Dansk Folkepartis lov og orden kampagne mødes med bifald i Rødovre
"Daw!" siger hun næsten undséeligt op mod auditorierækkerne, da hun kommer sjokkende ind i stor grå overfrakke. Klapsalver bryder løs fra de små hundrede fremmødte.
Det er Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, der forpupper sig i overfrakken. Hun smyger den af sig og fremstår i knaldrød cardigan, sorte bukser og sort rullekrave med et halssmykke, der sølvlyser i projektørerne. Hendes gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl sidder allerede ved podiet, iført nattemørk habit og gulmønstret slips. Ham giver hun et medierigtigt knus.
Pia Kjærsgaard er i hopla.
"Jeg ved ikke, om der plejer at være så mange til stede, når der er møde her i Rødovre," siger hun fra talerstolen.
Vi er i byens medborgerhus med det sprælske navn Viften. Omegnen er knapt så sprælsk: etageblokke, store veje, adskillige Netto-butikker, traditionel socialdemokratisk udkantkommune ved København.
Rødovre er så tæt, som Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl kommer hovedstaden under deres 15-møders landsturné for Dansk Folkepartis kampagne: "Tryghed nu - volden ud af Danmark".
Under talerstolen sidder kampagneplakaten: Et hofteudsnit af en truende ung mand i læderjakke, cowboybukser, med knytnæve og knojern.
Hånden er hvid, og det kan man undres over. For tre fjerdedele af aftenens møde går med at tale om folk af en anden lød.
Kriminelle fremmede
"Kriminaliteten, begået af indvandrere og deres efterkommere, er ifølge statistikkerne meget højere end danskernes," fremhæver Kjærsgaard og Thulesen Dahl.
"Vores kampagne er ikke - som nogle siger - en voldskampagne, men en anti-voldskampagne," fastslår Pia Kjærsgaard. Det afholder hende ikke fra selv sidenhen at omtale kampagnen ved dens angiveligt misvisende navn.
"Der er lavet en opinionsanalyse, der viser, at angst for vold er noget af det, der optager folk mest," forklarer Pia Kjærsgaard.
"57 procent er bekymrede over volden," lægger Thulesen Dahl til i sit indlæg: "Og det må vi selvfølgelig tage os af. Det burde man takke os for og ikke håne os for."
Begge forsikrer, at deres kampagne er planlagt før opinionsundersøgelsen.
Pia Kjærsgaard:
"Jeg ville aldrig sige noget, jeg ikke mener, for at få stemmer. Aldrig. Så ville jeg have valgt et andet parti - og en anden levevis."
Den noget gådefulde tilføjelse når næsten at drukne i spontant bifald fra salen.
Én stor kampagne
Som Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fremstiller det i aftenens løb, er kampagnen mod vold udskillelig fra deres tidligere fjendebillede-kampagner: Udlændinge, EU, nedskæringer rettet mod de ældre.
Thulesen Dahl:
"Jeg har spurgt det østrigske EU-formandsskab om deres forslag om en fælles flygtningepolitik. Det handler om, at de vil sende nogle af deres flygtninge op til os. Og EU's åbne grænser fører os lige over til volden: Bander fra Hamburg vil begynde at lave kriminalitet i Danmark. Vi bliver midtpunkt for narko. EU tager magten fra os - også til at bekæmpe kriminalitet."
Pia Kjærsgaard taler om de 30 milliarder kroner, som flygtninge og indvandrere efter Dansk Folkepartis beregninger koster det danske samfund om året.
"Der er også en sammenhæng mellem, at vores velfærd bliver ringere herhjemme, og så det, at vi skal betale så meget til udlændinge."
Kjærsgaard fortsætter
"Et flertal i Folketinget vil nu skære ned på boligydelsen til pensionister, sådan som boligminister Jytte Andersen foreslår. Det er beklageligt."
"Hun skulle have et spark i røven," råber en tilhører - noget udansk, aftenens tema taget i betragtning.
Mest tolerante
Megen modsigelse møder Kjærsgaard og Thulesen Dahl ikke fra tilhørerne. Efter tilråb og bifald at dømme er de to blandt forsamlingens mere tolerante del.
