Læsetid: 4 min.

En dreng må ikke hedde Anus

31. oktober 1998

Og over for Lars Tyndskid må navneforskerne melde pas

Herhjemme
Piger må hedde Chilli og Paprika, men ikke Persille. Det mest almindelige danske kattenavn er Pjevs. Men Lars Tyndskid ved man ikke noget om.
I Njalsgade i København ligger Institut for Navneforskning, som hører under Københavns Universitet.
Hvert forår, når den seneste opgørelse over de mest anvendte drenge- og pigenavne bliver sendt ud, nyder instituttet stor opmærksomhed fra pressen. Information har nu sat sig for at finde ud af, hvad de egentlig laver inde i Njalsgade resten af året. Og det er ikke så lidt.

2000 kattenavne
Et forskningsområde, som nyder instituttets bevågenhed er for eksempel personnavne i runeindskrifter sammenlignet med personnavne i stednavne, som ender på -thorp.
Det samme er nordiske personnavne i vikingebygderne i England og Normandiet samt almanakkens navnerække.
Og udgivelser har der været mange af. Den mest kendte er 'Den Store Navnebog', som mange vordende forældre søger inspiration i, når barnet skal navngives.
Andre udgivelser omfatter titler som 'Ordforrådet i Sokkelund herreds marknavne', 'Stednavne af slavisk oprindelse på Lolland-Falster og Møn' samt 'Sydvestjysk navneskik gennem 300 år'.
Og så er der bogen om kattenavne. Denne bog omfatter en beskrivelse og rangorden af de 2.000 mest udbredte navne på danske katte.
I bogen kan du blandt andet læse, at det mest populære kattenavn i Danmark er Pjevs. De næste ni navne på listen er Misser, Pussy, Felix, Sorte, Rasmus, Bølle, Mis, Pelle og Pjuske.
Eva Meldgaard, som er forfatter til bogen, tror dog ikke, at listen fuldstændigt afspejler realiteten.
"Jeg tror faktisk, at der er mange flere Mis'er, men folk har bare ikke regnet med, at det talte som et navn, da jeg opfordrede dem til at sende mig kattenavne," fortæller hun.
Af mere spidsfindige kattenavne kan nævnes Kattilak, Pyjamis, Kompromis, Kattekismus, Cubismus og Batmus.

Anus og Esso
Hundenavne er endnu ikke kortlagt på samme måde som kattenavnene, men det er på vej, fortæller Eva Meldgaard. En specialestuderende har nemlig sat sig for at se på sagen.
"Foreløbig ved vi ikke så meget om hundenavne, men der ser ud til at være en tendens til, at de er korte og fyndige. Det er de jo nødt til at være, så man kan kalde på hunden," siger hun.
Men dyrenavne er nu ikke det, som fylder mest i instituttets dagligdag. En af instituttets opgaver er nemlig at fungere som konsulent for Kirkeministeriet, når nye fornavne skal godkendes.
Listen over godkendte navne i Danmark består af snart 7.000 navne. Og for at komme til at figurere på den liste, skal navnet opfylde helt bestemte kriterier.
Et væsentligt kriterium er, at navnet ikke må kunne blive til gene for barnet. Af samme grund fik et forældrepar for nogle år siden afslag på at kalde deres nyfødte søn for Anus. Og en tankpasser fik et nej, da han søgte om at døbe sin søn Esso.
Men det er altid svært at sige, hvor grænserne går, og tiderne ændrer sig og skaber nye trends inden for navne.
Pigenavne, som tidligere ofte har relateret sig til fugle som eksempelvis Lærke eller Vibe, er begyndt at bevæge sig ind på krydderihylden. Navnene Chilli og Paprika er allerede nu godkendte pigenavne, hvorimod navnet Persille ikke har passeret testen.
Selvom der ikke findes en decideret lovbestemmelse på området, foreslår Eva Meldgaard, at man også tænker på de initialer, barnet vil komme til at bære resten af livet.
Det er for eksempel ikke altid sjovt at have initialerne W.C., F.Y., U.D., A.K. eller K.O.

Begyndte ved enden
Det lille institut i Njalsgade, som i dag beskæftiger seks videnskabelige medarbejdere, har en lang historie, som tager sin begyndelse i 1948.
Det er det år, hvor 'Tessasagen' udspiller sig, fortæller Eva Meldgaard.
Tessasagen er historien om en præst i Jylland, som finder navnet Tessa anstødeligt, fordi han mener, at navnet minder om at tisse.
På det tidspunkt er det nemlig op til den enkelte præst at bestemme, om et navn kan godkendes, og da denne præst forbyder navnet Tessa, vækker det stor opstandelse i hele landet.
"Folk var rasende," fortæller Eva Meldgaard.
"Og Tessa er jo også bare et kælenavn for det engelske Theresa," fortsætter hun.
Navnet Tessa endte da også med at blive godkendt, og i 1985 var der 85 piger og et polarskib, som bar dette navn.
Resultatet af Tessasagen er imidlertid, at der bliver nedsat et personnavneudvalg, som består af tre kompetente universitetsfolk, som skal vurdere hvert enkelt navn, før det bliver godkendt. I 1970, da to af de tre universitetsfolk er døde og den sidste gået på pension, overgår deres arbejde til Institut for Navneforskning, som har varetaget det lige siden.
"Når folk bliver sure over, at de har fået afslag på et navn, må vi altid huske på, at det var folk selv, som ønskede dette her system," siger Eva Meldgaard.
Men selv om instituttets ansatte uden tvivl må anses for at være kompetente til at vurdere navne, er der dog ét spørgsmål, som Eva Meldgaard ikke kan svare på.
"Hvorfra stammer navnet Lars Tyndskid ?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her