Læsetid: 5 min.

Boom for gode viljer i dansk film

7. oktober 1998

Filmkonsulenternes kompetence er beskåret, mener konsulenterne - en misforståelse, siger udviklingschef Thomas Stenderup

FILMSTØTTE
På et branchetræf i Nyborg i weekenden blev 150 deltagende fra alle grene af filmbranchen informeret om Filmhusets nye udviklingsafdeling. Ifølge spillefilmdirektør Thomas Stenderup blev seminaret afholdt i en god ånd, og der var bred forståelse i filmbranchen for nødvendigheden af den stærkt kritiserede ordning, der allerede er mandskabsmæssigt på plads i Filmhuset, men som man først vil kunne se de synlige resultater af i løbet af næste år. "Tilbagemeldingen fra instruktører og andre var, at spørgsmålene var blevet besvaret på en for dem tilfredsstillende måde. Alle var enige om, at nu prøver vi det her i den positive ånd, det var tænkt i."
Dermed lukker Thomas Stenderup luften ud af de kritiske balloner, der har været sendt op af fagfolk som frygter, at udviklingsafdelingen beskærer den hidtidige konsulentordning. Filminstruktør Christian Braad Thomsen rasede således i Information 12. september imod "udviklingsafdelingsbureaukraterne," som altså ifølge Stenderup er et rent fantasifoster.
"Der kommer kun projekter ind i udviklingsafdelingen, som bliver skubbet ind af konsulenterne," siger Thomas Stenderup til Information, "og der er de kun så længe, de nyder en konsulents opbakning. Det kan være en kort eller en lang proces, afhængig af det udviklingsbehov, projektet har. Der kan være projekter, som kun er der for et mere formelt check, som tidligere foregik i produktionsafdelingen."
"Meningen er, at filmene skal have mulighed for at udvikle deres potentiale, og det kan være alt lige fra casting og pilotoptagelser til tekniske prøver og finansieringsforhold, stort set alt."
Information er kommet i besiddelse af arbejdsbeskrivelsen for filmkonsulenterne, som Filmhuset har nægtet at udlevere under henvisning til at der er tale om et internt arbejdspapir. Heri hedder det bl. a.:
2.: Konsulenten modtager projektforslag under konsulentordningen. Konsulenten giver afslag eller afgiver indstilling om treatment- eller manuskriptstøtte.
4.: Forud for konsulentens endelige stillingtagen til det enkelte projekt, skal projektet analyseres og vurderes af udviklingsafdelingen. Det er udviklingsafdelingens opgave at vurdere projektets:
*Budget
*Finansieringsplan
*Støttebehov
*Kontraktforhold
*Målgruppe og publikumspotentiale
*Lanceringsplan
*Distributionsaftaler
*Udviklingsbehov
Såfremt alle spørgsmål er fyldestgørende og tilfredsstillende belyst kan konsulenten stille forslag om produktionsstøtte.
5.: Projekter, der skønnes at kunne styrkes kunstnerisk, teknisk, økonomisk/finansieringsmæssigt eller i forhold til målgruppe og publikumspotentiale, kan tildeles udviklingsstøtte. Støtten indstilles af udviklingschefen (Thomas Stenderup, red.) og konsulenten i forening. Såfremt enighed ikke kan opnås kan hver part fremsætte forslag til områdedirektøren (Thomas Stenderup, red.)

Meget underligt
Spillefilmkonsulent Thomas Winding bekræfter, at konsulenterne af direktionen har fået kraftigt indskærpet, at udviklingsafdelingen er en serviceordning, og at der ikke vil blive grebet ind i konsulenternes valg.
- Men ifølge arbejdsbeskrivelse skal konsulenterne først tage stilling efter at udviklingsafdelingen har sagt ok?
"Ja, det er meget underligt," siger Thomas Winding, "det har vi også sagt til direktionen, og det vil vi heller ikke acceptere. Vi bestemmer, hvem der skal have støtten."
"Vi har ment, at det her var et indgreb i konsulenternes job. Konsulentordningen er blevet beskåret på den måde, at vi ikke længere har vores egen økonomi men skal bejle til den samme kasse. Vi har sagt til direktionen, at vi sagtens kunne tage stilling til de ting, udviklingsafdelingen skal vurdere. Men man fastholder, at udviklingsafdelingen er et et hjælpeorgan," siger Thomas Winding.
"Min personlige mening er at konsulentordningen er god, fordi det er en subjektiv løsning. Da det drejer sig om kunst, synes jeg det er udmærket, at man har nogle folk der sidder i et stykke tid og slås for en ide."

