Læsetid: 3 min.

Borgere vil drikke giftigt vand

6. oktober 1998

Borgerne tror ikke, at giftstoffet BAM er farligt, siger formand for Møgeltønder Vandværk, der ufrivilligt må lukke efter giftfund. Men eksperter advarer mod den ukendte risiko

Borgerne i Møgeltønder fik i foråret lukket deres vandværk efter giftfund, men kræver nu værket genåbnet, fordi de ikke tror på eksperters udsagn om, at det fundne giftstof BAM er sundhedsfarligt.
Sagkundskaben kan ikke levere håndfaste beviser for, at BAM i drikkevandet er farligt, så borgerne ønsker at drikke deres forurenede vand, hvis de bare kunne få lov.
"Folk vil have deres vand fra det lokale vandværk igen. Hverken de eller jeg tror på, at BAM er skadeligt," siger formanden for det ikke længere fungerende Møgeltønder Vandværk, Anders Ahrenkiel.
Myndighederne krævede i foråret værkets tre boringer lukket, fordi giftindholdet lå tre til ti gange over grænseværdierne. Dermed havde de 460 forbrugere ikke andet valg, end at få vand fra det nærliggende Tønder Vandværk.
Giftekspertisens grand old man, professor Finn Bro-Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet erkender, at der er meget lidt eksakt viden om gift-stoffernes indvirkning på mennesker.
"Men så længe vi ikke kan afvise en risiko, må tvivlen gøre os ekstra forsigtige," mener han.

Meget lille viden
Nye og mere grundige anlyser afslører i denne tid gift i drikkevandet i et omfang, som kommer bag på vandværksfolk og myndigheder.
En af hovedsynderne er stoffet BAM, der stammer fra ukrudtsmidlet Prefix.
"Med vores nuværende viden må vi sige, at risikoen ved BAM i små mængder er lille eller ikke eksisterende," siger Finn Bro-Rasmussen.
Men professoren pointerer, at der utvivlsomt er effekter, vi ikke har undersøgt, og det kan derfor vise sig, at BAM i samspil med andre stoffer kan fremme allergi eller hormonforstyrrelser.
"Vi har ikke meget at hænge vores hat på i øjeblikket, men der er grund til at være forsigtig, fordi vi netop ikke kender den mulige risiko," siger han.
Nogle af de ubekendte faktorer er, hvordan kombinationen af stoffer virker. Ofte bliver der fundet flere forskellige giftstoffer i grundvandet, som i samspil kan være langt giftigere. Derudover omdanner nogle giftstoffer sig til nye former under nedsivningen til grundvandet. Disse såkaldte metapolitter - som BAM - er ligeledes meget lidt undersøgt.

Viden fra dyreforsøg
Eksperternes viden om giftstoffers sundhedsrisiko baserer sig hovedsageligt på dyreforsøg, og resultaterne er svære at overføre til mennesker, der bliver udsat for en række andre påvirkninger i deres dagligdag.
"Vi har en stor viden om enkelte stoffers farlighed, men meget lidt viden om de komplicerede samspil," siger Finn Bro-Rasmussen.
Alle disse usikkerheder fik for to årtier siden myndighederen til at vedtage det princip, at der simpelthen ikke må findes gift i drikkevandet.
Dengang blev grænseværdien for alle giftstoffer sat til 0,1 mikrogram pr. liter, fordi det var det laveste, analyseapparaterne kunne registrere. Siden er apparaterne blevet bedre, og kan dermed måle langt lavere giftindhold, men grænseværdierne er opretholdt.

Grænseværdi lavere
I Danske Vandværkers Forening er direktør Anders Bækgaard ikke tilhænger af synspunktet fra Møgeltønder, om at risikoen ved BAM først bør bevises.
"Tværtimod, mener jeg, det kan være nødvendigt at sænke grænseværdien yderligere på nogle af stofferne, netop fordi der er så stor usikkerhed om kombinationseffekterne," siger Anders Bækgaard, der er meget bekymret for den udvikling, vandforsyningen er inde i med flere og flere fund af giftrester.
Det begrunder han blandt andet med de store fund i Sønderjylland, hvor 40 procent af vandboringerne har vist sig at indeholde giftrester - og endnu er mange boringer i det øvrige land ikke undersøgt.
"Vi må regne med, at langt flere vandværker kommer til at rense drikkevandet, end vi havde forudset, men det skal ikke få os til at slække på grænseværdierne," mener vandværksforeningens direktør.

Ikke som rygning
Embedslægen for Sønderjyllands amt, Lars Gehlert, har forståelse for, at borgerne i Møgeltønder gerne vil beholde deres vandværk.
Men forurenet vand skal de ikke have lov at drikke.
"De små, forbrugerejede vandværker er selvfølgelig et vigtigt element i det lokale demokrati, men vi skal på ingen måde vægte det højere end risikoen ved giftrester i drikkevandet," mener embedslægen.
Formanden for Møgeltønder Vandværk, Anders Ahrenkiel slår på, at det er langt farligere at ryge eller spise grøntsager fra Holland end at indtage lidt BAM.
Men den sammenligning køber embedslægen ikke.
"Vi indtager vand gennem hele livet, og de enkelte forbrugere ville jo ikke kunne vælge det forurenede vand fra," siger embedslæge Lars Gehlert, der påpeger, at borgerne i Møgeltønder kan have drukket vand med BAM igennem flere år, fordi det ikke tidligere har været undersøgt.
Men vandværksformand Anders Ahrenkiel oplyser, at han ikke har fået henvendelser fra bekymrede borgere.
Tværtimod, de er trætte af al den kalk, der er i vandet fra Tønder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her