Læsetid: 4 min.

Vingesus af led

25. september 1998

Den nye Terminal 3 med tog i kælderen og udsigt til himlen er elegant tænkt, men klodset gennemført

Terminal 3
Søndag indvier kronprinsen perronerne. Og fra på mandag kører der regional- og lyntog over Kbh. H. til lufthavnen i Kastrup. På tværs af Amager via Tårnby, i kryds med den kommende Ørestads-bane og ind under den nye store vingeterminal, med direkte opgang til service og check-in ved diskene hos SAS og deres tætteste samarbejdspartnere.
Den overjordiske og ydre del af det nye anlæg har længe kunnet ses som en kæmpe lagkagesnitte henover lufthavnens tilkørsel langs motorvejen. Og ude på vandet anes de første brofag mod Sverige.
Så straks i det nye årtusind kører togene videre til Skåne, eller fra Skåne og Stockholm, ikke at forglemme, i dette fremtidspanorama af IC3-sæt og bølgende biltrafik under skyer af buldrende jetbenzin - altsammen i drømmen om at gøre København til Nordeuropas økonomisk flyvende tæppe.
Og altså ikke bare en dørmåtte under porten til EU.

Supersonisk space
Arkitektfirmaet bag den nye Terminal 3, Vilh. Lauritzen a/s, er det samme, som omkring 1960 tegnede den første store hal til afgang og ankomst - og såmænd også den allerførste, mindre lufthavnsbygning fra 1930'erne, med bølgetag og eventyrlig flyverstemning.
Den gamle mester Vilhelm Lauritzen lever ikke selv længere, og det mærkes på den nyeste lufthavnsbygning, trods alle dristigt tænkte vingeslag.
Der turbulerer godt nok en air af concorde og supersonisk rumfart mellem forpladsens overdækninger og terminalens dobbeltkrumme tag.
Og det er 230 meter langt, så med 20 meter op til den spaltede vinges højeste svæv, er det ikke space, der mangler.
De mere firkantede funktioner op gennem etagerne er bare ikke særlig godt indpasset i det overlegne sus.
Groft sagt demonstrerer den kolossale bygning, hvor vanskeligt det er at gennemføre en vellykket dagligdags disposition inden for en så krævende, usædvanlig hovedform.

Flot tænkt
Grundplanen er trekantet, og på langs gennem hele den spidse vinkel strækker sig et ovenlys mellem høje, svære stålsøjler. De bærer spanterne, der fra søjlerækken strækker sig ud som mågevinger og bærer den metalklædte tagflade.
Det er flot tænkt, og danner i store træk et luftigt og opløftende rum med skinnende blankt stengulv, og i den spidse ende glasvægge fra gulv til hvælvet loft.
I den brede ende af bygningen, derimod, er der skudt kontoretager ind til udlejning.
De står som selvstændige, konventionelle huse, skubbet op mod facaden og det krumme tag, så de over store strækninger skjuler fuglevingens svæv.
Og dér hvor etageblokkene holder op, hen mod den spidse bygningsende, står de ud i rummet som ucharmerende firkantede gavle, for at gøre plads til DSB's klods af et billetcenter midt på gulvet.

Squarecut flatscape
I den yderste spidse ende af lagkagestykket er lounge-gulvet hævet op over lufthavnens gennemgående bilvej. Det giver trappeforbindelse til områdets udstrakte parkeringsarealer og et kommende Hilton-hotel overfor.
Men også i den spidse ende er det svært for arkitekterne at holde dragen i snor.
Storformen sløres af klodsede konstruktionsdetaljer, ligesom de vandrette opdelinger af bygningens høje glaspartier overalt på overfladen tager større hensyn til lufthavnens øvrige facademønstre end til den lodrette inddeling og højdevirkningen i det nye svungne spænd.
Som variation er det store schwung velkomment i den samlede lufthavnsbebyggelse, der i de sidste ti års vældige ekspansion er blevet lige lovlig square-cut og flatscap'et.
Vidt forskellige arkitektfirmaer er blevet pålagt ensartede designregler af hensyn til helheden. Men dén accent har manglet, som SAS' nye vinge nu tilføjer den udstrakte bebyggelse.

Naiv fremtidstro
I de næste ti år tages yderligere et nyt terminalområde etapevis i brug, tegnet af Henning Larsens Tegnestue, og ligesom de øvrige indlands- og udlandsterminaler hægtet op på den gennemgående rygrad af fingre og transitområder.
Ingen af dem har hidtil haft den gennemførte duft af luftfart og spænding, som første lille station havde i modernismens og passagerflyvningens barndom.
Den gamle bygning har delvis overlevet som godscentral, klemt inde mellem nye hangarer, men bliver snart rullet til et mere synligt sted, fredet, restaureret og forfremmet til et kostbart skrin fra dengang.
Lige nu ligger slut-90'ernes naive fremskridtstro og kildren i maven udstrakt som Sverigesforbindelse - med bro og tunnel og osende biler, lettere adgang til flyene fra begge sider, og et udbygget jernbanenet, som altså tyvstarter nu på søndag, når togene begynder at køre frem og tilbage - på den ene side af Øresund.

Fakta - Flyvende tæppe

En trediedel af flypassagererne til og fra København forventes fremover at tage toget, når den nye station i Kastrup på mandag er i sving - efterhånden med fire tog i timen hver vej.
Køretiden mellem Kbh. H. og lufthavnen er 12 min.
Om to år bliver Sverige koblet på, og om fem eller ti Ørestadens mini-metro.
Med den nye Terminal 3 får Københavns Lufthavn en kapacitet på 25 mio. passagerer om året, hvad der kun dækker den forventede stigning frem til 2005.

Der er:
*29 check-in's i den nye hal, heraf 21 SAS-diske
*2.500 terminalnære parkeringspladser, heraf 1.100 underjordiske

*H.C. Andersen Restaurant, Pizza Hut og Burger King, samt cafe med vinkeplads mod ankommende

*14 nye butikker

*Arkitekter: Vilh. Lauritzen a/s

*Ingeniører: Erik K. Jørgensen, Steensen og Varming, Hansen & Henneberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her