Efter pausen afslører spørgsmål fra de fremmødte, at mange er Dansk Folkepartis tillidsfolk i Københavns-området.
Uro breder sig, da en mand fra bagerste række præsenterer sig: "Ronald Blokmand fra Gladsaxe, tidligere Fremskridtspartiet, nu Dansk Folkeparti."
Blokmand omtaler harmfuldt den partilederløn på 200.000, som folketingsgruppen har tildelt Kjærsgaard.
"Jeg synes, vi skulle stoppe her," maner dirigenten.
Det synes Blokmand ikke:
"Og så har du, Pia, også haft den frækhed at trække din mand ind som statsrevisor til 160.000 om året. Og forlange 25.000 til sikring af din villa i Gentofte."
Blokmand slider hørligt på forsamlingens tålmodighed:
"Og hvorfor skal vi altid holde partiets årsmøder i Vissenbjerg? Er det dér, du har dine vælgere, Pia?"
"Jeg kan ikke forstå, du ikke bare blev i Fremskridtspartiet," råber Thulesen Dahl tilbage. Nogle klapper, og panelet vender ikke tilbage til Blokmands spørgsmål.
En meget gammel dame hvisker højlydt til sin ledsager: "Hun svarede ikke ham déroppe. Det gjorde hun ikke. Man skal da svare."
Sylvia spørger
Til gengæld svarer Kjærsgaard og Thulesen Dahl pænt og udførligt på det andet kritiske spørgsmål fra salen:
En teenager ved navn Sylvia spørger: "I fokuserer på udlændinge. Hvor er danskere, der begår kriminalitet?"
"Vi vil ikke forskelsbehandle. Vi vil bygge fængsler, så de bliver flugtsikre både for indvandrere og danskere," svarer Thulesen Dahl.
Pia Kjærsgaard uddyber:
"Der skal selvfølgelig ikke gøres forskel. Men kriminaliteten blandt udlændinge er meget højere. Man bliver vred over, at udlændinge, der kommer til Danmark, tillader sig at misbruge vores gæstfrihed på den måde."
Kjærsgaard vedføjer en sociologisk betragtning: "Mange af de lande, de kommer fra, ser meget strengere på kriminalitet, end vi gør. Derfor er der også en generationskløft mellem indvandrerne: De ældre kan ikke forstå, at det danske samfund tager så slapt på lovbryderne."
Videoovervågning
Pia Kjærsgaard hakker flere gange på det fjollede - ligefrem retssikkerhedskrænkende - i, at politiet skal bruge kræfter på at videoovervåge trafikhastigheden.
En svært gangbesværet mand spørger:
"Mange mennesker bliver kvæstet eller dræbt i trafikken. Hvorfor vil I så spare på politiets overvågning?"
"Hun har jo lige sagt, vi skal køre hurtigere," teaterhvisker den meget gamle dame.
Pia Kjærsgaard broderer frem og tilbage: På motorveje og motortrafikveje kan hastigheden sagtens sættes op til 120 i timen. I byerne er 50 måske for meget: "Der skal ordentlige regler til, også på dette område. Men vi er blevet for emsige."
Senere foreslår Kjærsgaard selv - noget uventet - videoovervågning til bekæmpelse af kriminalitet: "Det ville være naturligt med videoovervågning i tog og busser."
Hun tilføjer hastigt: "Det er noget andet end med bilerne på vejene, hvor man jo ikke véd det på forhånd."
Mødet afsluttes med chok-effekt af formanden for partiets vælgerforening i Rødovre. Han hedder Alfred Lodahl og taler et mål, der røber etnisk oprindelse fra Herning-egnen.
"Vi står kun for det, der er positivt i Danmark, og det synes jeg også fremgik af spørgsmål og svar i aften," sammenfatter Lodahl. Så kaster han bomben: "Jeg er kirketjener til dagligt. Jesus kom til jorden for at frelse menneskene. Men det har vi - nu her op mod jul - lært, at der er nogle børnehaver, der ikke må høre. Der er nemlig nogle muslimske børn i børnehaven, og så må børnehaven ikke høre om det."
Salen genlyder af forargede gisp, inden hver går skuttende til sit i nattemørket.
En ny kampagne er født.
