Læsetid: 4 min.

Visioner om en fin kultur

1. september 1998

Børn spørger hvorfor, mens voksne ikke synes, det er nogen kunst at brænde en pølsevogn af

BYENS LYS
ÅRHUS - "Hvorfor kan man ikke komme derop?" spørger den fem-årige pige, mens hun peger på en mini-stol, der står i en åben kasse to meter oppe. For højt til selv at klatre op, for der mangler en stige.
Forude var gået næsten en time, hvor pigen havde boltret sig i en landsby af små huse, lejligheder og telte med kryptiske døre og hemmelige gange.
Det er skønt at klatre og krybe, men så var der lejligheden med stolen i anden sals højde, der var umulig at nå.
Endelig kom spørgsmålet "hvorfor?" fra det kvikke barn, og faderen kunne ånde lettet op.
Hele ideen med denne lege-landsby opbygget af Odense-kunstneren Anette Holdensen er netop, at Århus Festuges mange små gæster skal undres og stille spørgsmål.

Frygt for heksen
Landsbyen er en del af sanseudstillingen "hvad nu hvis?", der er placeret under Festugens vinger - de store teltduge, som er spændt ud over Bispetorv og danner det åbne rum Univers.
"Børn skal gerne opleve, at de selvfølgelige ting i hverdagen ikke behøver at være så selvfølgelige," fortalte en skolelærer-studerende fra Peter Sabroe-seminaret, der sammen med 200 med-studerende står for den praktiske udførelse af udstillingen, som er kombineret med optog og teater.
Iført en blå strutkjole og håret dekoreret af guld- og sølvglimmer stod hun ved indgangen og holdt utålmodige forældre og deres børn hen, fordi der allerede lørdag formiddag var proppet med gæster i sanse-udstillingens slaraffenland.
Og de var svære at trække ud igen, så andre kunne komme ind. En grum heks holdt en dame fanget i hendes lange hår, og heksen tiltrak en kreds af børn, der lidt sky så, hvordan hun var ved at koge slanger og biller til en hekse-suppe.
Et par modige drenge turde da godt røre ved slangen - der så noget plastik-agtig ud - men når heksen svingede med slangen, rykkede forsamlingen baglæns.
Forældrene trak i de forskræmte børn, men de ville alligevel blive og se mere.

En ristet pølsevogn
Endelig ude igen er det blevet tid at få noget i maven, og heldigvis anes en pølsevogn i det fjerne. "DANISH CROWN" står der med store bogstaver over den klassiske fem-hjulede vogn.
Men den ser noget ramponeret ud. Ruderne er knust, udhænget dingler ned og indmaden er helt sort.
Den er brændt af - simpelthen.
"Hvorfor står den så der?" spørger den kvikke pige.
Svaret er ikke så lige til. En forbipasserende melder hus fordi. Endnu en kender dog svaret. "Det er kunst. Nogle kunstnere har brændt den af," siger hun og går videre.
Kunst.
Det er svært at forklare børn om kunst, der ligesom skal provokere vores forestillinger om verden eller i hvert fald om Danmark, da det store festuge-tema hedder "danske visioner".
Måske den fem-årige pige en dag vil bygge sig et skævt hus med indgang fra taget. Måske hun vil brænde en pølsevogn af.
Kunsten i en afbrændt pølsevogn er børn alt for små til at forstå dybden i.

De voksne slår til
Mens festugens dagtimer er børnenes Mekka med sanseudstilling, masser af teater, fortællinger og to cirkus, så kommer tiden, hvor de skal spises af og i seng.
Så er det de voksnes tur.
Søndagens store motionsløb, Marselisborgløbet, tiltrækker en masse udenbys motionister, og efter de 12 kilometer i lunte-trav og et par øl og noget mad satte skumringen ind.
"Nu skal vi godt nok ud og have nogle bajere," sagde et par motions-gæster fra Fyn, og så var der ikke andet at gøre end at vise dem herlighederne.
De havde åbenbart ikke hørt de nye toner fra Danmarks største byfest, der ikke længere vil være byfest.
Stemningen i byen lignede absolut ikke tidlige tiders hærg og druk.
Flere hundrede mennesker stod pænt under dugen i Univers og hørte Randi Laubæk sætte punktum for en længere landsturne.
Flot musik, men fynboerne blev noget utålmodige. Der skulle ligesom ske noget.
Alt det sjove rockende og folkelige er flyttet ned til havnen på humør-kajen et godt stykke fra centrum. Det gode gamle øltelt, Boblen, runge-de af jazz-musik for et meget beskedent publikum, mens lidt flere hørte Ester Brohus
i teltet ved siden af. Men stemningen var der ikke rigtigt.
Måske fordi det var søndag, men fynboerne - der har været til tidligere tiders festuge-søndage - mente, at det folkelige ligesom er trukket væk fra centrum, og så taber alle arrangementerne: det folkelige, der skal klistre gadelivet sammen til en stor kultur-byfest.
De blev så kloge som natten skred frem.
Tilbage i centrum meldte nattens sult sig, og fynboerne fik straks øje på en pølsevogn.
Men hvad søren. Den er jo brændt helt af.
"Hvorfor står den så her?" lød det lidt naivt de to granvoksne mænd.
Så var det, at forklaringen om kunst kom på banen.
"Men det er da ingen kunst at brænde en pølsevogn af?," sagde de næsten i kor.
Måske havde de alligevel ikke fattet den dybere mening med festugen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu