Læsetid: 3 min.

Bedre sent end aldrig

19. oktober 1998

Bent William Rasmussens nye roman portrætterer en livstræt jurist

NY BOG
Frank Christensen, netop fyldt 65 år, er ligesom sin forfatter cand. jur. og arbejder som advokat i en mindre til mellemstor midtjysk by. Han kan sit fag på fingrene, behersker suverænt hverdagslivets brogede register, fra arveopgør til hustruvold, fra erstatningssager til rovmord. Intet umenneskeligt er ham fremmed.
Selv er han gift og har voksne børn. Dvs. gift og gift - Anna og han er just blevet 'enige' om separation og kives om hvem der skal have bilen, grafikken og tinkrusene. Han cykler to timer hver dag, men drikker mere end før. Måske fordi han keder sig lidt.
Til gengæld pusler han i det stille med en storladen drøm om, formedelst en klækkelig kapital, at drage helt ind i Antarktis.
Spørgsmålet er sådan set kun, om han skal vælge plan A eller B - A for Amundsen, B for Byrd. Eller A som Assens og B som Bogense, som han svarer, når nogen spørger. Dødslængsel, lede og renhedstørst glider for hans sind sammen i en forestilling om én gang for alle at handle og opleve som en 'rigtig' mand.
Kvinder forstår han sig ikke på: Deres evindelige appeller om følelsesmæssig involvering, deres impulsivitet og bekymrede lytten, deres utrættelige pirken og pillen ved de sidste rester af hans maskuline integritet. Nej, så hellere en stiv whisky og en affejende vrissen.

Ornitolog og misantrop
Det menneske, læseren møder i Bent William Rasmussens nye roman, er kort sagt en kuldslået mandschauvinist. Reaktionær og verdensforagter. Samt oven i købet ornitolog! Eksistentielt kan man måske sige, at hans kærlighed til sandheden er større end hans kærlighed til næsten, hvad der symbolsk udtrykkes i, at han føler sig langt bedre tilpas på fugletur end blandt folk.
Strandskader, ryler og spover fylder ham med behag, hvorimod mennesker, især klienter og kvinder, får ham til at væmmes og fremkomme med kyniske opstød. At han som regel har en lille smule ret i sit klarsyn, gør kun hans menneskeforagt så meget desto mere besværlig.
Eksempelvis opsøges han en dag af en yngre kvinde, hvis mand ved en separation har fået tilkendt forældremyndigheden over deres børn på to og fire. Nu vil han gifte sig igen, på uændrede vilkår. Hvad skal hun gøre? Frank har mest lyst til at svare: Gå hjem og vask håret og køb en smart sommerfrakke. Sender han hende videre til en præst, vil denne straks holde foredrag om noget med 'livskvalitet'. Sagen er håbløs, konkluderer Frank.
Kort tid efter bliver klienten fundet død med hans firmakort i sin frakkelomme. Men det afficerer ham knap, lige så lidt som han tager sig af vedholdende trusler fra en forurettet person, der til slut på voldelig vis forhindrer virkeliggørelsen af både plan A og B. Det tvinger så Frank til at vælge Plan C, som giver romanen dens titel.

Utroværdig konstruktion
Bent William Rasmussen har valgt at fortælle Franks historie i jeg-form, idet der veksles mellem lange, 'sceniske' kapitler og korte, notat-lignende indskud. Denne form virker effektiv og giver fortællingen en farlighed, den ikke ville rumme, hvis hovedpersonen betragtedes udefra. Læseren bringes til at føle hans livsangst og paniske selvbeskyttelse direkte på stemmen.
Men selv i en kort roman på kun 120 sider virker det i længden fiktionalt utroværdigt, at fortælleren ikke tager konsekvenser af selve fortælleprocessen. Problemet lurede i den foregående roman En mand skal bære våben (1996), der gennemspillede en lignende tematik; men i Plan C slår for mig at se fortællerens psykiske stilstand om i et råt postulat, hvis kynisme på Bent William Rasmussens side kun alt, alt for præcist svarer til hr. Christensens kulde. Påklistret brat virker derfor også værkets slutning, hvor forfatteren pludselig skal sende Frank i kirke.
Meningen er skam ellers god nok. For da vor afstumpede helt når frem til det 3. vers hos Kingo: "Hvad er mine år, / som listende svinder og snigende går? / Hvad er min bekymring, mit grublende sind, / min sorrig, min glæde, mit hovedes spind? / Hvad er dog mit arbejd', min møje, min sved? / Forfængelighed." ja, da begynder stemmen at ryste. Bedre sent end aldrig.

*Bent William Rasmussen: Plan C. Roman. 120 s., 150 kr. Gyldendal. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu