Læsetid: 4 min.

Er det ikke her?

30. oktober 1998

Dagbogsnotat fra en mytomans desperate forsøg på at finde Hunter S. Thompson

DERUDE
WOODY CREEK, COLORADO - Det er lørdag, og jagten på Hunter er gået ind. Den foregående dags tur op gennem Rocky Mountains' snørklede bjergveje i tordenvejr var tæt på at tage modet fra os, men da vi denne morgen slår øjnene op, er mørket og de tunge skyer blæst bort. Solen skinner, og bortset fra, at den bebudede continental breakfast på Silver Spruce Motel viser sig at bestå af nogle ækle butterdejsdimser med marmelade indeni, virker dagen lovende.
Målet for denne afstikker til det vestlige Colorado er forfatteren Hunter S. Thompsons berømte stambar, Woody Creek Tavern. Da der imidlertid ikke findes overnatningsmuligheder i flækken Woody Creek, og da motelpriserne i den nærmeste egentlige by, det fashionable skisportssted Aspen, overstiger vores formåen, er vi havnet fyrre miles længere nede ad vejen i den kedsommelige turistfælde Glenwood Springs.
Da den sidste butterdejsdims er gledet ned, pakker vi bilen og vender snuden tilbage mod Aspen, hvor vi vil spise frokost på Woody Creek Tavern. Sandsynligheden for at nattemennesket Thompson er ved bevidsthed på dette tidspunkt, er ganske vist ikke stor, men dette noget desperate forsøg på at fange et glimt af Mr. Gonzo - virkelighedens svar på Uncle Duke fra tegneserien Doonesbury - er, hvad vores tidsplan tillader.
Det ville være en overdrivelse at kalde Woody Creek en by. En lille klynge trailer-hjem og så bjælkehytten, der både rummer det lokale posthus og Thompsons stambar, det er, hvad der er. Et par miles længere oppe ad vejen ligger den legendariske Owl Farm, hvis forside skulle være prydet af ugler udført i rustent metal og udstyret med røde, lysende øjne. Dér spankulerer Thompsons ofte beskrevne påfugle givetvis rundt og passer på den sovende Doctor of Journalism, men vi har trods alt respekt for privatlivets fred.

Privatlivets fred
Er det ikke netop den amerikanske forfatnings fjerde Amendment, den paragraf, der handler om privatlivets fred, som har været Thompsons mærkesag, siden han i 1990 blev udsat for en husundersøgelse, efter at pornoproducenten Gail Palmer-Slater havde beskyldt ham for at have taget fat i hendes brystvorte og vredet den om?
Året 1998 står i Hunter S. Thompsons tegn. Først og fremmest er den nu 61-årige New Journalism-pioners uovertrufne klassiker Fear and Loathing in Las Vegas (1971) langt om længe blevet filmatiseret af det tidligere Monty Python-medlem Terry Gilliam. Filmen har premiere herhjemme den 4. december, og begivenheden er i den forløbne uge blevet forvarslet med Morten Sabroes genoversættelse under titlen Frygt og lede i Las Vegas.
Internationalt holdes gryden i kog med udgivelsen af romanen The Rum Diary, et af de efter sigende mange uudgivne manuskripter, der findes i Thompsons arkiver. Og tidligere på året kom brevsamlingen The Proud Highway, redigeret af Douglas Brinkley. I forordet skriver redaktøren, at han under arbejdet med bogen blev opmærksom på, at når først man er kommet sig over Thompsons store armbevægelser og fornærmende udsagn, viser han sig faktisk at være 'en offentlig moralist, der raser imod puritanisme i enhver afskygning, og som jævnligt har fået ret i sine forudsigelser.'
Allerede ved frokosttid er der susende travlt på Woody Creek Tavern, og dét selv om etablissementet ligger et stykke nede ad en ubetydelig sidevej. Vi vil selvfølgelig gerne sidde indenfor, i nærheden af Thompsons stambord, men den afvisende tjener meddeler med en maskingeværsagtig salve, at alt er optaget. Man tager ikke imod reservationer. Det er: First come, first served. Og tjeneren tilføjer: We're very busy, but we're worth waiting for!

Serveringsdamerne
Vi lusker udenfor og sætter os under en parasol. Hos en ældre serveringsdame bestiller vi et par burgere af Limousine-kvæg. Mens hun skænker vand i glassene, spørger jeg i et henkastet tonefald, om ikke det er her, Hunter S. Thompson plejer at komme. Damen har virket rolig og venlig, men med ét får hun meget travlt. Som et stykke magnesium på en vandoverflade farer hun rundt på pladsen og hælder vand i alle hulrum. Da hun på et tidspunkt igen spurter forbi vores bord, råber jeg efter hende: "Er det ikke?" Hendes ansigt har nu en kulør som et bleget lagen, og hun hvisler, at jo, man har da set ham her på stedet, men det er længe siden, og desuden er han sikkert ikke stået op endnu. Klokken er trods alt kun to om eftermiddagen. "Måske er han slet ikke gået i seng," tilføjer hun. Så er hun væk. Herefter ser vi kun hendes ryg.
Da en yngre serveringsdame kommer med burgerne, forsøger jeg at tage tråden op. Denne gang går jeg mere direkte til sagen: "Kommer der mange og spiser her på grund af Hunter S. Thompson?" Hendes øjne slår flikflak et kort sekund. Måske var hun til stede, dengang Thompson smed en tåregasgranat ind i restauranten for at kunne fotografere gæsterne, når de kom styrtende ud. Så genvinder hun fatningen. "Det er ikke mit indtryk," svarer hun formelt.
"Men vi, vi..." stammer jeg, "vi er kommet helt fra Danmark!" Nu kan hun ikke bare gå uden at sige noget. Hun tænker sig om. "Hvis han endelig kommer," siger hun, "så er det gerne ud på aftenen." Hun sender et blik, der siger: Nu-har-jeg-givet-jer-noget-og-spørg-så-ikke-mere, hvorefter hun drejer om på hælen og skrider ind i restauranten. Heller ikke hende ser vi igen.
Da vi har lagt pengene på bordet, går jeg indenfor og ser mig om. Væggene er overklistrede med fotos og udklip, men jeg kan ikke få øje på nogle spor efter den berygtede stamgæst. Da endnu en ny serveringsdame kommer forbi, griber jeg chancen og spørger, om de slet ikke har nogle billeder af Thompson på væggene. Hun nikker i retning af et hjørne, hvor der hænger en forside fra Rolling Stone med Thompson poserende på en motorcykel. Da jeg drejer ansigtet tilbage, er damen sunket i jorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu