Læsetid: 3 min.

EU's indre marked på afrikansk

5. oktober 1998

Ikke engang Europa kan bremse frihandelen. Afrika må stå på. Det mener talskvinde for EU-kommissær Pinheiro. Lone Dybkjær siger eksportstøtte må væk, før der er frihandel

"Ærgerligt. Vi er nødt til at rette os efter WTO-reglerne. Sådan er det."
Med denne selvindelysende konstatering skærer Madam van Gunem, talskvinde for EU's udviklingskommissær, Joao de Deus Pinheiro, situationen ud i pap for Information.
I begyndelsen af denne uge kaldte Paul Goodison, direktør for det uafhængige Bruxelles-baserede forskningskontor, ERO, et EU-forslag om fælles frihandelsområder for EU og Afrika for "umuligt". Han begrundede sit synspunkt med de meget markante indkomstforskelle mellem EU og de afrikanske lande
Til kritikken siger Europa-Kommissionen:
"Vi fortæller ikke landene, hvad de skal gøre. Vi stiller bare et forslag. Men sagen er, at de afrikanske og caribiske lande står uden for de aktuelle globale økonomiske bevægelser. Derfor foreslår vi dem, at de bliver integreret økonomisk i regionale frihandelsaftaler. Ligesom det sker med North American Free Trade Agreement (NAFTA), som omfatter USA og Mexico. Eller hos os selv i EU. Regionale aftaler er løsningen - især for de små lande. Det var det også for lande som Grækenland og Portugal, da de kom ind i EU.

Realistisk?
- Er det realistisk at etablere frihandelsområder, der på samme tid omfatter så rige og så fattige lande som tilfældet er med EU og Afrika?
"Det skal jo ikke ske med det samme. Vi har foreslået frihandel fra år 2005. Da vi integrerede Europa, etablerede vi også lange overgangsperiode, hvor økonomierne kunne gøre sig klare til at blive integreret i det nye økonomiske rum. De afrikanske landes økonomiske integration forudsætter - ligesom tilfældet var hos os - at de har de nødvendige politiske institutioner."
Det indrømmer talskvinde van Gunem til gengæld, at landene ikke har. Men det kan de nå at få:
"Det er nødvendigt, at deres institutioner udvikler sig ligesom vore. Vi er klar til at støtte de regionale integra- tionsprocesser i landene. Som vi har gjort det i EU, hvor vi etablerede strukturfonde og socialfonde, for at lette integrationsprocessen i den europæiske Union.
- Kan landene sige nej til EU's tilbud om frihandelsaftaler?
"De kan sige nej, men jeg tror ikke de vil. Sige nej til hvad? Til Konventionen? Til de fordele der knytter sig til adgangen til EU's marked? Til den samarbejdsramme der allerede er etableret i dag? Jeg mener EU's forslag er det bedste - også for AVS landene. Vi bliver nødt til at respektere WTO reglerne, som ingen er blevet tvunget til at acceptere. Ærgerligt, men sådan er det."

WTO er fremtid
- Det er mit indtryk, at mange AVS lande foretrækker at fortsætte det nuværende samarbejde fremfor at gå ind i et nyt med frihandelsområder?
"Nej, hør lige her. Selv hvis Europa ville - hvis min kommissær ville - at alt fortsatte som før, kunne det ikke lade sig gøre. Vi vil snart skulle respektere WTO reglerne. I dag har de afrikanske lande ordninger, garanteret af EU, som sikrer dem kompensation for tab ved salg til det europæiske marked af landbrugsprodukter. Dem vil de miste! Vi bliver nødt til at forsøge at finde alternativer til dette. Alternativet skal være i overensstemmelse med udviklingen i WTO og på verdensmarkedet", fastslår udviklingskommissær Pinheiros talskvinde.

Afvikl eksportstøtte
Lone Dybkjær, medlem af Europa-Parlamentets udviklingsudvalg, mener ikke EU's støtteordninger for landbruget har meget med frihandel at gøre. Derfor skal de afvikles parallelt med, at EU indgår de nye handelsaftaler med de afrikanske lande. Indgåelse af gensidige frihandelsaftaler - uden afvikling af støtteordningerne - vil medføre, at tingene sker på ulige vilkår mener Lone Dybkjær.
"Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så er det fordi lønniveauet er så meget lavere i de afrikanske lande. Jeg er tilhænger af, at landbrugsstøtteordningerne afvikles. De er et levn fra planøkonomiens tid. De var sikkert udmærkede lige efter krigen. Men nu må vi spørge os selv om overhovedet er rimelige længere," siger hun.
Samtidig understreger Lone Dybkjær at, det er vigtigt, at aftalen ikke alene bliver en sikring af de gamle kolonilande. En række udviklingslande, som er ligeså fattige eller fattigere end mange af de afrikanske, har i dag ringere adgang til bistand fra og handel med EU, fordi de ikke er med i den såkaldte Lomé Konvention:
"Hvis man fortsætter alene med de gamle kolonilande, er der en lang række andre lande, der aldrig kommer på banen. Da vi første gang diskuterede Lomé aftalen i Parlamentet, foreslog jeg, at den nu bliver udvidet, så den åbner sig for flere medlemslande", slutter Lone Dybkjær
EU-forslaget om frihandelsaftaler er en del af de samlede forhandlinger om en ny Lomé Konvention, som skal afsluttes februar år 2.000.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her