Sym- og antipatier
"Hvem kan garantere, at direktør Stenderup er objektiv over for alle filmfolk," spurgte filminstruktør Henning Carlsen i Information 12. september. "I det nye system kan man jo komme ud for, at sådan noget som sym- og antipatier kan spille en enorm rolle. Hvis han (Stenderup, red.) skal sidde der i 20 år, kan der være filmfolk, som aldrig kommer til at lave film, fordi han ikke kan lide dem - eventuelt. Den risiko ligger der."
Thomas Stenderup afviser kritikken:
"Udviklingsafdelingen kan ikke sylte noget projekt. Det er en myte der eksisterer og som dit dagblad har været vældig god til at opretholde, fordi I har citeret en masse mennesker, der ikke har givet den rigtige information. Udviklingsafdelingen er ikke en syltekrukke, det er først og fremmest et tilbud om, at projekter, der har et behov for at udvikle sig, før der kan tages stilling til det, får mulighed for det.
- Men tidligere var det sådan, at en konsulent sagde ja eller nej, og så var den ikke længere.
"Sådan er det fuldstændig stadig væk. Intet projekt kommer videre fra udviklingsafdelingen, medmindre konsulenten synes."
"Udviklingsafdelingens smagsløg kommer ikke i funktion, hvis det er konsulenternes projekt. Afdelingen skal ikke synes noget. Den skal vurdere, hvem publikummet for en film er. Der skal være plads til både den brede og den smalle film, men det er sjovere, hvis man har taget stilling på forhånd, for så kan man opstille nogle succeskriterier, så alle kan være glade."
- Så udviklingsafdelingen vil ikke gå ind og f. eks. foreslå, at man udvikler en ny slutning på en film af hensyn til målgruppen?
"Det er meget svært at skelne skarpt mellem, hvad der er dramaturgi, og hvad der er kvalitet og en vurdering af gennemførlighed og publikumspotentiale, men jeg gentager: Udviklingsafdelingen er et tilbud. Konsulenten kan bare mene, at et projekt ikke har noget udviklingsbehov. Derefter bliver projektet blot checket formelt mht. alle de ting, som vi altid har checket, og som vi skal checke som forvaltningsorgan."
"Nu må vi se, hvordan ordningen kommer til at fungere," siger Thomas Winding, der personligt mener, at udgangspunktet for filmstøtten er alt for rodet. "Hvis man støtter maleri, så støtter man kunst og ikke bare hvad som helst der er malet, men med film er det en blanding af kunst, oplysning og forretning i en mærkelig blanding som gør, at ingen ved, hvad de taler om, når de er uenige. Efter min mening burde man separat have lavet en kommerciel og en kunstnerisk støtteordning."
Ifølge Thomas Stenderup vil Filmhusets bestyrelse tage ordningen med en udviklingsafdeling op til vurdering, når den har fungeret i et års tid.

FAKTA
Udvikling eller afvikling
De seks stillinger i Filmhusets nye udviklingsafdeling er besat og afdelingen er klar til at træde i funktion. Afdelingen har to ben, ét for spillefilm og ét for kort- og dokumentarfilm. Produceren for kort- og udviklingsafdelingens dokumentarfilmdelen hedder Michael Opstrup, der kommer fra produktionsselskabet Manden med cameraet, hvor han har været producer og produktionsleder. Produceren for spillefilm hedder Sanne Glæsel, der har bred erfaring med produktion af spillefilm, bl. a. fra samarbejde med Bille August og Per Holst. Lancerings- og distributionskyndig bliver Hanne Palmquist, der kommer fra Zentropafilm og tidligere var Filmkontakt Nord. Den juridiske medarbejder bliver Henrik Piil, koordinatoren hedder Annette Kjær. Derudover er Anne Tuxen Giraldi ansat som sekretær. Udviklingsafdelingens chef bliver spillefilmdirektør Thomas Stenderup.
Udviklingsafdelingen har forlods været under kraftig kritik, bl. a. på grund af frygt for beskæring af den hidtil eksisterende konsulentordning, som er bredt accepteret som verdens mindst ringe filmstøtteordning. "I det nye system kan man jo komme ud for, at sådan noget som sym- og antipatier kan spille en enorm rolle," blev filminstruktør Henning Carlsen citeret for i Information 12. september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu