Læsetid: 5 min.

Drikkevandet er ramt af sprøjtemidler

29. oktober 1998

Sprøjtegifte har for alvor fundet vej til grundvandet, og lukker nu vandværk efter vandværk.
Men andre typer forurening vil helt sikkert komme til, vurderer vandværkernes forening

DRIKKEVANDET
Alvoren har indfundet sig i vandværkskredse, efter at vandværker nu må lukke på stribe på grund af fund af giftrester. Og de fleste i branchen har en lumsk vished om, at vi endnu kun har set en flig af de problemer, der venter.
Rensning af vandet og sammenlægning af værker i centrale enheder har førhen været fy-ord i branchen, men nu har de fleste erkendt, at sådanne tiltag bliver nødvendige, hvis forbrugerne skal sikres rent drikkevand i fremtiden.
"Forureningen har vist sig langt mere omfattende, end vi har troet, og derfor er alle i branchen nødt til at forholde sig meget alvorligt til situationen," siger Anders Bækgaard, der har været direktør for Danske Vandværkers Forening siden 1989.
Han har oplevet udviklingen fra dengang, nitrat fra landbrugets brug af kvælstof dukkede op i grundvandet i 1980'erne.
I 1993 kom de første fund af giftrester - og det problem har vist sig langt mere alvorligt.

Blyfri benzin truer
I dag er der giftrester i grundvandet over det meste af landet, og det trods for, at analyserne endnu er begrænset.
Erfaringen viser, at jo flere forureningskilder, vandværkerne analyserer for, jo flere finder de.
De slås med fortidens synder, men også med nye problemer. Gifte, der førhen blev brugt flittigt, er nu forbudt, men vandværkerne frygter, at andre stoffer, der ikke er forbudt i dag, vil vise sig med stor kraft i grundvandet på et tidspunkt.
Som det første sted i landet har Københavns Vand fundet stoffet MTBE i et drikkevandsmagasin.
MTBE er et såkaldt benzin-additiv, der erstatter bly i den blyfrie benzin, og i større doser kan det lugtes og smages i vandet og dermed ødelægge vandkvaliteten.
"Vi er nogle af de første, der har undersøgt for MTBE, så det er svært at sige, hvor stort problemet er på landsplan," siger geolog Inge Bendix fra Københavns Vand, der leverer drikkevand til omkring en million forbrugere i hovedstadsområdet.

Giftgrunde spøger
MTBE er bare et af de nye stoffer, som vandværkerne frygter at finde i større omfang.
Spredt rundt i landet ligger over 20.000 forurenede grunde, som endnu ikke er ryddet op - og 3.000-4.000 af dem anses for at true grundvandet med blandt andet tungmetaller og organiske opløsningsmidler.
"Organiske opløsningsmidler kan blive en af de nye trusler, som vi kommer til at slås med i meget stort omfang," vurderer Anders Bækgaard fra vandværkernes forening.
I dag finder vandværkerne kun nogle af de stoffer, som de konkret leder efter.
Miljøstyrelsen anbefaler, at vandværkerne undersøger for 24 forskellige forureningskilder, men endnu er det kun omkring en sjettedel af alle vandværksboringer, der er undersøgt så grundigt, viser den årlige udgave af 'Drikkevandsovervågning 1998' fra Danmarks og Grønlands Geologiske institut, som endnu kun ligger i en foreløbig udgave.
Halvdelen af alle ca. 10.000 vandboringer er slet ikke testet for pesticider, og de resterede har typisk kun undersøgt for otte forskellige stoffer.
Ud fra de analyser er der fundet giftrester i 17 procent af alle boringer, og grænseværdien er overskredet i seks procent, fremgår det af rapporten.
"Ud fra vores erfaring ved vi, at der dukker langt flere fund op i takt med at vandværkerne analyserer efter mere," siger Anders Bækgaard.

