieagtigt," afslutter Mette Bauer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu