Læsetid: 2 min.

Universiteter vokser og beskæres

1. september 1998

I den ny finanslov svinges sparekniven over universiteterne, selvom de optager flere studerende end nogensinde før

(2. SEKTION - STUDIESTART)
Københavns Universitet bliver beskåret budgettet med tre procent, hvis det nye finanslovsforslag vedtages.
Det sker selvom universitetet i år har øget optaget af studerende med netop tre procent. Samme tendens ses på landets andre højere læreanstalter.
I finanslovsforslaget ligger der en generel besparelse på godt 200 millioner kroner på de såkaldte taxameterpengene.
Det betyder at uddannelseinstitutionerne får udbetalt færre penge per studerende end sidste år.
Det får både ledelser og studerende til at frygte for kvaliteten af undervisningen: "Der bliver færre penge til undervisning og forskning. Med den finanslov vi har udsigt til nu, må vi stramme ballerne endnu mere, end vi gør i øjeblikket," siger prorektor for Københavns Universitet Joan Conrad til Information.

Selvmodsigende
Hun bakkes op af Mads Engholm, uddannelsespolitisk sekretær i Danske Studerendes Fællesråd:
"Som studerende oplever vi allerede nu, at besparelser nogle steder går ud over undervisningen. Taxametertilskudene er godt nok blevet forhøjet med en procent, men det matcher jo ikke ligefrem prisudviklingen. Det betyder en udhuling af universiteternes penge. Dermed får vi en risiko for, at bunden falder ud af systemet, med en ringere kvalitet i undervisningen til resultat," mener han.
Forskningsministeriet skal ifølge finanslovsforslaget også stå for med nedskæringer. Det får betydning for universiteternes udbygningsplaner.
Rektor på Roskilde Universitetscenter, Henrik Toft Jensen, undrer sig over, hvordan de foreslåede besparelser på anlægsposten for RUC skal harmonere med undervisningsminister Margrethe Vestagers udspil om frit optag på uddannelserne.
"Vi har lige fået en opfordring fra ministeren om at optage flere studerende. Men som det ser ud i finanslovsforslaget, får vi alligevel ikke bevilliget de 110 mio. kroner, vi er blevet lovet til at forsætte med de næste fase i udbygningen af vores nye lokaler til undervisning og forskning. Det betyder, at vi må ændre vores planer om at optage flere studerende i fremtiden. Samtidig er det svært at give de studerende ordentlige rammer," siger Henrik Toft Jensen.

Presset og forpligtet
Også på Aalborg Universitet føler man sig presset på pengepungen: "Vi har i år optaget 200 flere studerende end sidste år. Det har vi da følt os presset til, vi mangler lærere, og vi kan ikke blive ved med at putte flere og flere studerende ind i de samme lokaler," siger prorektor Jørgen Østergaard.
"Det er vanskeligt at skaffe lærere, når de skal lave forskningsbaseret undervisning. Vi har meget få forskningsressourcer til at ansætte den slags undervisere," fortæller Jørgen Østergaard, der dog samtidig understreger, at Aalborg Universitet er til for at tjene samfundet, og at man derfor føler en forpligtigelse til at optage flere studerende.
De studerendes repræsentant, Mads Engholm, konstaterer, at der igen i år mangler langsigtet planlægning på uddannelsesområdet.
"Siden Flerårsaftalen fra 1992 ophørte i 1996 har man lavet finanslovsaftaler, der har givet ekstra uddannelsespladser på må og få. Men der ikke har ligget nogen overordnet tænkning bag det," siger Mads Engholm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her