Læsetid: 3 min.

Børnebogspris til Louis Jensen

24. oktober 1998

Børnebogsforfatteren Louis Jensen får endnu en fortjent pris - Skolebibliotekar-foreningens Børnebogspris

BOGPRIS
Skolebibliotekarerne motiverer prisen med, at Louis Jensen har været eksperimenterende og banebrydende i sit forfatterskab. Han skriver eventyrligt og fantastisk om kærlighed, ømhed, fortvivlelse og naturens skiften med årstiderne - historier "som uhjælpeligt drager læseren ind i hans univers."
Louis Jensen (f. 1943) blev egentlig uddannet som arkitekt i 1971 og har arbejdet som sådan (bl.a. på Stadsarkitektens kontor i byplanafdelingen i Århus Kommune) helt frem til 1991, hvor han blev forfatter på fuld tid. Måske er det fra arkitektkontoret, han har hentet sine små morsomme og overraskende historiers stramme strukturelle rammer.
Han har udgivet fem digtsamlinger siden debuten i 1973. I 1983 udkom hans første novelle, og i 1986 kunne han med Krystalmanden føje 'romanforfatter' til visitkortet. Siden har han skrevet 20 bøger, hovedsageligt for børn. I 1996 fik han som den første børnebogsforfatter æren af at sidde i Statens Kunstfonds Litteraturudvalg.
På pris-område kan Louis Jensen nærmest betegnes som samler. Han har gennem årene modtaget Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere, Kulturministeriets Børnebogspris, Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris og i år H.C. Andersen-Legatet - foruden en række præmier for børnebøger som Tusindfuglen (1988), At læne sin kind mod verden (1991) og Hundrede Nye Historier (1995).

*En gang var der...
Fem små fortællinger fra Louis Jensens børnebog Hundrede Historier

En gang var der en munter bager der lavede en særlig slags kager. Tænk sig, de kunne selv gå derhen hvor de skulle spises. Så sagde bageren til dem, at de skulle gå hen i Vestergade nummer fjorten. Og så gik de i en lang række hen i Vestergade (og så sang de hele vejen) og ringede på. Og når så konen i huset lukkede døren op, så sagde de at de kom henne fra den glade bager for at blive spist til eftermiddagskaffen.

En anden gang var der en kartoffel, der ikke længere gad være en kartoffel. Derfor fik den en ny frisure og et par høje handsker og begav sig ud i den vide verden. Og alle den mødte bildte den ind, at den var direktør for et mejeri. Til sidst faldt den ned i en mælkekarton og druknede. (Den havde tre børn og en bedstefar som til gengæld alle døde af sult).

En tredje gang var der en dansende sølvske. Den rejste rundt fra marked til marked og alle steder høstede den et stort bifald for sin dejlige étbenede dans. For når den hvirvlede rundt så bøjede den sin tynde ryg så yndigt. Og hoppede så højt mens den slog sit sølvben bagud og op under sig. Og midt på skeen sad der altid et stort smil. Det var en rigtig danser! Med rigtige hop og sving og sager!
En fjerde gang var der et femtal, der boede ved siden af et firtal og et sekstal, fordi der ikke var plads andre steder. I sine unge dage havde femtallet rejst meget rundt i verden, men da det som regel var meget rasende slog det firetallet ihjel. Og til allersidst, da det alt sammen ubønhørligt og i rasende fart nærmede sig slutningen, giftede det sig med sekstallet.

En femte gang var der et ur der nægtede. Det benægtede alt, og ligegyldigt hvad man gjorde så sagde det ikke andet end NO!, der betyder nej på spansk. Da uret var under mistanke blev det arresteret og måtte henslæbe resten af sin tid bundet fast til en rusten jernlænke 300 meter under torvet. AK.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu