Læsetid: 3 min.

Australsk populist mister opbakning

1. oktober 1998

Den indvandrer-fjendske Pauline Hansons parti bliver næppe så stort som antaget. Men hun får stor indflydelse efter lørdagens valg

"Jeg kan ikke li' det." Dette simple budskab er blevet en af de mest citerede ytringer i den igangværende australske valgkamp.
Ordene kommer fra populisten Pauline Hanson og er så smart udtænkt, at de kan passe på næsten alt; Indvandrerne der vælter ind over grænsen, den deraf følgende kriminalitet, den omsiggribende homoseksualitet, politikernes arrogance, arbejdsløsheden, regeringen og det hun kalder den "syge forfordeling af de fordrukne aboriginals."
Den tidligere fish'n chips sælger og servitrice fra Queensland har haft fuld fart på i meningsmålingerne, men ser nu ud til at være på hastigt tilbagetog før valget til parlamentet på lørdag.
Mens hendes parti, One Nation, for få måneder siden blev spået kanontilslutning på helt op mod 25 procent af stemmerne, giver de mest optimistiske målinger hende nu kun opbakning fra omkring syv procent af vælgerne.
Alligevel har Hanson formået at sætte dagsordenen i valgkampen, og hun kan let blive tungen på vægtskålen, når der skal dannes en ny regering efter valget.
Vælgerne down under er nemlig delt i to omtrent lige store lejre i spørgsmålet om, hvilken af de to politiske blokke, der skal føre landet ind i det næste årtusinde.

Bejlen til Hanson
Den nuværende regering, der består af en borgerlig koalition mellem det store liberale parti, Liberal Party (LP), og det mindre National Parti (NP) står ifølge en aktuel vælgeranalyse offentliggjort af bladet Bulletin Magazine til at få 39 procent af stemmerne, mens oppositionspartiet, Australian Labor Party (ALP) får 40. Ingen af dem får tilsyneladende flertal, og dermed er vejen banet for Pauline Hansons indflydelse.
Hun har hidtil afvist at fortælle, hvilken blok hun vil pege på, men lederne af begge de store partier har haft travlt med at appellere - dels til hende selv, men især til hendes vælgere.
Medlemmerne til det lovgivende kammer i det føderale parlament, Repræsentanternes Hus, vælges nemlig i enkeltmandskredse, og vælgerne skal lave en prioriteret liste over kandidaterne. Det betyder, at stemmerne fra den mindst populære kandidat kan fordeles til de andre kandidater indtil en af dem vinder absolut flertal.
Det kan meget vel være disse sekundære stemmer, der afgør valget på lørdag, og det betyder, at det er svært for de store partier at lægge afstand til One Nation, fordi den egentlige kamp kommer til at stå om dets tilhængeres sekundære stemmer.

Europæisk bedst
Hvad er det så, hun vil med sin indflydelse?
Mærkesagen er naturligvis kampen mod det multietniske samfund og især "flodbølgen af asiater."
Af Australiens cirka 18 millioner mennesker er seks procent fra Asien, og af omtrent halvdelen af de 80.000 mennesker, der årligt flytter til landet, er halvdelen fra de asiatiske nabolande. Mere end 65 procent af befolkningen er af europæisk afstamning - og sådan skal det blive ved med at være, hvis det står til Hanson.
Ifølge undersøgelser er det især hendes syn på indvandrere og racespørgsmål, der giver hende støtte.
Men heller ikke i Australien kommer man til magten ved kun at tale nedsættende om alle andre racer end ens egen.
One Nation hævder at have en politik på alle vigtige områder. Men ifølge de australske medier er det mere end almindelig svært at få konkrete svar på, hvad partiet egentlig vil.
Enkelte forståelige forslag er dog sluppet ud: Eksempelvis en to-procents skat på alle transaktioner i stedet for det nuværende "komplicerede skattesystem, som er opfundet for at politikerne kan snyde befolkningen" og en ophævelse af våbenforbuddet og afskaffelse af alle særprivilegier til urbefolkningen - såsom legater og støtteordninger til kulturelle institutioner.
Men bortset fra det bydes der mest på ufinanserede løfter om bedre sundhed, ældrepleje og børnepasning sammen med mere lov og orden, hårdere straffe og udvisning af kriminelle indvandrere.
De manglende konkrete forslag fik adskillige journalister til at lave sit-down strejke ved et pressemøde i mandags, hvor Pauline Hanson havde lovet at konkretisere de mange valgløfter.
Politiet blev tilkaldt og smed journalisterne ud, og Pauline Hanson meddelte, at resten af hendes valgkamp ville foregå uden mediernes medvirken. Hun føler sig forfulgt og mener, at medierne ødelægger hendes kampagne.
"Medierne tør ikke skrive sandheden. Men sandheden er, at jeg har ret, og jeg vil stadig kæmpe for Australien, vores folk, vores sprog og vores flag. Jeg skal nok få støtte fra det australske folk," skrev hun i en pressemeddelelse efter episoden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her