Lettere at forebygge
Fra naturens hånd har Danmark rigeligt med rent drikkevand i undergrunden.
Det er bare at bore et hul, suge vandet op og sende det ud til boligerne.
Sådan er forhistorien for langt de fleste af landets nu 2.900 vandværker - 300-400 er lukket de seneste år.
Men de fleste er meget små og har fungeret efter bedste forbrugerejede principper, uden myndighedernes indblanding.
Det var der slet ikke grund til, for Danmark havde verdens bedste drikkevand, som vandværksbranchen tidligere har brystet sig af.
Nu tårner problemerne sig op, og det kan vise sig svært at skaffe rigeligt og rent vand i fremtiden.
Myndighederne har forbudt en række pesticider, og med forårets nye vandmiljøplan fik vandværkerne og amterne flere redskaber til at sikre udsatte drikkevandsmagasinerne mod fremtidig forurening.
Vandværkerne kan blandt andet indgå aftaler med landbruget om ikke at sprøjte på visse arealer - og i værste fald kan myndighederne ekspropriere arealer.

Fortiden spøger
Men trods den øgede indsats mod fremtidig forurening, så tror Anders Bækgaard, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget fra fortidens synder.
En af de store jokere er nemlig, hvad der er sket med de mange hundrede tusinde af forskellige såkaldte miljøfremmede stoffer, der er anvendt i landbrug og industri gennem årene. Og som gift-eksperter har et meget lille kendskab til, hvorfor de slet ikke kan anbefale, hvad vandværkerne skal lede efter i deres analyser.
Desuden er der en meget lille viden om stoffernes konsekvenser for befolkningens sundhed.
Stofferne kan erfaringsmæssigt være op til 50 år om at finde vej til grundvandet.
"Midt i 1980'erne havde vi det største forbrug af pesticider herhjemme, men det grundvand, der bliver dannet af den tids regnvand, har vi slet ikke fået ind i vandforsyningen endnu," siger Anders Bækgaard.

Rigeligt med vand
Hvert år bliver der dannet 1.800 millioner kubikmeter nyt grundvand, som kan udnyttes til drikkevand, og danskerne bruger - inklusiv markvanding - omkring det halve. Derfor burde der være rigeligt.
Men forureningen kan gøre det svært at skaffe nok rent vand i fremtiden. Særligt i det folkerige hovedstadsområde, der suger vand fra det meste af Sjælland.
"Vi har indtil videre måttet lukke fire kildepladser på grund af pesticider, og de leverede mængder svarer til 40.000 menneskers forbrug," siger geolog Inge Bendix fra Københavns Vand.
Kampagner for at spare på vandet kan være udemærket, mener Anders Bækgaard fra vandværkernes forening og peger på, at danskerne har sænket deres vandforbrug med omkring en tredjedel de seneste ti år.
"Men grundlæggende så løser et mindre vandforbrug ikke problemerne med den øgede forurening," siger Anders Bækgaard.

FAKTA
Trusler mod drikkevandet

*Pesticider: En fællesbetegnelse alle typer af plante-, svampe- og insektgifte.
Grænseværdien: Drikkevandet må højst indeholde er 0,1 mikrogram at et pesticid pr. liter.

*BAM: Øgenavn for giften 2,6-dichlorbenzamid. Bliver dannet, når sprøjtegiften dichlobenil bliver nedbrudt. Stoffet er en del af indholdet i ukrudtsmidlet prefix.
Grænseværdi som pesticider.
*MTBE: Et tilsætningsstof, der øger oktantallet i benzin. Har erstattet bly. Kan i større mængder lugtes og smages i vandet.
Grænseværdi: 30 mikrogram pr. liter.

*Nitrat: En salt der opstår, når kvælstof-gødning bliver omdannet i jordlagene.
Grænseværdi: 50 milligram pr. liter.

TEMA
*Forurenet drikkevand
Siden de første giftfund i grundvandet i 1993 bliver giftrester nu fundet i stort omfang i grundvandet.
Flere vandboringer har allerede måttet lukke, og Danske Vandværkers Forening vurderer, at vi endnu kun har set toppen af isbjerget.
Der kan blive problemer med at skaffe nok rent vand i fremtiden, og samfundet må bruge mange milliarder kroner på at sikre vandforsyningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her