Læsetid: 7 min.

Danmark læser på lektien

6. oktober 1998

Den internationale læseundersøgelse, der i 1994 afslørede danske elevers dårlige læsefærdigheder, har sat sit fodaftryk i flere love sidenhen og dannet baggrund for hundredevis af initiativer på alle niveauer

Initiativerne
Der gik en chokbølge gennem Danmark i 1994, da det gik op for danskerne, hvad der stod i den internationale læseundersøgelse.
'Den grimme ælling og svanerne' lød titlen på dansk. Men H.C. Andersens folkekære eventyr, fik med ét en helt anden negativ pointe, da der blev sat navn på den grimme ælling. Undersøgelsen viste nemlig, at de danske elever i 3. klasse lå blandt bundskraberne af de 32 lande, der deltog i undersøgelsen, med en læsehastighed, der lå på linje med lande som Trinidad, Tobago og Venezuela.
Da dét gik op for danskerne, bredte der sig en næsten national skam, der blev omdannet til en rasende fokusering og debatering i medierne, i hjemmene, på skolerne, i Folketinget og i det ansvarlige ministerium.
Én ting kunne alle blive enige om: Danmark kunne ikke acceptere at være 'den grimme ælling'. Forvandlingen til 'svane' kunne ikke gå hurtig nok, og derfor måtte de ansvarlige på alle niveauer smøge ærmerne op og støve bøgerne af.
Så fra det år, 1994, tændes et brændende engagement, der breder sig fra menig mand til landets toppolitikere.
Forældrene begynder dagligt at læse godnathistorier for deres børn. I Ribe Amt kommer dagplejemødre på kursus i at fange børnenes opmærksomhed med højtlæsning, og alle børn får et gavekort på en bog af kommunens bibliotek, den dag de fylder to år. Sundhedsplejersker skal oplyse forældre om sprog og oplæsning, og prisen 'Årets Læseinitiativ' bliver stiftet for at motivere det læsepædagogiske miljø.
I Randers tilbyder man alle tre-årige børn en sprogundersøgelse. Og i 1997 har halvdelen af landets børnehaveklasser en læseplan, og eleverne modtager regulær læseundervisning og leger med bogstaver dagligt eller flere gange om ugen.
Rækken af initiativer på privat-, kommunalt- og amtsligt niveau er uden ende og afslører en opfindsomhed og vedholdenhed, der er uden sammenligning.

Syndebuk
Men også i Undervisningsministeriet begynder man at udtænke strategier og metoder til at vende udviklingen. Analyser bliver udformet og mulige årsager linet op. Det er især lærerne og deres lærermestre: Seminarierne, der må finde sig i at blive udråbt til syndebuk af Danmarks Pædagogiske Institut, der har analyseret undersøgelsen.
"Først og fremmest trænger læreruddannelsen til en oprustning. Når så mange ikke kan læse, er det jo et tegn på, at skolen ikke har kunnet løse sin opgave, også selv om vi har en utrolig god skole. Der skal sættes fokus på læsning både i seminarieuddannelsen og i lærernes efteruddannelse," siger S-R-CD-regeringens undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) i marts 1994 til Ekstra Bladet samtidig med, at han lover flere dansktimer og at læsning skal prioriteres særlig højt i læseplanen for danskfaget i folkeskolen.
Til Politiken siger han i august samme år, at "der er et hul i indsatsen fra seminarierne. De må til at tage den svære kunst at lære børn at læse alvorligt."
For ministeriet var undersøgelsen en påmindelse om, at det danske skolesystem skulle sætte hårdt ind for at forbedre undervisningen i indskolingen. Og i dag kan man se undersøgelsens fodaftryk i op til flere love.

Stafetten sendt videre
Jo, bølgerne går højt i 1994, men faktisk starter historien tre år tidligere, hvor de borgelige har magten.
For det er undervisningsminister Bertel Haarder (V), der brat får revet os ud af forestillingen om, at vi altid er blandt de bedste i verden, når det gælder uddannelse. Det er nemlig ham, der melder Danmark til den internationale læseundersøgelse, og umiddelbart efter 1991, hvor resultaterne faktisk foreligger, nedsætter han et udvalg, der udarbejder redegørelsen 'Råd til bedre læsning', der er henvendt til beslutningstagere.
Men da resultatet foreligger i dansk udgave i 1994 med analyse foretaget af Danmarks Pædagogiske Institut sidder Ole Vig Jensen (S) på ministerskamlen.
Han har netop fået gennemført en ny folkeskolelov, der skal træde i kraft samme år, hvor danskfaget bliver styrket med nogle få ekstra timer. Dog ikke på grund af læseundersøgelsen, men fordi timetallet var faldet med 35-45 procent fra 1960-80.
Ole Vig Jensens første initiativ på lovgivningsområdet kommer i maj 1995, hvor han tilføjer to ting til den gældende læreruddannelseslov.
Dels en formulering om, 'at der i alle fag skal indgå overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns læseindlæring og læsetræning.' Og den sætning betyder, at læsning ikke længere udelukkende er en opgave for dansklærerne. Nu skal den studerende, ligegyldig hvilket fag, vedkommende læser på seminariet, overveje, hvordan netop hans fag kan bidrage til læseindlæring.
Udover denne ekstra sætning bliver lovens formuleringer om, at den studerende skal 'erhverve viden om læseindlæring og om læseprocesser' tillagt flere ord og mere vægt. Nu skal den studerende nemlig også lære om 'læsetræning som en integreret del af det faglige arbejde.'

