Læsetid: 4 min.

Barometret står på ustadigt

7. oktober 1998

Økonomiske eksperter er uenige om, hvilken kurs, der kan føre Danmark mest smertefrit gennem det økonomiske stormvejr, som er ved at brede sig fra Asien og Sydamerika til Vesteuropa

Inden for Danmarks grænser har det økonomiske barometer stået på "smukt", vækst og beskæftigelsesfremgang i flere år. Den seneste arbejdsmarkedsreform og forårets pinsepakke er udformet til at lægge en dæmper på væksten og hindre, at der opstår mangel på arbejdskraft.
Uden for Danmarks græn-ser blæser det op. I de sidste par uger har stormene fra Asien og Sydamerika ramt de europæiske og amerikanske finansielle markeder, herunder de danske. Der kommer spredte meldinger om, at den internationale krise begynder at kradse i form af fyringer på større danske virksomheder.
Information har bedt Claus Vastrup og Jesper Jespersen, som er økonomiske professorer på henholdsvis Aarhus Universitet og RUC om at give deres bud på, hvilken økonomisk politik, der er mest hensigtsmæssig i denne situation.
De er ikke enige. Kort sagt mener Claus Vastrup, at der er behov for yderligere stramninger af finanspolitikken, for at hindre at betalingsbalancen går i rødt. Jesper Jespersen mener derimod, det kan blive nødvendigt at lempe finanspolitikken for at undgå at arbejdsløsheden stiger - også selv om det resulterer i et underskud på betalingsbalancen.

Fordel byrderne
Jesper Jespersen ser ingen mulighed for, at Danmark kan flyde upåvirket oven på en krisebølge:
"Dansk økonomi er utrolig afhængig af omverden. Hvis barometret i verden omkring os står på lavkonjunktur, vil det skylle ind over grænserne. Det kan man ikke forhindre, men man kan afbøde nogle af virkningerne."
I det givne spillerum for selvstændig national økonomisk politik er befolkningens villighed til at fordele krisens virkninger afgørende, mener Jesper Jespersen:
"Krumtappen er at tilbagegangen bliver delt på en tålelig - eller med et gammeldags ord: Solidarisk - måde."
"Dels ved at befolkningen reducerer deres forventninger til en fortsat stigende realløn. Dels ved at man fordeler den mindskede arbejdsmængde. Eksempelvis ved at nedsætte arbejdstiden på en lige så begavet måde, som da man indførte orlovsordningerne. I modsat fald vil de i forvejen udsatte grupper, de ufaglærte og kvinderne, komme til at bære krisens byrder."
Claus Vastrup understreger, at der endnu ikke er tale om egentlige kriseproblemer i Europa og USA:
"Faldende aktiekurser er den mindste del af en krise. De alvorligste problemer er og bliver fallitter, fyringer og arbejdsløshed."
"I Rusland, i Japan, i store dele af det øvrige Asien og til dels i Sydamerika ser det derimod alvorligt ud for produktion og beskæftigelse. Men krisen begrænser sig til lande, som samlet står for under halvdelen af verdens bruttonationalprodukt."
"Det betyder at USA og Europa bliver nødt til at fungere som det lokomotiv, der trækker resten af verden ud af krisen. Primært ved at holde grænserne åbne og øge importen fra andre lande."
I det spil indtager Danmark en særlig rolle, mener Claus Vastrup:
"Det er snarere Eurolandene, især Tyskland, end det er vores lille land, der skal trække læsset og absorbere importen fra Asien. De har et overskud på betalingsbalancen at tære på, i modsætning til Danmark, hvor underskuddet på betalingsbalancen i 1998, gør det nødvendigt at stramme økonomien op."

Økonomisk lokomotiv
Den seneste tids uro på valutamarkedet øger behovet for en stram økonomisk politik, mener Vastrup:
"Når Danmark har valgt at have en selvstændig valuta, er det helt nødvendigt at vise villighed til at forrente og afdrage på den store udlandsgæld og ikke stifte ny gæld ved at lade betalingsbalancen gå i rødt."
"I modsat fald bliver det svært at fatsholde troværdigheden omkring den erklærede fastkurspolitik i forhold til euro'en."
En yderligere stramning af finanspolitikken vil ramme beskæftigelsen:
"I løbet af de seneste fire år er beskæftigelsen er steget med 180.000 job - og det har kostet mere end 30 milliarder kroner på betalingsbalancen. Derfor kan vi ikke opretholde samme fremgang i beskæftigelsen. Men det er et nødvendigt offer, for at sikre stabiliteten," siger Claus Vastrup.
Han påpeger også, at konkurrenceevnen er forværret i forhold til sidste år:
"Dels fordi de danske lønninger er steget med mere end fire procent, mens de tyske holder sig på godt en procents stigning. Dels fordi dollaren, pundet og den svenske krone er blevet mindre værd i forhold til den danske krone, hvilket fordyrer eksporten. Denne ganske kraftige forværring af konkurrenceevnen gør det yderligere nødvendigt at gribe ind."
Jesper Jespersen er derimod ikke så bekymret for at lade betalingsbalancen gå i rødt "på en kontrolleret måde" og bruge finanspolitikken til at afbøde krisen:
"Man skal ikke være så pivet med at lempe lidt på finanspolitikken, hvis det foregår lige så gennemtænkt og veltilrettelagt som i 1993 og 1994, hvor økonomien fik en tiltrængt kick-start."
Endelig påpeger Jesper Jespersen, at Danmark har mulighed for at føre en uafhængig pengepolitik:
"Erhvervslivet taler jo højt om en stærk krone - underforstået en overvurderet krone. Hvis stormvejret for alvor trækker op, kan man rebe sejlene - og Gud forbyde, det bliver nødvendigt - og fortsat holde renten lav og acceptere en nedsivning af kronens værdi."
Også de økonomiske vismænd Niels Kærgaard og Peter Birch Sørensen, har i en kronik i Politiken den 28. september advaret mod at tilrettelægge den økonomiske politik med enøjet hensyntagen til betalingsbalancen. Hvis Pinsepakkens forbrugsdæmpende virkninger og konjunkturudviklingen på verdensmarkedet følges af yderligere finanspolitiske stramninger i det kommende år, kan det let skubbe Danmark i en grøft med lavkonjunktur og stigende arbejdsløshed, mener vismændene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu