Læsetid: 2 min.

Børneområdet sættes i stå

10. oktober 1998

Udbygningen af daginstitutioner bliver næsten sat i stå næste år, og åbningstiderne bliver kortere - Det fører til mindre fleksibelt arbejdsmarked, mener forsker

Et stop for yderligere udbygning af børnehave- og vuggestuepladser og kortere åbningstid i institutionerne. Det er nogle af de klare tendenser, der viser sig i kommunernes budgetter for næste år. Men det er i modstrid med bestræbelserne på at skabe større mobilitet og mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
"Der er kommet mere konkurrence om arbejdskraften, ligesom arbejdsgiverne efterspørger mere fleksible medarbejdere, og her er børnepasning et vigtigt parameter," påpeger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet til Information.
Han henviser til, at virksomheder i de senere år har vægtet de bløde værdier højt, når de skulle angive, hvad der er vigtigt for deres udviklingsmuligheder.
"Gode skoler, pasningsgaranti og et rigt kulturliv er vigtigt for at kunne tiltrække eller beholde arbejdskraften," siger Jørgen Stamhus, der mener, at institutionernes åbningstid ligeledes kan have en indflydelse på, hvor fleksibel en arbejdskraft, som virksomhederne kan få.
Over hele landet har der i den forløbne uge været protester fra forældre og pædagoger mod besparelser på børneområdet.
Da forældrene i Esbjerg i den forløbne uge protesterede mod nedskæringer på børneområdet, fik de støtte fra uventet kant.
Direktør Flemming Enevoldsen fra Esbjerg-virksomheden Arovit stod frem i Radio Syd og talte mod en beskæring af institutionernes åbningstid, fordi medarbejderne ville få sværere ved at arbejde på skæve tidspunkter. Men forslaget blev vedtaget af det borgerlige flertal på torsdagens byrådsmøde.
"Det er ikke et område, som kommunerne har stor lyst til at beskære, men vi skal finde pengene et eller andet sted," siger Esbjerg-borgmester Johnny Søttrup (V), der mener, at der skabt helt urealistiske forventninger på området i forhold til de stramme økonomiske rammer, som kommunerne er underlagt.

Halvdelen skærer ned
Endnu har Kommunernes Landsforening ikke et samlet overblik over resultatet af de kommunale budgetter, som skal være på plads senest den 15. oktober. Men pædagogernes fagforening, BUPL, har fået lavet en rundspørge til landets kommuner. 82 af de 155 kommuner, som har meldt tilbage, vil spare på børneområdet næste år.
Omkring halvdelen af kommunerne drosler ned for de seneste års udbygning af pladser eller beskærer i åbningstider og normeringer eller øger forældrebetalingen. Samtidig vil 35 kommuner droppe pasningsgarantien.
"Den stramme styring af kommunernes økonomi fra statens side passer meget dårligt med udmeldingerne om bedre forhold for børnefamilierne og et mere fleksibelt arbejdsmarked - og meget dårligt med, at Nyrup allerede i 1994 lovede en pasningsgaranti," siger BUPL-formanden Bente Sorgenfrey til Information.
Hun mener, at kommuner og stat ofte glemmer at se børnepasningen i større sammenhæng, når de lægger budgetter.
I den forløbne uge har der flere steder i landet været massive protester fra forældre og pædagoger mod nedskæringer på børneområdet.
I Esbjerg blokerede forældre daginstitutionerne i tre dage, og flere steder har pædagogerne nedlagt arbejdet. Fredag var arbejdet nedlagt i Silkeborg, Stenløse og Ølstykke kommuner i et sidste forsøg på at afværge nedskæringerne.
Men på et møde med Kommunernes Landsforening fredag indskærpede finansminsiter Mogens Lykketoft meget kraftigt, at kommunerne skal holde den økonomiske aftale med regeringen.
Den går ud på, at kommunerne kun må øge deres udgifter med en procent det kommende år.

Side 4: PMF: Børne-politik ikke gratis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her