Nye tiltag og ny lov
Men Ole Vig Jensens intentioner om at styrke læsningen på læreruddannelse bliver ikke ved de to ændringer i '95.
I 1996 bliver der afsat 13 millioner kroner på finansloven til forskning i læse- og matematikindlæring, og i maj 1997 siger Ole Vig Jensen ja tak til, at Danmark skal deltage i et OECD-projekt, der hvert tredje år skal følge op på den internationale læseundersøgelse. Prisen er 1,5 millioner kroner om året.
Men det er først med den nye 'Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen', at der lovmæssig virkeligt sker noget på baggrund af læseundersøgelsen.
Loven udspringer i første omgang af de nye krav om større faglighed, som folkeskoleloven fra '94 stiller til lærerne, men læseundersøgelsen får sat sine fodaftryk i lovteksten.
"Der er sket det, at man for alle fagene som noget nyt lavede centrale kundskabs- og færdighedsområder, som man kender fra folkeskolen. I danskfaget er der et punkt, der specifikt handler om læsning og læseundervisning. Og det er nyt, for så eksplicit og præcist har det ikke været før. Så det har fået en anden vægt og formuleringstyngde, når man skriver det ud i nogle centrale kundskabs- og færdighedsområder," fortæller Gerhard Jaspersen, der er Undervisningministeriets specialkonsulent på læreruddannelsesområdet.
Derudover er den mest gennemgribende ændring af læreruddannelsen, at de studerende nu skal have fire linjefag mod tidligere kun to - og et af linjefagene skal være dansk eller matematik.

Initiativernes år
1997 er året, hvor undervisningsministerens ideer for alvor blomstrer. I december fremlægger Ole Vig Jensen på et åbent tema-møde i Folketingets Uddannelsesudvalg to forslag. Det ene udspringer af den forrige måneds aftale med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening om projektet 'Folkeskolen år 2000', hvor der var enighed om, at gennemføre to års forsøg med en integreret skolestart i indskolingen. Ministeren understreger i decemberudgaven af Undervisningministeriets Nyhedsbrev, at formålet er, "at børn tidligt i deres skoleforløb bliver sikre i de elementære kundskaber læsning, regning og matematik".
"Uanset om vi kan lide det eller ej, må vi konstatere, at dagens børn og unge tilbringer mere tid i institutioner end tidligere. Det handler om, at tiden bliver udnyttet til noget fornuftigt og lærerigt," tilføjer han.
Samme måned vedtager folketinget den ændring af folkeskoleloven, der er nødvendig for, at lave indskolingsforsøgene, hvor pædagoger og lærere sammen skal undervise børnehaveklassen og 1.-2. klasse.
Formålet, som det står beskrevet i lovteksten, er at skabe en sammenhæng i børnenes hverdag og at gøre nogle erfaringer omkring det, man kalder for 'leg og læring'.
"Læseundersøgelsen har betydet meget for indskolingstankerne. Alle de her ting har rod i læseundersøgelsen. Der er klart, at det vil betyde noget, hvis der laves mere faste programmer i børnehaveklasserne, hvad jeg tror, der er ved at ske. Men ligegyldigt om børnehaveklasserne bliver obligatoriske eller ej, så er det noget, der gror nedad i systemet," forklarer Poul Erik Pagaard, der er Pædagogisk konsulent på læseområdet og har fulgt udviklingen siden Bertel Haarders ministertid.
Og han har ret, for læseundersøgelsen nøjes ikke med at præge den egentlige uddannelsespolitik.

Børnehaverne med
Også i 'Lov om Social Service', der den 1. juli i år erstattede bistandsloven, præcises det, at dagtilbudene skal give muligheder for at støtte det enkelte barns 'fantasi, kreativitet og sproglige udvikling'. I Socialministeriets redegørelse 'Sociale tendenser 1998' uddybes den konkrete paragraf:
"Det er et vigtigt led i dagtilbudenes arbejde, at det enkelte barn får den nødvendige hjælp til at udvikle sproglige færdigheder og begreber. Dette skal sammenholdes med, at der i den senere tid er fokuseret en del på børns ringe læsefærdigheder i skolen."
I lyset af dette er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både Socialministeriet og Undervisningsministeriet, der til efteråret bl.a. udsender et inspirationsmateriale om 'Stimulering af børns sproglige udvikling og begrebsdannelse i dagtilbud til børn i alderen 0-6 år.'
Samtidig skal arbejdsgruppen se på, om disse nye krav til pædagogerne skal have konsekvenser for pædagoguddannelsen.
Så læseundersøgelsens sidste fodaftryk i dansk lovgivning er sandsynligvis ikke set endnu. Chokket i 1994 satte fut i initiativerne, der siden da har bredt sig og nok ikke vil stoppe, før Danmark er forvandlet fra en grim ælling til en svane, der kan flyve i samme højde som dens nordiske søskende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu